Ford of Europe GmbH er Ford Motor Companys europæiske division. Ford of Europe blev etableret i 1967 ved at lægge Fords europæiske aktiviteter ind under ét samlet europæisk selskab. Ved sammenlægningen kom Ford of Britain, tyske Ford-Werke og irske Henry Ford & Son Ltd ind under Ford of Europe, der ved stiftelsen havde hovedsæde i Cork i Irland. Hovedsædet er i dag i Köln.

Ford of Europe driver i dag 9 bilfabrikker i 5 lande i Europa, der hovedsageligt producerer Fords europæiske modeller. Herudover ejer ford fabrikker, der fremstiller motorer, gearkasser og andre komponenter til Fords modeller.

Historie Ford Motor Companys europæiske aktiviteter var oprindeligt - som ærkerivalen General Motors - opdelt mellem primært de britiske fabrikker og de tyske fabrikker, der hver især udviklede og solgte deres egne modeller. De britiske modeller blev primært solgt i Storbritannien og Irland og de tyske modeller primært solgt i Kontinentaleuropa, og Ford forsøgte at begrænse konkurrencen på markederne mellem de britiske og tyske modeller. I begyndelsen af 1960'erne påbegyndte den tyske og den britiske afdeling af Ford for første gang at udvikle en model i fællesskab, varevognen Ford Transit, der skulle afløse den tysk udviklede Ford Taunus Transit og den britisk udviklede Ford Thames 400E. Den fællesudviklede Ford Transit blev introduceret på markedet i 1965 med succes, og i 1967 besluttede Ford at lægge de europæiske aktiviteter ind under ét selskab og at satse på fællesudviklede europæiske modeller.

Sammenlægningen tog flere år i takt med at ældre modeller blev udfaset og nye fælles modeller introduceret. En af de væsentligste begrundelser for at holde de europæiske afdelinger adskilt var at omgå de høje handelstariffer, der blev pålagt køretøjer, der blev eksporteret mellem Storbritannien og EF, men da Storbritannien indtrådte i EF i 1973, blev det nemmere at standardisere alle modellerne i Storbritannien og i Kontinentaleuropa. Sammenlægningen og standardiseringen gav Ford mulighed for at opnå stordriftsfordele ved indkøb af komponenter, men også at flytte rundt på produktionen mellem flere lande, hvor flere fabrikker kunne bygge den samme model. Sidstnævnte var særlig vigtigt i Storbritannien, hvor Fords strategi medførte øgede markedsandele på bekostning af British Leyland, der var sårbar overfor de mange strejker, der prægede britisk automobilindustri i 1970'erne.

1967–1973: Cortina og Escort thumb|Ford Escort var den første bil, som Ford of Europe introducerede. På billeder en 1968 Escort 1100 Deluxe

Den første nye model, der blev lanceret efter skabelsen af Ford of Europe, var en europæisk Ford Escort. Bilen blev bygget i England fra oktober 1967 og lanceret på det europæiske marked i begyndelsen af 1968. Escort var en baghjulstrukken lille familiebil, der afløste den britiske Anglia-serie. Fra 1970 blev Escort også produceret i Tyskland. Escort blev hurtigt populært blandt køberne og solgte i større tal end de britiske konkurrenter fra GM (Vauxhall og Opel), BMC (senere British Leyland) og Rootes Group. Escorten opnåede aldrig massiv dominans på Europas største bilmarked Tyskland, men tog ikke desto mindre betydelige markedsandele fra datidens konkurrenter, Opel Kadett og Volkswagens "Boble".

Ford Europes anden fælles billancering fandt sted i 1969 med sportscoupéen Capri, der var løst baseret på platformen for britiske Fords Mk II Cortina. Capri blev fremstillet i både Storbritannien og Tyskland (med forskellige motorer) og var en øjeblikkelig succes, særlig i Storbritannien, men solgte også godt på de fleste andre europæiske markeder.

thumb|Den første fælleseuropæiske Ford Cortina TC. Bilen var (næsten) identisk med den tysk fremstillede Ford Taunus TC. På billedet en Cortina 1600 L fremstillet i 1971 I august 1970 lancerede Ford of Europe den tredje fælles europæiske Ford. Den nye fælles bil skulle afløse den britiske Cortina MkII og den tyske Ford Taunus 12M og 15M, biler i den store mellemklasse. Den fælles afløser blev fremstillet på samme platform, men Ford vurderede, at der fortsat var grundlag for at holde fast i Cortina-navnet i Storbritannien og Taunus-navnet i Tyskland, og den fælles bil blev således fremstillet i en Cortina og en Taunus variant, med et lidt forskelligt udseende og med forskelligt motorprogram. I 1972 var Cortina den bedst sælgende bil i Storbritannien, en placering modellen beholdt indtil 1981, bortset fra 1976, hvor den mindre Escort var Storbritanniens bedst sælgende bil.

