Sigurd Hauso Haugen (født 17. juli 1997 i Haugesund) er en norsk fodboldspiller, der spiller for tyske TSV 1860 München. Han kom hertil fra AGF i juli 2025 og har desuden spillet for blandt andet norske, belgiske, hollandske og tyske klubber.
Klubkarriere Haugen spillede i forskellige klubber i Vestnorge, inden han kom til Odds BK, hvor han kom første gang spillede seniorfodbold i 2016. I 2018 skiftede han til Sogndal Fotball i den næstbedste række i Norge. Efter en god sæson her med 25 mål i 40 kampe fik han i 2019 kontrakt med den belgiske klub Union Saint-Gilloise, hvor det dog kun blev til en enkelt sæson, inden han vendte tilbage til Norge og Aalesund. Her fik han succes, idet han scorede 21 mål i 30 kampe og dermed var en vigtig brik i klubbens oprykning til den bedste række. I foråret 2022 spillede han yderligere 13 kampe og scorede syv mål for Aalesund.
AGF 7. juli 2022 købte AGF ham til førsteholdet i den danske superliga. Opholdet blev ikke nogen stor succes i den første sæson, og i august 2023 lejede AGF Haugen ud til hollandske NAC Breda for et år.
Breda Haugen fik en enkelt sæson i Breda, hvor han spillede 33 ligakampe og scorede ti mål. Det var medvirkende til, at klubben vendte tilbage til den bedste hollandske række.
Hansa Rostock Efter at have spillet et par kampe for AGF i den følgende sæson blev han igen lejet ud, denne gang til tyske Hansa Rostock, hvor han spillede resten af sæsonen 2024-2025 og blev klubbens topscorer med ti mål.
TSV 1860 München Efter lejeopholdet i Rostock solgte AGF Haugen til en anden tysk klub, TSV 1860 München I juli 2025.
Referencer
Eksterne henvisninger
Kategori:Fodboldspillere fra Norge Kategori:Fodboldspillere fra FK Haugesund Kategori:Fodboldspillere fra Sandnes Ulf Kategori:Fodboldspillere fra Odds BK Kategori:Fodboldspillere fra Sogndal Fotball Kategori:Fodboldspillere fra Aalesunds FK Kategori:Fodboldspillere fra AGF Kategori:Fodboldspillere fra NAC Breda