Mary Poppins er en serie på otte børnebøger skrevet af den australsk-britiske forfatterinde P.L .Travers og udgivet mellem 1934 til 1988. Mary Shepard var illustrator af hele serien.

Bøgernes omdrejningspunkt er den engelske barnepige Mary Poppins som ved hjælp af sine magiske evner bliver blæst af østenvinden til Cherry Tree Lane nummer 17, London, og ind i familien Banks' hjem for at passe deres børn. De møder både fortovstegnere og butiksejere med alverdens eventyr til følge, indtil Mary Poppins tager afsted igen, dvs. "springer ud". Kun i de første tre af de otte bøger kommer og går Mary Poppins. De sidste fem bøger fortæller om indtil da ufortalte eventyr fra hendes oprindelige tre besøg. Som Travers forklarer i sin introduktion til Mary Poppins i parken, "Hun kan ikke komme og gå for i al evighed."

Walt Disney gjorde den til en musical med titlen Mary Poppins (1964), med Julie Andrews og Dick Van Dyke. Filmen Saving Mr. Banks (2013) skildrede tilblivelsen af filmen fra 1964. Disneys efterfølger til filmen fra 1964, Mary Poppins Returns, blev udgivet i 2018, med Emily Blunt i rollen som Poppins.

I 2004 producerede Disney Theatrical i samarbejde med Sir Cameron Mackintosh (som tidligere havde erhvervet scenerettighederne fra Travers) en teatermusical, som også fik titlen Mary Poppins i Londons West End teater. Teatermusicalen blev sat op på Broadway i New York i 2006, hvor den kørte frem til den 3. marts 2013.

Bøger

Mary Poppins, udgivet 1934 (dansk udgivelse 1948)https://bibliotek.dk I den første bog introduceres læseren for familien Banks, som bor på Cherry Tree Lane nummer 17, London, og består af hr. og fru Banks, deres børn Jane, Michael og tvillingerne John og Barbara, der kun er spædbørn. Efter børnenes barnepige, Katie Nanna, rasende har forladt dem, ankommer Mary Poppins med rejsetaske, blæst dertil af en meget stærk østenvind . Hun indvilliger i at tage jobbet (lover at blive "til vinden vender"), og børnene lærer hurtigt, at deres barnepige nok er streng, forfængelig og ofte kritisk men også har fantastiske magiske evner. Blandt andet får Jane og Michael serveret eftermiddagste svævende lige under loftet sammen med Mr. Wigg, kommer verden rundt ved hjælp af et kompas, køber honningkager af den meget gamle fru Corry, træffer kvinden med fuglene, deltager i dyrenes fødselsdagsfest i zoologisk have og er på juleindkøb sammen med stjernen Maja fra Plejaderne i stjernebilledet Tyren . Bogen afsluttes med det formentligt mest berømte billede forbundet med Mary Poppins, som slår sin paraply ud og lader vestenvinden fører sig væk. Hun efterlader en seddel til børnene om, at de ses igen en dag.

Originale og reviderede versioner af kapitlet "En skidt tirsdag". Mary Poppins indeholdt en version af kapitlet "En skidt tirsdag", hvor Mary og børnene bruger et kompas til at rejse hele verden rundt på usædvanlig kort tid. Det originale manuskript fra 1934 beskrev en række kulturelle og etniske typer af kinesere, indfødte fra Alaska eller inuitter, afrikanere bosat syd for Sahara og indfødte amerikanere. Kritik fik Travers til at redigere kapitlet to gange. En revideret udgave fra 1967 slettede anstødelige ord, stereotype beskrivelser og dialog men bevarede handlingen med at besøge fremmede mennesker og tegningerne af de etniske stereotypiske mennesker som repræsentanter for kompassets fire verdenshjørner. I 1981 erstattede den originale illustrator Mary Shepard verdenshjørnerne med dyr; en isbjørn i nord, en ara i syd, en panda i øst og en delfin i vest. Mary Poppins var blevet fjernet fra San Francisco Public Library i 1980 på grund af den negative stereotypisering. Den redigerede version fra 1981 blev inkluderet i BBC Radio 4 's 2004 udgave af Mary Poppins med Juliet Stevenson i hovedrollen.

