Slayer er et amerikansk thrash metal-band, stiftet i 1981 af Kerry King og Jeff Hanneman. Bandet har siden udgivet 10 studiealbums, 2 livealbums og et bokssæt, og regnes som et af de fire mest indflydelsesrige thrash metal-bands nogensinde – de tre andre værende Metallica, Megadeth og Anthrax.
Slayers popularitet steg i løbet af 1980'erne, hvor de var et af de førende bands indenfor thrash metal-bevægelsen, og hjalp med at definere genren med milepæl-udgivelsen Reign In Blood, som er blevet betegnet som "det hårdeste album nogensinde". Slayers albumomslag og tekster har mødt stor kritik fra religiøse grupper og offentligheden med emner som seriemordere, satanisme, religion, krig og holocaust, som har resulteret i forbud, udsættelser, retssager og protester.
Slayer er kendt for deres udprægede musikalske stil, det involverer guitarsoloer, dobbelt stortromme og skrigende vokal. De har to Grammynomineringer og vandt en i 2007 med sangen "Eyes of the Insane", solgt millioner af albums, og været hovednavn på mange store festivaler rundt omkring i verden.
Historien De tidlige dage (1981-1983) I 1981 mødtes Kerry King og Jeff Hanneman, og sammen stiftede de Slayer. De to fandt derefter bassist/sanger Tom Araya, som tidligere havde spillet med King i et andet band, og trommeslageren Dave Lombardo, som King havde mødt, da Lombardo leverede pizza.Lombardo, Dave. "Drummerworld: Dave Lombardo", på Drummer World.com. Bandet begyndte deres karriere med at spille coverversioner af Iron Maiden og Judas Priest-sange på klubber og til fester i det sydlige Californien. Deres første shows havde et gennemgående satanisk tema med pentagrammer, kraftig makeup og omvendte kors. Slayer indspillede deres første demo i 1982 – den indeholdt bl.a. sangene "Fight Till Death", "Black Magic" og "The Antichrist".. Demoen blev populær i undergrundsmiljøet, hovedsageligt fordi den havde to lead guitarer – noget som Iron Maiden og Judas Priest også havde, et image som Venom og Mercyful Fate, samt tempoet og vreden fra hardcore punk. Fra da af begyndte Slayer at udvikle deres egen stil.
Da Slayer opvarmede for Bitch på Woodstock Club i Los Angeles, blev de opdaget af Brian Slagel, som var tidligere musikjournalist og på dette tidspunkt lige havde stiftet pladeselskabet Metal Blade Records. Slagel overbeviste bandet om, at de skulle indspille sangen "Aggressive Perfector" til hans Metal Massacre III, som blev udgivet i 1983. Sangen blev så godt modtaget af undergrundsmiljøet, at Slagel tilbød dem en pladekontakt.
Show No Mercy (1983-1984) thumb|Kerry King, Slayers ene leadguitarist, dannede bandet sammen med Jeff Hanneman. Uden penge til indspilningerne blev bandet nødt til selv at finansiere deres debutalbum. Med Arayas sparepengeChat med Tom Araya via Archive.org fra hans arbejde som åndedrætsterapeut og penge de måtte låne af Kings far, tog de i studiet i november 1983.
Debutalbummet, Show No Mercy endte på hylderne i december 1983, kun tre uger efter at albummet var færdiggjort. Det blev udgivet af Metal Blade Records. På grund af det lykkedes det bandet at forøge sin popularitet i undergrunden. Slayer påbegyndte sin første nationale turné for at promovere sit album. Turnéen var en succes, og gruppen solgte 20.000 album.
I august 1984 udgav Slayer ep'en Haunting The Chapel. Ep'en havde en mørkere, thrashorienteret stil end forgængeren og lagde grundstenen for bandets videre musikalske stil.
Slayer havde sin første europæiske livedebut på Heavy Sounds Festival i Belgien som opvarmningsband for UFO. Bagefter vendte de tilbage for at begynde sin Haunting North America-turné i 1985. Under turnéen forlod Kerry King midlertidigt Slayer for at gå med i Dave Mustaines nye band Megadeth. Hanneman var på det tidspunkt bekymret over Kings beslutning og sagde i et interview: "Jeg tror vi er nødt til at finde en ny guitarist". Selvom Mustaine prøvede at få King med i bandet permanent, vendte King tilbage til Slayer efter fem koncerter, fordi han mente, at Megadeth tog for meget af hans tid. Bruddet forårsagede en splittelse mellem King og Mustaine, som udviklede sig til en vedvarende fejde mellem de to bands. Efter Kings tilbagevenden begyndte bandet 1984 Combat Tour sammen med Venom og Exodus.
