Vașcău () er en by i distriktet Bihor i Crișana, Rumænien. Den administrerer fem landsbyer: Câmp (Vaskohmező), Câmp-Moți, Colești (Kolafalva), Vărzarii de Jos (Alsófüves) og Vărzarii de Sus (Felsőfüves). Byen har indbyggere. Beliggenhed Vașcău ligger i det historiske landskab Crișana ved Crișul Negru (Sorte Kreisch/Körös) - en af Köröss hovedfloder - i dalsænkningen Depresiunea Beiuș, på den østlige ende af Codru-Moma-bjergene. Distriktets hovedstad Oradea ligger ca. 75 km mod nordvest. Historie Vașcău blev første gang nævnt i et dokument i 1552.Byens websted, via web.archive.org 24. april 2008, henteet 1. december 2022. Den var dengang en del af Det Osmanniske Riges indflydelsessfære. I 1699 gjorde Freden i Karlowitz byen til en del af Kejserriget Østrig. Efterfølgende begyndte man at drive intensiv minedrift i området, bl.a. efter jernmalm.Martin von Schwartner: Statistikker for Kongeriget Ungarn. Königliche Universitäts-Schriften. Ofen 1809, s. 255. Desuden fandtes der indtil det 18. århundrede et guldvaskeri.Christian Andreas Zipser: Versuch eines topographisch-mineralogischen Handbuches von Ungern. Wigand-Verlag, Lausanne 1817, s. 174. I 1833 blev der bygget en højovn.C. von Ernst, H. Hofer: Oesterreichische Zeitschrift für Berg- und Hüttenwesen 1806, nr. 8, s. 61. Efter Østrigsk-ungarske kompromis i 1867 blev Vașcău (dengang under sit ungarske navn) hjemsted for et administrativt område i Komitat Bihar.
Ved afslutningen af Første Verdenskrig blev Vașcău en del af Rumænien. I 1956 blev stedet en by. På det tidspunkt blev der i regionen foretaget intensiv uranudvinding under Sovjetunionen.David Turnock: The human geography of Eastern Europe. Taylor & Francis. 1989, s. 131.
Efter lukningen af uranminerne udvindes der nu kalksten og marmor i dag. Andre vigtige erhverv er landbrug, husdyravl og metalforarbejdning. Kilder og henvisninger
Kategori:Byer i distriktet Bihor