Mary Poppins Comes Back, udgivet 1935 (Mary Poppins kommer tilbage, dansk udgivelse 1966) Intet har været rigtigt efter Mary Poppins forlod Cherry Tree Lane nummer 17. Da Mrs. Banks en dag sender børnene ud i parken, flyver Michaels drage helt op i skyerne. Da Michael får trukket dragen ned, får alle sig en overraskelse ved at se Mary Poppins i den anden ende af snoren. Hun overtager ansvaret for børnene igen (selvom hun kun vil blive " indtil kæden på hendes halssmykke knækker"). Denne gang møder Jane og Michael den skrækindjagende Miss Andrew, får serveret eftermiddagste på hovedet og besøger et cirkus i himlen. I kapitlet "Den Nye" får familien en lillesøster Annabel og familien Banks er nu oppe på fem børn; tre døtre og to sønner. Ligesom i Mary Poppins forsvinder Mary til sidst (via en fortryllet karrusel og kaster sit halssmykke hen mod børnene i samme øjeblik), men denne gang med en "returbillet, for en sikkerheds skyld" hvis hun skulle vende tilbage.

Mary Poppins Opens the Door, udgivet 1943 (Mary Poppins kigger ind, dansk udgivelse 1967) Sidste gang forlod Mary familien Banks' børn på Cherry Tree Lane, var det med en "returbillet, for en sikkerheds skyld". I den tredje bog daler hun ned i den samme park foran Cherry Tree Lane, som hun forlod, omgivet af fyrværkeri. Endnu en gang påtager hun sig ansvaret som barnepige i familien og leder Jane, Michael, de små tvillinger John og Barbara (foruden spædbarnet Annabel) på forskellige magiske eventyr. Denne gang besøger de hendes fætter Fred Twigley, bliver venner med en levende statue, rider på pebermynteheste og deltager i en havefest på havbunden.

(Denne bog slutter med, at Mary helt forlader Cherry Tree Lane. Hun åbner sin paraply og forsvinder ud i natten. Børnene er glade for, at hun holdt sit løfte om at blive, indtil døren åbnede, og hele familien samles glade omkring ilden. (Formentlig har hr. og fru Banks nu lært at bruge mere tid med deres børn, takket være Mary Poppins' lektioner).

Mary Poppins in the Park, udgivet 1952 (Mary Poppins i parken, dansk udgivelse 1968) I den fjerde bog tager Mary Poppins familien Banks' børn med på seks udflugter i parken langs Cherry Tree Lane. Kronologisk fandt begivenhederne i denne bog sted under den anden eller tredje bog (henholdsvis Mary Poppins kommer tilbage og Mary Poppins kigger ind). De drikker blandt andet eftermiddagste med folket, der bor under mælkebøtterne, besøger katte på en anden planet og danser med deres skygger til en Halloweenfest.

Mary Poppins Fra A til Z, udgivet 1962 (uden dansk udgivelse) Mary Poppins bruger sin magi i 26 vignetter (en for hvert bogstav i det engelske alfabet), som handler om familien Banks' børn og andre karakterer fra Travers' tidligere romaner. Hver vignet er fyldt med sjove og usædvanlige ord, der starter med det fremhævede bogstav.

Mary Poppins in the Kitchen, udgivet 1975 (uden dansk udgivelse) Mary Poppins træder til, da familien Banks' kok tager pludselig orlov og tager børnene med i køkkenet. Bogen indeholder opskrifter.

Mary Poppins i Cherry Tree Lane, udgivet 1982 (uden dansk udgivelse) Mary Poppins tager familien Banks' børn med på endnu et spændende eventyr denne gang i anledningen af den magiske midsommeraften. Alt kan ske, og selv mytiske skikkelser kan komme svævende ned fra himlen. Bagerst i bogen er en liste med de botaniske, lokale såvel som de latinske navne på de urter, der er nævnt i historien.

