Benjamin "Ben" Berell Ferencz (født 13. marts 1920 i landsbyen Ciolt udenfor Șomcuta Mare i Østrig-Ungarn, død 7. april 2023) var en amerikansk jurist.Ferencz, B. (1999). A prosecutor's personal account: From Nuremberg to Rome. Journal of International Affairs, 52(2): 455-469. Han er kendt for at være en af anklagerne ved den første af de tre Nürnbergprocesser, Einsatzgruppenprocessen. Han påbegyndte sagen som anklager i 1947, da han var 27 år. Han havde aldrig tidligere ført en sag for retten og knapt været i en retssal. Han var dermed den yngste og mindst erfarne af de allieredes jurister under Nürnbergprocessen. Uden Ferencz var der sandsynligvis ikke blevet nogen samlet sag mod lederne for Einsatzgruppen.Earl, Hilary (2012): A judge, a prosecutor, and a mass murderer. Courtroom dynamics in the SS-Einsatzgruppen trial. I Priemel, K. C., & Stiller, A. (eds.) Reassessing the Nuremberg Military Tribunals: transitional justice, trial narratives, and historiography (Vol. 16). Berghahn Books, s.47ff. Ferencz er selv af jødisk ophav.
Ferencz arbejdede indtil midten af 1950'erne som jurist i Tyskland med erstatningssager for ofre for Holocaust. Han var fredaktivist og arbejdede for oprettelsen af en international strafdomstol.
Baggrund
Familie Ferencz blev født i landsbyen Ciolt i Transsylvanien Østrig-Ungarn. Ved afslutningen af 1. verdenskrig blev Østrig-Ungarn opdelt ved Trianon-traktaten af den 4. juni 1920 og en del af Transsylvanien blev ved fredsslutningen overført til Kongeriget Rumænien. Ferencz' familie udvandrede fra Transsylvanien til New York i januar 1921, da han var 10 måneder gammel. Han blev sammen med faren amerikansk statsborger i 1933. Forældrene forlod Rumænien for at undslippe forfølgelsen af de ungarske jøder. Faren var nærmest analfabet og kunne knapt engelsk, da de kom til New York. Faren var skomager, men fik ikke arbejde i USA fordi skoproduktion dér foregik med maskiner, som han ikke beherskede. Forældrene var ikke udpræget religiøse, men familien fulgte de grundlæggende jødiske skikke. Forældrene Josef og Shari blev skilt, da han var barn.
Uddannelse Han voksede op i et fattigt område af Hell's Kitchen og Bronx, New York. Hjemme snakkede de jiddisch, og Benjamin kunne næsten ikke engelsk, da han begyndte i skolen. Han lærte flere sprog på high school, blandt andet så godt fransk, at han fungerede som tolk i Normandiet under anden verdenskrig. Han studerede kriminalitetsforebyggelse ved City College (som var gratis og populært blandt begavede fattige indvandrere, omtalt som "de fattiges Harvard") og fik efter endt studie der, et stipendiat til at studere jura ved Harvard. Sheldon Glueck, Ferencz' lærer ved Harvard, medvirkede til udformningen af London-charteret som var grundlag for Nürnbergprocessen.Earl, Hilary (2012): A judge, a prosecutor, and a mass murderer. Courtroom dynamics in the SS-Einsatzgruppen trial. I Priemel, K. C., & Stiller, A. (eds.) Reassessing the Nuremberg Military Tribunals: transitional justice, trial narratives, and historiography (Vol. 16). Berghahn Books, s.47ff. Ferencz fuldførte sine jurastudier i 1943 og gik derefter som værnepligtig ind i den amerikanske hærs 115. AAA "gun battalion".Stuart, H. V., & Simons, M. (2009). The Prosecutor and the Judge: Benjamin Ferencz and Antonio Cassese, Interviews and Writings. Amsterdam University Press.
