Verdensmesterskabet i curling for kvinder 2024 var det 45. VM i curling for kvinder gennem tiden. Mesterskabet blev arrangeret af World Curling Federation og afviklet i arenaen Centre 200 i Sydney, Nova Scotia, Canada i perioden 16. - 24. marts 2024 med deltagelse af 13 hold. Canada var VM-værtsland for 19. gang, men det var første gang, at Sydney var udpeget som værtsby for kvindernes VM.World Curling Federation - Sydney, Nova Scotia, Canada to host the World Women’s Curling Championship 2024 (28. oktober 2022)

Mesterskabet blev vundet af Canadas hold bestående af skipper Rachel Homan, Tracy Fleury, Emma Miskew, Sarah Wilkes og reserven Rachel Brown, der havde vundet grundspillet, og som i finalen vandt med 7-5 over grundspillets nr. 2, Schweiz' hold under ledelse af Silvana Tirinzoni. Det var Canadas 18. VM-titel for kvinder gennem tiden men den første siden 2018, idet schweizerne havde vundet de fire mellemliggende mesterskaber. Det var karriens andet VM-guld og fjerde VM-medalje i alt for Homan og Miskew, mens de tre øvrige canadiere vandt VM-medaljer for første gang.World Curling Federation - Canada's Homan wins World Women's title (25. marts 2024)

Bronzemedaljerne gik til Sydkorea, som dermed vandt VM-medaljer for tredje gang i VM-historien. I bronzekampen vandt sydkoreanerne med med 6-3 over værtslandet Italien, der dermed opnåede sit bedste VM-resultat for kvinder indtil da, eftersom to femtepladser tidligere havde været holdet bedste VM-placeringer.World Curling Federation - Korea win World Women’s bronze (24. marts 2023)

Danmark blev repræsenteret af et hold under ledelse af Madeleine Dupont, der sluttede som nr. 6 efter nederlag i kvartfinalen til Italien. Holdet havde kvalificeret sig til slutspillet via en 6.-plads i grundspillet, hvor holdet opnåede seks sejre og seks nederlag.

Hold

Mesterskabet havde deltagelse 13 hold, der blev fundet gennem kontinentale kvalifikationer, og de 13 pladser ved VM var allokeret som følger: Europa: 8 pladser. Resten af verden: 5 pladser (herunder værtslandet Canada).

Følgende hold kvalificerede sig til mesterskabet: Canada (som værtsland) De 4 bedst placerede hold ved Pankontinentale mesterskaber i curling 2023 (fraregnet Canada): Sydkorea, Japan, USA og New Zealand. De 8 bedst placerede hold ved EM i curling 2023: Schweiz, Italien, Norge, Sverige, Skotland, Estland, Danmark og Tyrkiet.

Dermed endte mesterskabet med følgende deltagerfelt med holdenes placering på verdensranglisten inden VM angivet i parentes.

EuropaResten af verden Schweiz (1) Canada (3) Italien (10) Sydkorea (5) Norge (8) Japan (4) Sverige (2) USA (6) Skotland (7) New Zealand (30) Estland (16) Danmark (9) Tyrkiet (13)

Resultater

De tretten deltagende hold spillede først et grundspil alle-mod-alle med tolv kampe til hvert hold. De seks bedste hold efter grundspillet gik videre til slutspillet om medaljer.

Grundspil

De tretten hold spillede en enkeltturnering alle-mod-alle, hvilket gav tolv kampe til hvert hold. De to bedste hold gik videre til semifinalerne, mens holdene, der endte på 3.- til 6.-pladsen gik videre til kvartfinalerne.