I november 1984 udgav Slayer ep'en Live Undead. Ep'en er betegnet som "live", men den blev indspillet i et studie i New York, hvor fans blev delt op i to grupper for at imitere larm fra et publikum.
Hell Awaits (1985-1986) Tidligt i 1985 udgav Slayer sin første koncertvideo kaldet Combat Tour: The Ultimate Revenge. Videoen var optaget i Studio 54 i New York på bandets turné med Venom og Exodus. I mellemtiden havde Show No Mercy solgt over 40.000 eksemplarer verden over, og bandet gik nu i studiet igen for at indspille sit andet album. Metal Blade finansierede studiets udgifter og lod bandet hyre produceren Ron Fair.
I september 1985 udkom Slayers andet album, Hell Awaits, som udvidede den mørke stil fra Haunting the Chapel med helvede og Satan som grundlæggende temaer. Albummet var bandets meste progressive album med længere og mere komplekse sangstrukturer. Det første nummer på Hell Awaits er en baglæns optagelse af en dæmonisk stemme, der konstant gentager ordene "Join us" ("Kom med os"), og ender med "Welcome back" ("velkommen tilbage"), før første sang begynder. Albummet blev et hit med det samme, og fans valgte Slayer som bedste band, bedste liveband, Hell Awaits som bedste album og Dave Lombardo som bedste trommeslager i det britiske magasin Metal Forces via en meningsmåling.
Reign In Blood (1986-1987) Efter den internationale succes med Hell Awaits skrev Slayer kontrakt med Rick Rubins Def Jam Records, der dengang hovedsagligt var et hiphop-baseret pladeselskab. Med en garvet producer og et stort pladeselskab i ryggen gennemgik bandet en forandring, der resulterede i kortere, hurtigere sange med en skarpere produktion. Slayer gik fra de komplekse arrangementer og lange sange på Hell Awaits til en mere hardcoreagtig sangstruktur.
Def Jams distributør, Columbia Records, nægtede at udgive Reign in Blood pga. dets kontroversielle omslag og tekstmæssige temaer – "Angel of Death" beskrev f.eks. de nazistiske koncentrationslejre og menneskeeksperimenter udført af Josef Mengele. Albummet blev i stedet distribueret af Geffen Records 7. oktober 1986; på grund af det kontroversielle indhold fremgik udgivelsen ikke af selskabets skema over udgivelser. Albummet blev ikke spillet i radioen, men blev alligevel Slayers første plade, der kom ind på Billboard 200 som nummer 94 og blev bandets første album, som fik en guldplade i USA. Kerrang! beskrev albummet som "et thrash mesterværk" og "det tungeste album nogensinde".
I oktober 1986 indledte Slayer Reign in Pain-turnéen, først med Overkill i USA og senere med Malice i Europa. Bandet blev da indkaldt som opvarmning for W.A.S.P.'s amerikanske turné, men kun én måned inde i turnéen valgte trommeslager Dave Lombardo at forlade bandet. Lombardo sagde senere om bruddet:
For at fortsætte turnéen måtte de hyre Tony Scaglione fra Whiplash. Lombardos kone fik ham dog senere lokket tilbage i bandet. Da turnéen fortsatte i 1987, overbeviste Rick Rubin Dave Lombardo om at komme tilbage til bandet, efter at Rubin havde insisteret på, at Slayer skulle lave en coverversion af Iron Butterflys nummer "In-A-Gadda-Da-Vida" til filmen Less Than Zero. Selvom bandet ikke var tilfredse med det færdige produkt, var sangen det første Slayer-nummer, der fik spilletid i radioen.
