Emil Boesen (født 21. februar 1814 i Seest ved Kolding, død 6. oktober 1889 i København) var en dansk præst og medlem af Folketinget.

Familie Boesen var søn af sognepræst Ulrik Christian Boesen (1769-1849) og Maria Kirstine Boesen, født Schjøtt (1776-1849). Han var den sidstfødte af en børneflok på 13 børn.

Han blev i 1844 gift med Karen Marie Wesenberg (1815-1889), datter af stiftslandinspektør Carl August Hans Wesenberg og Ingeborg Christence Brix. De fik 6 børn: Camilla Theodora Boesen (1845-1914) Marie Christine Boesen (1847-1882) Emilie Boesen (1849-1929) Carl Vilhelm Boesen (1851-1880) Emma Vilhelmine (1852-1920) Laura Boesen (1856-1884)

Uddannelse og Erhverv Boesen blev student fra Vordingborg Vordingbord Latinskole i 1839 og cand.theol. i 1839. I 1843 blev han personel kapellan i Råbjerg Sogn, og fra 1847 til 1851 personel kapellan i Hunstrup, Østerild og Hjardemål Sogne. Han blev præst ved Horsens Straffeanstalt i 1854 og fængselspræst på Christianshavn i 1865. Boesen var sognepræst i Gyrstinge og Kirke Flinterup Sogne 1868-1885. Efter sin afsked flyttede han til København hvor han døde i 1889. Han er begravet i Gyrstinge.

Han udgav bogen Den slesvigske Biskop U. S. Boesens Liv og Virken i 1868.

Folketinget Boesenn var medlem af Folketinget valgt i Thisted Amts 2. valgkreds (Thistedkredsen) fra 27. maj 1853 til 28. juni 1854. Han vandt valget i maj 1853, men nedlagde sit mandat da han blev fængselspræst i Horsens. Han blev efterfulgt af C.A.H. Hansen ved et suppleringsvalg i august 1854.

Hæder Boesen blev udnævnt til ridder af Dannebrog i 1865.

Referencer

Kategori:Folketingsmedlemmer i 1850'erne Kategori:Riddere af Dannebrog