Anden verdenskrig thumb|Ferencz så selv ligstakkene i Buchenwald kort tid efter at lejren var befriet af USAs tredje armé under George S. Patton. «Det var en ubeskrivelig, rædselsfuld oplevelse. Det var som om jeg havde kigget ind i helvede. Derfor kæmper jeg fortsat for at forhindre at det sker igen,»[lower-alpha 2] har Ferencz fortalt senere. Han deltog som korporal i den amerikanske hærs landgang i Normandiet på Omaha Beach, Ardenneroffensiven og kampen om Remagen bro. I februar 1945 blev han overført til general Pattons hovedkvarter med opgave at etablere et kontor for efterforskning og strafforfølgelse af krigsforbrydere. Han var til stede ved befrielsen, eller kort efter befrielsen, af Buchenwald, Mauthausen, Flossenburg og Ebensee koncentrationslejre. I koncentrationslejrene havde han blandt andet til opgave at samle beviser. I Ebensee var han vidne til at en af vagterne blev tortureret til døde af de befriede fanger.Bill O'Reilly, Martin Dugard (2018): Killing the SS: The Hunt for the Worst War Criminals in History. Macmillan I efterforskningen af krigforbrydelser truede han i nogle tilfælde med at skyde vidner som ikke snakkede, uvidende om at information fremskaffede ved sådanne trusler ikke ville være gyldige i retten. Ferencz besøgte Berghof, den tyske diktator Adolf Hitlers på det tidspunkt delvist udbombede landsted, på jagt efter dokumenter. Ferencz deltog også i efterforskningen af IG Farben, og beretter selv om hvordan han ved overtalelse og held formåede at skaffe dokumenter om IG Farbens virksomhed under krigen.Earl, Hilary (2012): A judge, a prosecutor, and a mass murderer. Courtroom dynamics in the SS-Einsatzgruppen trial. I Priemel, K. C., & Stiller, A. (eds.) Reassessing the Nuremberg Military Tribunals: transitional justice, trial narratives, and historiography (Vol. 16). Berghahn Books, s.47ff.
Ferencz medvirkede også i eftersøgningen af stjålet kunst og andre værdisager. Han blev dimitteret som sergent i december 1945 og sendt tilbage til USA.
I 1946 blev han som civilist hentet tilbage til Tyskland for at bistå general Telford Taylor, USAs chefanklager i Nürnbergprocessen, med krigsforbrydersagerne.Earl, Hilary (2012): A judge, a prosecutor, and a mass murderer. Courtroom dynamics in the SS-Einsatzgruppen trial. I Priemel, K. C., & Stiller, A. (eds.) Reassessing the Nuremberg Military Tribunals: transitional justice, trial narratives, and historiography (Vol. 16). Berghahn Books, s.47ff. I Berlin søgte Ferencz, hvor han og 'hans mandskab på omkring 50 personer ledte i ruiner og bevarede bygninger efter dokumentation. Men meget var ødelagt, delvist med vilje for at skjule spor. Det tyske statsapparat og partiet havde været så grundige og systematiske med papirarbejdet at meget alligevel var intakt. Et af de største fund var et stort underjordisk lager under en villa i Dahlem i Berlin, hvor der befandt sig ti millioner fuldstændig bevarede mapper fra NSDAP (nazistpartiet) og Schutzstaffel (SS). Dokumenterne omfattede blandt andet personalemapper for alle SS-officerer. Disse dokumenter blev brugt i den efterfølgende Nürnbergproces og ved forarbejdet til efterfølgende sager.Stuart, H. V., & Simons, M. (2009). The Prosecutor and the Judge: Benjamin Ferencz and Antonio Cassese, Interviews and Writings. Amsterdam University Press.
Ferencz var leder for Berlin-afdeling af "Office of Chief Counsel for War Crimes".