Session Dato Kl.Lokal tid (UTC−3)Bane ABane BBane CBane D 116. marts14:00USA - Tyrkiet8–4Sverige - Canada6–7New Zealand - Japan6–8Sydkorea - Schweiz4–7 219:00Italien - Estland 8–4USA - Schweiz 3–10Skotland - Norge 6–4Danmark - Canada 4–7 317. marts9:00Norge - Sverige 8–7Estland - Sydkorea 6–9Tyrkiet - Danmark 4–10Skotland - New Zealand 6–8 414:00Sydkorea - New Zealand 12–4Japan - Tyrkiet 4–6Canada - USA 10–6Sverige - Italien 4–6 519:00Danmark - Japan 6–5Italien - Skotland 8–2Schweiz - Estland 9–3Norge - USA 5–7 618. marts9:00Tyrkiet - Schweiz 7–8New Zealand - Sverige 2–8Danmark - Skotland 9–2 714:00New Zealand - Estland 7–10Canada - Norge 9–4USA - Italien 3–10Japan - Sydkorea 4–9 819:00Skotland - Sverige 1–8Schweiz - Japan 10–3Norge - Tyrkiet 11–5Estland - Danmark 9–10 919. marts9:00Sverige - Tyrkiet 9–6Sydkorea - Skotland 9–3Italien - Canada 7–8 1014:00Estland - Japan 4–10Danmark - USA 7–4Italien - New Zealand 11–3Schweiz - Norge 6–3 1119:00Canada - Schweiz 8–5Skotland - Estland 12–8Sverige - Danmark 6–5Tyrkiet - Sydkorea 3–10 1220. marts9:00Norge - New Zealand 11–4Sydkorea - Italien 9–10Japan - Canada 2–7USA - Sverige 5–10 1314:00Danmark - Italien 6–8Norge - Japan 5–8Estland - Tyrkiet 6–8Schweiz - Skotland 5–6 1419:00Sverige - Sydkorea 5–7Tyrkiet - Canada 5–9Skotland - USA 6–8New Zealand - Danmark 1–7 1521. marts9:00Japan - USA 7–9Schweiz - New Zealand 10–2Italien - Norge 10–2Canada - Estland 9–4 1614:00Tyrkiet - Skotland 5–6Estland - Sverige 5–8Danmark - Schweiz 1–9Sydkorea - Norge 7–4 1719:00New Zealand - Canada 2–9USA - Sydkorea 3–9Japan - Sverige 3–5Italien - Tyrkiet 7–6 1822. marts9:00Schweiz - Italien 6–2Norge - Danmark 9–3USA - Estland 12–4Skotland - Japan 7–2 1914:00Sydkorea - Danmark 9–5Canada - Skotland 8–2Tyrkiet - New Zealand 9–6Sverige - Schweiz 2–4 2019:00Estland - Norge 8–6Japan - Italien 8–10Canada - Sydkorea 5–6New Zealand - USA 3–9

Plac.HoldKampeVundneTabteIndbyrdesDSC 1. Canada 12 11 1 2. Schweiz 12 10 2 2 sejre 3. Italien 12 10 2 1 sejr 4. Sydkorea 12 10 2 0 sejre 5. Sverige 12 7 5 6. Danmark 12 6 6 1 sejr 7. USA 12 6 6 0 sejre 8. Skotland 12 5 7 9. Norge 12 4 8 10. Tyrkiet 12 3 9 1 sejr 11. Japan 12 3 9 0 sejre 12. Estland 12 2 10 13. New Zealand 12 1 11

Slutspil

De seks bedste hold fra grundspillet spillede i slutspillet om medaljer. De to bedste hold i grundspillet, Canada og Schweiz, startede slutspillet i semifinalerne, mens de øvrige fire hold, Italien, Sydkorea, Sverige og Danmark, startede i kvartfinalerne, hvor de spillede om de sidste to ledige pladser i semifinalerne.

I kvartfinalerne mødtes holdene 3 vs. 6 og 4 vs. 5, mens vinderen af grundspillet, Canada, i semifinalen spillede mod den af kvartfinalevinderne, der sluttede på den dårligste placering i grundspillet, dvs. Sydkorea.

Kvartfinaler

Kvartfinalerne blev spillet den 23. marts 2024 kl. 11:00.

Semifinaler

Semifinalerne blev spillet den 23. marts 2024 kl. 17:00.

Bronzekamp

Bronzekampen blev spillet den 24. marts 2024 kl. 11:00.

Finale

Finalen blev spillet den 23. marts 2024 kl. 17:00.

Samlet rangering

Plac. Hold4321ReserveGuld CanadaRachel HomanTracy FleuryEmma MiskewSarah WilkesRachel BrownSølv SchweizAlina PätzSilvana TirinzoniSelina WitschonkeCarole HowaldStefanie BersetBronze SydkoreaGim Eun-jiKim Min-jiKim Su-jiSeol Ye-eunSeol Ye-ji4. ItalienStefania ConstantiniElena MathisAngela RomeiGiulia Zardini LacedelliMarta Lo Deserto5. SverigeAnna HasselborgSara McManusAgnes KnochenhauerSofia MabergsJohanna Heldin6. DanmarkMadeleine DupontMathilde HalseDenise DupontMy LarsenJasmin Lander7. USATabitha PetersonCory ThiesseTara PetersonBecca HamiltonVicky Persinger8. SkotlandRebecca MorrisonJennifer DoddsSophie SinclairSophie JacksonGina Aitken9. NorgeKristin SkaslienMarianne RørvikMille Haslev NordbyeMartine RønningIngeborg Forbregd10. TyrkietDilşat YıldızÖznur Polatİfayet Şafak ÇalıkuşuBerfin Şengülİclal Karaman11. JapanMiyu UenoAsuka KanaiJunko NishimuroYui UenoMone Ryokawa12. EstlandErika TuvikeKerli LaidsaluLiisa TurmannHeili Grossmann13. New ZealandJessica SmithCourtney SmithBridget BeckerHolly ThompsonNatalie ThurlowSkippere er markeret med fed skrift.

Kilder / eksterne henvisninger World Curling Federation - World Women's Curling Championship 2024 World Curling Federation - Historical results - World Women’s Curling Championship 2024 Noter

2024 (kvinder) Kategori:Curling i 2024 Kategori:Curling i Canada