Washington Open 2024 er en tennisturnering, der bliver spillet udendørs på hardcourt-baner af typen SportMaster Sport Surfaces i William H.G. FitzGerald Tennis Center i Washington D.C., USA i perioden 29. juli - 4. august 2024. Det er den 55. udgave af Washington Open siden den første turnering i 1969. Turneringen er en del af ATP Tour 2024 i kategorien ATP 500 og en del af WTA Tour 2024 i kategorien WTA 500, og den afvikles under navnet Mubadala Citi DC Open på grund af et sponsorat fra investeringfonden Mubadala og banken Citi.

Herresingletitlen blev vundet af Sebastian Korda, som i finalen vandt de sidste 11 partier i kampen mod Flavio Cobolli, der endte med cifrene 4-6, 6-2, 6-0. Korda vandt dermed sin anden ATP-titel i single - og den første på ATP 500-niveau, og han blev den første amerikanske vinder af titlen, siden Andy Roddick sejrede i 2007, og han matchede samtidig sin far Petr Kordas præstation fra 1992, hvor han også vandt titlen i Washington. Begge finalister havde på deres vej til finalen afværget matchbolde: Korda afværgede to i tredje runde mod Thanasi Kokkinakis, mens Cobolli afværgede fem mod Alejandro Davidovich Fokina i anden runde. Resultaterne medførte endvidere, at begge spillere avancerede på ATP's verdensrangliste til deres indtil da bedste placering. Kordan rykkede 4 pladser frem til 18.-pladsen, mens Cobolli avancerede fra 48.- til 33.-pladsen.ATP Tour - Like father, like son: Korda rallies to win Washington title (5. august 2024)

I damesinglefinalen vandt Paula Badosa med 6-1, 4-6, 6-4 over Marie Bouzková, og dermed vandt Badosa sin fjerde WTA-titel i single, heraf den anden WTA 500-titel. Triumfen var hendes første turneringssejr i over to år.WTA Tour - Badosa wins Washington D.C. to capture fourth career title (4. august 2024)

I herredoublerækken gik titlen til Nathaniel Lammons og Jackson Withrow efter finalesejr på 7-5, 6-3 over Rafael Matos og Marcelo Melo, og amerikanerne vandt dermed en turnering på ATP Tour for anden uge i træk og for tredje gang i sæsonen. Lammons og Withrow vandt dermed begge deres første ATP 500-titel, og de blev det første rent amerikanske par, der vandt titlen siden Bob og Mike Bryan i 2015. ATP Tour - Lammons & Withrow claim Washington crown (5. august 2024)

Damedoubletitlen blev vundet af Asia Muhammad og Taylor Townsend, som i finalen besejrede Jiang Xinyu og Wu Fang-Hsien med 7-6(0), 6-3, og den amerikanske duo vandt dermed deres tredje WTA-titel som makkere. For Asia Muhammad var turneringssejren karrierens 10. i double på WTA Tour, mens Taylor Townsend vandt sin 7. WTA-titel i double. Muhammd og Townsend vandt blot to kampe på vej til titlen, idet deres modstandere i både kvart- og semifinalen meldte afbud.

Turneringen blev afviklet i samme uge som den olympiske tennisturnering i Paris og havde derfor kun deltagelse af de spillere, der enten ikke havde kvalificeret sig til OL i Paris, eller som ikke var blevet udtaget til legene af deres nationale olympiske komité.

Præmier

Den samlede præmiesum for turneringen androg $ 3.122.813, fordelt på $ 2.100.230 i herrernes rækker og $ 922.573 i kvindernes rækker. Præmierne fordelte sig som følger.