Einsatzgruppe-processen USA indså efterhånden, at det ikke var muligt at retsforfølge så mange krigsforbrydere, som man så for sig i slutningen af krigen. Einsatzgruppe-processen omfattede 24 ledere fra Einsatzgruppen og var den eneste af de tolv Nürnbergprocessen, som kun omhandlede holocaust. Samtlige blev tiltalt for (1) forbrydelser mod menneskeheden, (2) krigforbrydelser og (3) medlemskab af en kriminel organisation (SS, SD eller Gestapo). Einsatzgruppen var specialenheder i Schutzstaffel (SS), underlagt Sicherheitsdienst (SD). De fungerede som dødsskvadroner, særligt bag fronten i erobrede dele af Sovjetunionen hvor de gennemførte massedrab på jøder (mænd, kvinder og børn) og andre civile. Oprindeligt var der, ifølge Ferencz, ikke planlagt nogen sag mod lederne af Einsatzgruppen.Rhodes, R. (2007). Masters of death: The SS-Einsatzgruppen and the invention of the Holocaust. Vintage/Knopf Doubleday/Random House.Birga U. Meyer (2011) The Nuremberg SS-Einsatzgruppen Trial 1945–1958. Atrocity, Law, and History, Journal of Genocide Research, 13:1-2, 183-185, DOI: 10.1080/14623528.2011.554091
Baggrund
Nær Tempelhof i en bygning tilhørende udenrigsministeriet i Berlin fandt de allierede i foråret 1946 rapporter som detaljeret, dag for dag, beskrev Einsatz-gruppen drab på mindst en million mennesker fra juni 1941. Det var i alt 195 sådanne rapporter (Ereignismeldungen) fra Einsatz-gruppens aktiviteter i felten 1941–1943. Ferencz fremlagde dokumentation af massakren i Babij Jar. Taylor nølede, da der var knaphed på folk og penge. Ferencz fik klarsignal til at indlede strafsag, mod at han gjorde det selv. Fra marts til juli 1947 arbejdede Ferencz og hans medhjælpere med at forberede sagen. Blandt andet måtte de lokalisere mistænkte, søge udlevering af mistænkte, samle beviser og forhøre mulige vidner. Rapporterne fra Einsatz-gruppen var afgørende, men beviste ikke nødvendigvis individuel skyld, og tiltalen måtte endvidere baseres sig på deduktion af hvem som ledte hvilken enhed på hvilket tidspunkt.Earl, Hilary (2012): A judge, a prosecutor, and a mass murderer. Courtroom dynamics in the SS-Einsatzgruppen trial. I Priemel, K. C., & Stiller, A. (eds.) Reassessing the Nuremberg Military Tribunals: transitional justice, trial narratives, and historiography (Vol. 16). Berghahn Books, s.47ff.Stuart, H. V., & Simons, M. (2009). The Prosecutor and the Judge: Benjamin Ferencz and Antonio Cassese, Interviews and Writings. Amsterdam University Press. Disse ledere blev i praksis tiltalt for til sammen over en million drab. De 24 var godt uddannede, seks af dem havde doktorgrad, SS-Brigadeführer Otto Rasch havde to doktorgrader. Rasch var tysk jurist og ansvarlig leder for massakren i Babij Jar. thumb|Fra Einsatzgruppe-processen ses Ferencz stående i midten (han er blot 154 cm høj) sammen med Otto Ohlendorfs og Ernst Bibersteins forsvarere, henholdsvis Rudolf Aschenauer (til højre) og Friedrich Bergold. Aschenauer havde været medlem af NSDAP og SA, og blev i efterkrigstiden involveret i højreradikal politiske aktivitet. Aschenauer forsvarede tiltalte fra nazisttiden i en serie sager i 1950-og 1960-årene. Aschenauer var involveret i organisationen Stille Hilfe som arbejdede for løslatelse af dømte SS-mænd. Einsatz-gruppen bestod af ca. 3000 personer, og den amerikanske administration havde på det tidspunkt kun kapacitet til at straffeforfølge et symbolsk udvalg af ledende personer (det var tilsammen 84 ledere i Einsatz-gruppen), ifølge Ferencz selv. Ifølge Ferencz havde de grundlag for at tiltale hundredvis af personer fra Einsatz-gruppen, de 24 tiltalte var bare et lille udvalg. De mistænkte måtte være tilgængelige ved at de allerede var i amerikansk varetægt eller let kunne udleveres fra andre okkupationszoner. Det var 24 sæder i retssalen og de begyndte derfor med 24 navne; én døde og en anden begik selvmord før sagen begyndte. For Ferencz var det på grund af et anstrengt forhold mellem stormagterne, uaktuelt at overlade sagen til Sovjetunionen, selv om forbrydelserne blev begået der.Earl, Hilary (2012): A judge, a prosecutor, and a mass murderer. Courtroom dynamics in the SS-Einsatzgruppen trial. I Priemel, K. C., & Stiller, A. (eds.) Reassessing the Nuremberg Military Tribunals: transitional justice, trial narratives, and historiography (Vol. 16). Berghahn Books, s.47ff.Stuart, H. V., & Simons, M. (2009). The Prosecutor and the Judge: Benjamin Ferencz and Antonio Cassese, Interviews and Writings. Amsterdam University Press.
Retssagen