I marts 1972 introducerede Ford Europe to nye modeller i luksusklassen baseret på samme platform, Consul og Granada, der skulle afløse den britiske Ford-model Zephyr/Zodiac) og tyske (Taunus 17M/20M/26M (P7). De to modeller skulle konkurrere mod GM's Opel Rekord, Rover P6, Audi 100 og Triumph 2000. De to modeller overgik hurtigt sine rivaler i mange lande og blev i 1973 den tiende bedst sælgende bil i Storbritannien. Ligesom Capri- og Cortina/Taunus-modellerne blev de tidlige Consul og Granada bygget i både Storbritannien og Tyskland, hver med et britisk og et tysk motorprogram.

Som et resultat af oliekrisen i 1973 og forbrugernes pludselige fokus på benzinøkonomi besluttede Ford kort efter at gå ind på det voksende europæiske supermini-marked og begyndte at udvikle en konkurrent til den populære Fiat 127 og Renault 5. Ford etablerede en fabrik nær Valencia i Spanien til at bygge den nye bil, som fik planlagt lancering i midten af 1970'erne.

1974–1980: MK 2 Escort og ny Fiesta thumb|Første generation af Ford Fiesta, på billedet en 1981 Ford Fiesta MK1

Anden generation af Capri kom på markedet i 1974 som en hatchback.Ford EU - Motor Car History, motor-car.net Det var den første hatchback, som Ford Motor Company fremstillede. Forinden havde Renault udviklet konceptet i midten af 1960'erne. I 1975 introducerede Ford of Europe anden generation af Escort, der i al væsentlighed var baseret på samme mekanik som den første udgave af Escort, men nu større og med et mere firkantet udtryk. I 1975 passerede Ford British Leyland (med mærkerne Austin, Morris og Rover) som det mest populære bilmærke i Storbritannien.

I 1976 gik Ford Europe ind på supermini-markedet med sin første forhjulstrukne model nogensinde. Bilen, Ford Fiesta, blev bygget på Fords fabrik i Valencia og blev senere også fremstillet i Dagenham og Köln. Modellen blev kortvarigt eksportret til det nordamerikanske marked mellem 1978 og 1980. Fiesta var en af de bedst sælgende supermini'er og konkurrerede med bl.a. Volkswagen Polo, Renault 5, Fiat 127, Opel Kadett C og Peugeot 104.

thumb|Tredje generation af Escort bød på et radikalt redesign af modellen. På billedet en Escort Ghia. Nye udgaver af Taunus og Cortina blev introduceret i slutningen af 1975 (Taunus) i september 1976 (Cortina). På dette tidspunkt var integrationen af Fords europæiske modelprogram tilendebragt, og de to parallelle mærker Taunus og Cortina var nu det eneste levn fra den tidligere opdeling. Ford introducerede Granada II i september 1977. Året inden var al produktion af Granada samlet i Köln. Consul-mærket, der var benyttet i Storbritannien var blevet opgivet i 1975. I 1977 blev Ford definitivt det største bilmærke i Storbritannien foran British Leyland og General Motors Vauxhall.

I begyndelsen af 1978 fremkom en tredje generation af Capri som coupé. På dette tidspunkt var produktionen af Capri samlet i Köln. I 1979 fik den nu bedagede Cortina/Taunus et let facelift, indtil en planlagt afløser kunne blive introduceret.

I september 1980 gennemførte Ford en af de vigtigste introduktioner i virksomhedens europæiske historie: Den tredje generation af Ford Escort med ultramoderne aerodynamik og forhjulstræk. Escorts tredje generation blev i 1981 som den første Ford nogensinde kåret til Årets Bil i Europa og blev en stor salgssucces. Modellen var i årene 1982-1989 den bedst sælgende bil i Storbritannien og blandt de bedst sælgende i resten af Europa.