Pengepræmier ekskl. per diemHerresingleDamesingleHerredoubleDamedouble ResultatPr. spiller ResultatPr. spiller ResultatPr. par ResultatPr. parVinder (1) $ 368.585Vinder (1) $ 142.000Vinder (1) $ 129.010Vinder (1) $ 47.390Finalist (1) $ 196.580Finalist (1) $ 87.655Finalist (1) $ 68.800Finalist (1) $ 28.720Semifinalister (2) $ 101.975Semifinalister (2) $ 51.204Semifinalister (2) $ 34.810Semifinalister (2) $ 16.430Kvartfinalister (4) $ 53.240Kvartfinalister (4) $ 26.955Kvartfinalister (4) $ 17.410Kvartfinalister (4) $ 8.510Tredje runde (8) $ 28.055Anden runde (8) $ 13.710Første runde (8) $ 9.010Første runde (8) $ 5.140Anden runde (16) $ 15.360Første runde (12) $ 9.830Anden kval.runde (1) $ 0Første runde (16) $ 8.190Anden kval.runde (4) $ 8.060Første kval.runde (2) $ 0Anden kval.runde (6) $ 4.300Første kval.runde (8) $ 4.835Første kval.runde (12) $ 2.455

Herresingle

Hovedturnering

Hovedturneringen havde deltagelse af 48 spillere, der fordelte sig på: 36 direkte kvalificerede spillere i form af deres placering på ATP's verdensrangliste seks uger før turneringens start. 5 spillere, der havde modtaget et wildcard (markeret med WC). 6 spillere, der havde kvalificeret sig til hovedturneringen fra kvalifikationsturneringen (markeret med Q). 1 lucky losere fra kvalifikationen (markeret med LL).

Kvalifikation

Kvalifikationen havde deltagelse af 24 spillere, der spillede om de sidste 6 ledige pladser i hovedturneringen.

Følgende spillere kvalificerede sig til hovedturneringen:

Kvalifikanter Maxime Cressy Hong Seong-Chan Mitchell Krueger Radu Albot Mattia Bellucci Elias Ymer

Følgende spiller gik videre til hovedturneringen som lucky loser:

Lucky loser Zachary Svajda

Resultater

Damesingle

Hovedturnering

Hovedturneringen havde deltagelse af 28 spillere, der fordeler sig på: 20 direkte kvalificerede spillere i form af deres placering på WTA's verdensrangliste fire uger før turneringens start. 4 spillere, der havde modtaget et wildcard (markeret med WC). 4 spillere, der havde kvalificeret sig til hovedturneringen fra kvalifikationsturneringen (markeret med Q).

Kvalifikation

Kvalifikationen havde deltagelse af 16 spillere, der spiller om de sidste 4 ledige pladser i hovedturneringen.

Følgende spillere kvalificerede sig til hovedturneringen:

Kvalifikanter Kamilla Rakhimova Amanda Anisimova McCartney Kessler Hailey Baptiste

Ingen spillere gik videre til hovedturneringen som lucky losere:

Resultater

Herredouble

Hovedturnering

Hovedturneringen i herredouble havde deltagelse af 16 par, der fordelte sig på: 13 direkte kvalificerede par i form af deres placering på ATP's verdensrangliste. 1 par, der havde modtaget et wildcard (markeret med WC). 1 par, der havde kvalificeret sig til hovedturneringen fra kvalifikationen (markeret med Q). 1 lucky losere fra kvalifikationen (markeret med LL).

Kvalifikation

Fire par spillede i kvalifikationen om den sidste ledige plads i hovedturneringen.

Følgende spillere kvalificerede sig til hovedturneringen:

Kvalifikanter Diego Hidalgo John-Patrick Smith

Følgende spillere gik videre til hovedturneringen som lucky losere:

Lucky losere Evan King Vasil Kirkov

Resultater

Damedouble

Turneringen i damedouble havde deltagelse af 16 par, der fordelte sig på: 14 direkte kvalificerede par i form af deres placering på WTA's verdensrangliste. 2 par, der havde modtaget et wildcard (markeret med WC).

Eksterne henvisninger Mubadala Citi DC Open ATP Tour - Washington 2024 - Results WTA - Washington 2024 - Draws Noter

2024 Kategori:WTA Tour 2024 Kategori:ATP Tour 2024