South of Heaven (1988-1989) Slayer vendte tilbage til studiet for at indspille deres fjerde studiealbum. I modsætning til det høje tempo på Reign In Blood besluttede bandet, at de skulle sænke tempoet på deres nye materiale, hvilket også omfattede melodisk frem for skrigende vokal. Det resulterede i South of Heaven fra 1988. Albummet modtog meget kritik af garvede fans, selvom det var deres kommercielt mest succesrige på det tidspunkt. South of Heaven debuterede som nummer 57 på Billboard Top 200, og det var gruppens andet album der solgte til guld i USA.RIAA.com "Recording Industry Association of America Gold & Platinum Searchable Database", RIAA.com. Pressens anmeldelser var blandet med f.eks. All Music Guide, der sagde albummet var "skræmmende og kraftfuldt," mens Rolling Stone kaldte albummet for "ægte stødende satanisk ævl". South of Heaven indeholdt også en coverversion af Judas Priests "Dissident Aggressor", der dermed blev bandets første covernummer, som blev udgivet på et album.
I 1988 påbegyndte de World Sacrifice Tour med Nuclear Assault, og i sommeren 1988 var de "æresgæster" på Judas Priests Ram it Down-turné. Efter næsten seks år på turné tog bandet en pause i 1988.
Seasons in the Abyss (1990-1993) Slayer vendte tilbage i studiet sammen med produceren Andy Wallace for at indspille deres femte studiealbum. Efter South of Heaven gik Slayer tilbage til den hamrende hastighed fra Reign in Blood, mens de holdt fast i deres nye melodiske følelse.Huey, Steve. Season in the Abyss AMG album review, at AllMusic.com. Seasons in the Abyss kom på gaden i oktober 1990, og var det første album, der blev udgivet af Rick Rubins nye pladeselskab Def American. Pladen debuterede som nummer 44 på USA's hitliste Billboard, og var bandets tredje i træk, der solgte til guld i USA. Albummets titelnummer "Seasons in the Abyss" lå til grund for bandets første musikvideo. Den blev optaget foran Giza Pyramiderne i Egypten.
Slayer vendte også tilbage som liveband i september 1990 for at være hovednavn på Clash of the Titans-turnéen sammen med Megadeth, Suicidal Tendencies og Testament. Med amerikansk thrashs popularitet på sit absolutte højdepunkt blev turnéen udvidet til USA i 1991 med Megadeth, Anthrax og Alice In Chains. Bandet indspillede et dobbelt livealbum, der kom til at hedde Decade of Aggression, som kom ind som på nummer 55 på Billboard Top 200 i 1991.
I maj 1992 blev Dave Lombardo smidt ud af bandet på grund af en konflikt med gruppens andre medlemmer, og fordi han ville tage sin kone med på turné. Lombardo dannede sit eget band Grip Inc. sammen med Voodoocults guitarist Waldemar Sorychta. Slayer hyrede den tidligere Forbidden-trommeslager Paul Bostaph til at udfylde Lombardos plads. Slayer optrådte første gang med Paul Bostaph i 1992 på Monsters of Rock festivalen i Castle Donington. Samtidig indspillede de en potpourri af tre Exploited-sange "War", "UK'82" og "Disorder" sammen med rapperen Ice-T til soundtracket på Judgements Night i 1993.
Divine Intervention (1994-1995) thumb|200px|Paul Bostaph blev ny trommeslager for Slayer i 1992. Hans første album med bandet var Divine Intervention. I 1994 udgav Slayer Divine Intervention, som var deres første album med den nye trommeslager Paul Bostaph. Albummet indeholdt sange om Reinhard Heydrich, en af planlæggerne af holocaust, og om Jeff Dahmer i sangen "213", som var nummeret på hans lejlighed, hvor han myrdede, voldtog og torturede 17 ofre. Derudover handlede flere sange også om mord samt om kirkens og regeringens uhyrligheder. Arayas interesse for seriemordere lå til grund for mange af teksterne.
Slayer gjorde klar til en verdensturné med opvarmning fra Biohazard og Machine Head. Live Intrusion, en video med koncertoptagelser med bl.a. et cover af Venoms "Witching Hour" sammen med Machine Head blev udgivet. Forholdet mellem King og Machine Heads frontmand Rob Flynn er siden blevet forværret, efter King har stemplet Machine Head som "sell outs," og kaldt dem ansvarlige for rap metal.
Undisputed Attitude (1996-1997)