Rolf Harris (født 30. marts 1930 i Bassendean i Western Australia, død 10. maj 2023) var en australsk sanger, komponist og TV-personlighed, aktiv i England.

Han blev berømt gennem TV-serien The Rolf Harris Show. Han har også besøgt Sverige, hvor han sang "Sven Gren, med sitt extra ben" (Jake The Peg) og "Släpp min känguru ut", som var en svensk version af hans store hit "Tie Me Kangaroo Down, Sport".Jag Är Sven Gren (Med Ett Extra Ben) / Släpp Min Känguru Ut, Rut på Discogs Harris blev også berømt for sin indspilning af den amerikanske sang "Two Little Boys" i 1969.

Han ledede i årene 1994-2003 TV-programmet Animal Hospital.

Sangen "Tie Me Kangaroo Down, Sport" findes med dansk tekst ved namn "Stop Den Lille Kænguru" oversat af Peter Mynte og findes optaget med Bjørn TidmandDen Gamle Guitar på Discogs, Birthe WilkeStop Den Lille Kænguru / Far Elsker Mor på Discogs og Four HawaiiansStop Den Lille Kænguru på Discogs.

Sangen "Jake The Peg" findes også på dansk med Per Juul som "Steen Med Det Ekstra Ben".Steen Med Det Ekstra Ben på Discogs

Den 4. juli 2014 blev Harris idømt fem år og ni måneders fængsel for tolv seksualforbrydelser mod mindreårige mellem 1969 og 1986.Rolf Harris jailed for five years and nine months på BBC.com (engelsk) Ironisk nok havde Harris i 1985 optrådt i en kortfilm kaldet "Kids can say no!", som skulle lære børn at afvise pædofile. I februar 2017 blev han frifundet for yderligere anklager om seksualforbrydelser, der angiveligt fandt sted mellem 1971 og 2004 mod kvinder og piger, der ville have været mellem 12 og 27 på det tidspunkt. Retssagen skulle genoptages og startede den 15. maj 2017,Rolf Harris to face retrial on three sex offence charges and one new count på Independent.co.uk (engelsk) men anklagemyndigheden valgte ikke at forfølge det yderligere.Rolf Harris walks free as prosecutors abandon historic indecent assault case på Independent.co.uk (engelsk)

Referencer

Eksterne henvisninger

Kategori:Sangere fra Australien Kategori:Komponister fra Australien Kategori:Personer døde af kræft