1981–1989: Nyt modelprogram Ford Europe gennemførte i 1980'erne væsentlige ændringer af sit modelprogram, både teknisk og designmæssigt. Ændringerne begyndte i 1980 med introduktionen af tredje generation af Escort, der gik fra baghjulstrukken sedan til forhjulstrukken hatchback med stor kommerciel succes til følge.

thumb|Ford Sierrra afløste i 1982 Cortina og Taunus. På billedet en 1,6L fra 1983. Produktionen af Cortina/Taunus blev indstillet i oktober 1982, hvor de to mærker blev afløst af Ford Sierra. Sierra havde baghjulstræk på et tidspunkt, hvor stort set alle europæiske konkurrenter i klassen benyttede forhjulstræk. Sierras aerodynamiske design var dog radikalt anderledes end det bedagede firkantede udseende af Cortina/Taunus. Salget af Sierra, der blev fremstillet i Storbritannien og Belgien, var skuffende fra start af, men i løbet af året bedrede salget sig, og modellen opnåede acceptable salg på de fleste markeder i Europa. Sierra fik et facelift i begyndelsen af 1987 med en mindre radikalt design.

Anden generation af Fiesta kom i 1983 med et mindre firkantet design og nu også i en firdørs-udgave. Samme år introduceret Ford en sedanudgave af Escort under navnet Orion. Orion var næsten lige så lang som Sierra, og bilen blev af flere motorjournalister i Storbritannien anset som en mere korrekt afløser af Cortinaen.

thumb|En britisk Ford Scorpio. Bilen blev i Storbritannien solgt under det gamle Granada-mærke Ford introducerede endnu en banebrydende model i maj 1985 med afløseren til Grenada: Ford Scorpio. Scorpio blev dog i de første år solgt som Grenada i Storbritannien og Irland. Bilen havde et moderne udseende i forhold til sine konkurrenter på den tid. Det var også den første masseproducerede bil med ABS-bremser som standard. Højt udstyrsniveau, komfortabel kabine og solid samlekvalitet af den tyskbyggede Scorpio blev en succes hos købere i hele Europa, og modellen blev kåret til European Car of the Year i 1986. Faceliftede udgaver af Escort og Orion kom i marts 1986 inspireret af Scorpios design og med nye motorer.

Salget af Capri coupé ophørte i december 1986 efter 18 års produktion, da sportskupéer ikke længere havde samme popularitet efter fremkomsten af opgraderede hatchbacks som Ford Escort XR3i, Astra GTE, Peugeot 309 GTI og Volkswagen Golf GTI. Sierra fik et facelift i 1987 med et mere konservativt design og blev nu også fremstillet som sedan.

Tredje generation af Fiesta kom i marts 1989 og gav mulighed for en fem-dørs udgave af modellen for at konkurrere med bl.a. Opel Corsa, Fiat Uno, SEAT Ibiza og Peugeot 205, der alle havde denne option. Ford Escort var den mest solgte bil i Europa i 1980'erne,''Top 10 selling cars of the 1980s men ved slutningen af 1980'erne oplevede den nu efterhånden aldrende model hård konkurrence fra rivaler som Peugeot 309, Fiat Tipo og Renault 19.

1990–1997: "Driven by you" thumb|Ford holdt i 1990'erne liv den den aldrende Escort med en række pumpede specialmodeller med kraftige motorer, her en Escort RS Cosworth. En femte generation af Escort blev introduceret i september 1990 sammen med en ny generation af sedanmodellen Orion, men fik blandede og delvist negative anmeldelser af motorpressen, der kritiserede det gammeldags udseende i forhold til konkurrenterne, ligesom motorprogrammet var forældet. Ford introducerede senere specialudgaver med kraftige motorer og sporty egenskaber og look (RS2000, XR3i og RS Cosworth), der fik positive anmeldelser.

På trods af at Fords modelprogram forekom bedaget i forhold til konkurrenterne fra særlig Volkswagen, Frankrig og Japan, solgte Ford fortsat mange biler og fastholdt en stærk markedsposition i næsten alle europæiske lande. Ford of Europe fandt også nye markeder i de tidligere østbloklande efter kommunismens fald. Fords nye slogan blev "Driven by You", og de fik Brian May til at indspille en sang med den titel til brug for en tv-reklamekampagne i Storbritannien.Ford tv-reklamefilm Driven by You med musik af Brian May, YouTube