Wimbledon-mesterskabet i damedouble 2024 var den 101. turnering om Wimbledon-mesterskabet i damedouble. Turneringen var en del af Wimbledon-mesterskaberne 2024, og kampene med deltagelse af 64 par blev spillet i perioden 3. - 13. juli 2024 i All England Lawn Tennis and Croquet Club i London, Storbritannien. Finalen skulle efter det oprindelige program have været spillet søndag den 14. juli, men på grund af vedvarende regnvejr, der forårsagede forsinkelser i mixed double-turneringen, blev finaleprogrammet revideret, således at mixed double-finalen flyttedes fra den 11. juli til den 14. juli, og i stedet blev damedoublefinalen flyttet en dag frem til lørdag den 13. juli.Wimbledon - 2024 Finals Schedule Update (9. juli 2024)
Mesterskabet blev vundet af Kateřina Siniaková og Taylor Townsend, som i finalen besejrede Gabriela Dabrowski og Erin Routliffe med 7-6(5), 7-6(1) efter 2 timer og 4 minutters spil under lukket skydetag på Centre Court, hvor de bl.a. afværgede to sætbolde i første sæt. Det fjerdeseedede tjekkisk-amerikanske par opnåede dermed deres første turneringssejr i deres blot tredje turnering som makkere. Triumfen var Siniakovás tredje Wimbledon-mesterskab i damedouble og hendes niende grand slam-titel i alt, og det var hendes anden grand slam-titel i træk, idet hun også havde vundet det foregående mesterskab, Roland-Garros 2024, sammen med Coco Gauff. Til gengæld var det første gang, at Townsend vandt en grand slam-titel, efter at hun tidligere havde været i finalen ved både US Open i 2022 og Roland-Garros i 2023.WTA Tour - Siniakova and Townsend capture Wimbledon doubles title (13. juli 2024) Wimbledon - Siniakova and Townsend triumph in late-night doubles (13. juli 2024)
Gabriela Dabrowski og Erin Routliffe var i deres anden grand slam-finale i damedouble som makkere, idet de tidligere havde vundet US Open 2023. Finalepladsen var imidlertid nok til, at Routliffe efter mesterskabet overtog førstepladsen på WTA's verdensrangliste i double for første gang i sin karriere, og det var første gang nogensinde, at en newzealænder besatte førstepladsen på WTA eller ATP's verdensrangliste i single eller double.
De forsvarende mestre var Hsieh Su-Wei og Barbora Strýcová, men Strýcová havde i mellemtiden indstillet sin karrieren efter US Open 2023.Tennis.com - Czeching Out: Barbora Strycova bows out of tennis with epic exit interview (17. december 2023) I stedet stillede Hsieh op med Elise Mertens som makker, og parret tabte i semifinalen til de senere mestre, Siniaková og Townsend, hvilket satte en stopper for Hsieh Su-Wei stime på 22 vundne damedoublekampe i Wimbledon, hvor hun havde vundet mesterskabet de foregående tre gange, hun havde deltaget: 2019, 2021 og 2023 (mesterskabet blev aflyst i 2020, og hun var skadet i 2022).Tennis.com - Hsieh Su-Wei, Jan Zielinski win mixed doubles title at Wimbledon (15. juli 2024)
Pengepræmier og ranglistepoint
Den samlede præmiesum til spillerne i damedouble androg £ 2.890.000 (ekskl. per diem), hvilket var en stigning på 11,9 % i forhold til året før.
ResultatPengepræmierEkskl. per diemÆndringift. 2023WTA-pointPr. parTotalVindere (1) £ 650.000 £ 650.000 +8,3 % 2.000Finalister (1) £ 330.000 £ 330.000 +10,0 % 1.300Semifinalister (2) £ 167.000 £ 334.000 +11,3 % 780Kvartfinalister (4) £ 84.000 £ 336.000 +12,0 % 430Tabere i 3. runde (8) £ 42.000 £ 336.000 +15,9 % 240Tabere i 2. runde (16) £ 25.000 £ 400.000 +13,6 % 130Tabere i 1. runde (32) £ 15.750 £ 504.000 +14,5 % 10Samlet præmiesum - £ 2.890.000 +11,9 % -
Turnering
Deltagere
Turneringen havde deltagelse af 64 par, der var fordelt på: 58 direkte kvalificerede par i form af deres ranglisteplacering i double. 6 par, der har modtaget et wildcard (markeret med WC).
Seedede spillere
De 16 bedst placerede af deltagerne på WTA's verdensrangliste pr. 24. juni 2024 blev seedet:
SeedningRang.Sum af rangeringer på WTA's verdensrangliste pr. 24. juni 2024. Spillere Resultat 1 3 Hsieh Su-Wei Elise MertensSemifinalister 2 7 Gabriela Dabrowski Erin RoutliffeFinalister 3 18 Nicole Melichar-Martinez Ellen PerezAnden runde 4 28 Kateřina Siniaková Taylor TownsendMestre 5 29 Sara Errani Jasmine PaoliniTredje runde 6 29 Demi Schuurs Luisa StefaniFørste runde 7 30 Caroline Dolehide Desirae KrawczykSemifinalister 8 32 Barbora Krejčíková Laura SiegemundKvartfinalister 9 37 Ljudmyla Kitjenok Jeļena OstapenkoKvartfinalister 10 43 Marie Bouzková Sara Sorribes TormoAnden runde 11 55 Coco Gauff Jessica PegulaKvartfinalister 12 62 Chan Hao-Ching Veronika KudermetovaTredje runde 13 66 Giuliana Olmos Aleksandra PanovaFørste runde 14 67 Sofia Kenin Bethanie Mattek-SandsTredje runde 15 67 Asia Muhammad Aldila SutjiadiTredje runde 16 73 Ulrikke Eikeri Ingrid NeelAnden runde
Wildcards
Seks par modtog et wildcard til turneringen. Arrangørerne havde op til syv wildcards til rådighed men valgte ikke at benytte sig af det sidste, og derfor blev der en ekstra ledig plads i turneringen til et par kvalificeret på grundlag af deres ranglisteplacering.Wimbledon - Initial Wild Cards Announced for The Championships 2024 (19. juni 2024)
Spillere Resultat Emily Appleton Yuriko Lily MiyazakiAnden runde Naiktha Bains Amelia RajeckiFørste runde Alicia Barnett Freya ChristieFørste runde Harriet Dart Maia LumsdenFørste runde Sara Beth Grey Tara MooreFørste runde Samantha Murray Sharan Eden SilvaFørste runde
Resultater
Kvartfinaler, semifinaler og finale
Første, anden og tredje runde
Se også Wimbledon-mesterskabet i herresingle 2024 Wimbledon-mesterskabet i damesingle 2024 Wimbledon-mesterskabet i herredouble 2024 Wimbledon-mesterskabet i mixed double 2024
Eksterne henvisninger Wimbledon Noter
Damedouble 2024 2024 Kategori:WTA Tour 2024