Ruslands Superliga 1999-2000 var den fjerde sæson af Ruslands Superliga i ishockey, der var Ruslands bedste ishockeyrække. Turneringen havde deltagelse af 20 hold, der først spillede et grundspil, hvorfra 16 hold gik videre til slutspillet.

Mesterskabet blev vundet af Dynamo Moskva, der først vandt grundspillet, og som i slutspilsfinalen besejrede grundspillets nr. 2, Ak Bars Kazan, med 4-1 i kampe. Dynamo Moskva vandt dermed Superligaen og det russiske mesterskab for første gang efter at de den foregående sæson havde vundet sølvmedaljer.

Superliga

Hold

Ligaen var siden den foregående sæson blevet reduceret fra 22 til 20 hold. De 20 var fordelt på: 17 hold, der den foregående sæson spillede i Superliga. 3 hold, der var rykket op fra Højeste Liga: Dinamo-Energija Jekaterinburg, Kristall Elektrostal og Torpedo Nizjnij Novgorod.

I forhold til den foregående sæson havde følgende hold skiftet navn: Amur Khabarovsk til SKA-Amur Khabarovsk.

Hold Ak Bars Kazan Avangard Omsk CSK VVS Samara CSKA Moskva Dinamo-Energija Jekaterinburg (O) Dynamo Moskva HK Lipetsk Kristall Elektrostal (O) Lada Toljatti Metallurg Magnitogorsk (M) Metallurg Novokuznetsk Metjel Tjeljabinsk Molot-Prikamje Perm Neftekhimik Nizjnekamsk Salavat Julajev Ufa Severstal Tjerepovets SKA-Amur Khabarovsk SKA Sankt Petersborg Torpedo Jaroslavl Torpedo Nizjnij Novgorod (O)(M) Forsvarende mester(O) Oprykker

Grundspil

Grundspillet blev afviklet i perioden 8. september 1999 - 26. februar 2000. De 20 hold spillede en dobbeltturnering alle-mod-alle, og de 16 bedste hold gik videre til slutspillet. De sidste 4 hold gik videre til op- og nedrykningsspillet mellem Superliga og Højeste Liga sammen med 4 hold fra Højeste Liga.

Siden den foregående sæson var den indført et nyt format for uafgjorte kampe og et nyt pointsystem: Sejre i ordinær spilletid gav 3 point. Sejre i forlænget spilletid gav 2 point. Uafgjorte kampe gav 1 point. Nederlag i forlænget spilletid gav 1 point. Nederlag i ordinær spilletid gav 0 point.

Slutspil

Slutspillet havde deltagelse af de 16 bedste hold fra grundspillet, og holdene blev seedet i henhold til deres placering i grundspillet. De 16 hold spillede en cupturning, hvor alle opgør blev afgjort bedst af fem kampe, bortset fra finalen, der blev spillet bedst af syv kampe.

Ottendedelsfinaler

Kvartfinaler

Semifinaler

Finale

Finalen havde deltagelse af de to vindere af semifinalerne, og opgøret blev afviklet bedst af syv kampe.

Op- og nedrykningsspil

Op- og nedrykningsspillet mellem Superliga og Højeste Liga havde deltagelse af 8 hold: De 4 dårligste hold fra Superliga (RSL). De 4 bedste hold fra Højeste Liga (HL).

De 8 hold spillede en dobbeltturnering alle-mod-alle om 2 pladser i Superliga 2000-01, eftersom ligaen blev indskrænket fra 20 til 18 hold. Resten af holdene måtte tage til takke med at spille i Højeste Liga den efterfølgende sæson. Holdene spillede dog kun mod de hold, de ikke havde mødt i deres respektive ligaer. Resultater af indbyrdes opgør mellem holdene i RSL og HL blev overført til op- og nedrykningsspillet.

De to pladser i Superligaen blev besat af Salavat Julajev Ufa, som dermed bevarede sin plads i RSL, og Vitjaz Podolsk, som dermed rykkede op i RSL fra Højeste Liga.

Kilder / eksterne henvisninger Hockey Archives - Championnat de Russie 1999/2000 Noter

1999-2000 Kategori:Ishockey i 1999 Kategori:Ishockey i 2000