Mary Poppins and the House Next Door, udgivet 1988 (uden dansk udgivelse men udgivet som engelsk lydbog 3/12 2020) https://https ://mofibo.com/dk/books/mary-poppins-and-the-house-next-door-mary-poppins-in-cherry-tree-lane-1076276 Beboerne på Cherry Tree Lane bliver bekymrede over nyheden om, at deres elskede nummer 18, et tomt hus, som alle naboerne har opfundet hver sin imaginære ønskede lejer til, nu skal fyldes med hr. Banks' barndomsguvernante, frøken Andrew, også kendt som "helligskrækken". Med hendes ubehagelige indflytning følger dog også en rar overraskelse, for Luti, en dreng fra Sydhavet, flytter med som både tjener og elev. Janes og Michaels forventning ved udsigten til en ny ven bliver til frustration over de begrænsninger, som frøken Andrews hypokondri har lagt på Luti, som lider mere og mere af hjemve efter sin familie og tropiske omgivelser. Når ønsket om at vende hjem bliver mere, end han kan bære, er det Mary Poppins, der gør turen mulig ved hjælp af et besøg hos Manden i Månen.

Andre udgivelser baseret på bøgerne På grund af seriens popularitet er der blevet udgivet adskillige andre udgaver i forskellige medier.

Hovedpersoner

Mary Poppins thumb| Mary Poppins statue på Leicester Square, London Mary Poppins er en magisk barnepige, der lander i familien Banks' hjem på Cherry Tree Lane og overtager kommandoen over familiens børn. Hun indrømmer aldrig sine mystiske og magiske kræfter og spiller fornærmet, når et af børnene minder hende om hendes forgangne eventyr. Første gang bliver hun blæst til Cherry Tree Lane ved hjælp af sin paraply og østenvinden. Den første bog slutter med, at hun slår sin paraply ud og lader sig bære væk fra børnene af vestenvinden. I Disney-filmen af samme navn fra 1964 er hun portrætteret af Julie Andrews; i 2018-efterfølgeren Mary Poppins vender tilbage, er hun portrætteret af Emily Blunt; i BBC Radio 4 udgaven fra 2004 spilles hun af Juliet Stevenson; i 2004 West End musicalen, er hun portrætteret af Laura Michelle Kelly.

Papegøjeparaply Det er Mary Poppins' paraply. Med et sort håndtag formet som et papegøjehoved. Mary Poppins tager ham med, hvor hun end står og går. (Grunden til, at hun aldrig går nogen steder uden, er, som det bliver afsløret i historien "The Day Out", fordi hun vil tage sig bedst muligt ud, og håndtagets smukke papegøjehoved, får hende til tage sig bedst muligt ud). Første bog ender med, at hun slår ham ud på den første forårsdag, og vinden tager dem med sig og væk fra familien Bank' hus. Han elsker at flyve, som det står i den sidste historie i den tredje bog, da Mary Poppins efter at have "kigget ind" slår ham ud, og stiger hurtigt til vejrs, som om han er glad for at være fri. Siden han er en magisk papegøjeparaply, kan han både tale og flyve. I filmen fra 1964 er han godt klar over Mary Poppins' ægte følelser overfor børnene, men hun benægter det og siger, at de burde elske deres far mere end hende. I Disney Filmen fra 1964 lægger David Tomlinson stemme til ham udover at spille Mr Banks. Og i efterfølgeren fra 2018 lægger Edward Hibbert stemme til.

Familien Banks' børneflok I bøgerne tæller børneflokken 5: Jane (den ældste), Michael, de tveæggede tvillinger John og Barbara og Annabel . Jane og Michael er de ældste og deltager i de fleste af Mary Poppins' magiske eventyr; de har den mest synlige og talende plads blandt børnene. John og Barbara er småbørn, som først begynder at komme med på eventyr i den anden bog. Annabel er den yngste og bliver født i løbet af den anden bog. Selvom børnenes alder aldrig eksplicit bliver nævnt (og ligesom Mary Poppins synes de ikke at ældes i løbet af serien), er Jane formentligt ca. syv år i Mary Poppins Michael et til to år yngre, og John og Barbara fylder et år i samme bog og virker til at være ca. to år, da Annabel bliver født. Både i filmen og scenemusicalen er Jane og Michael de eneste børn i familien. I filmen er de portrætteret af Karen Dotrice og Matthew Garber; i efterfølgeren fra 2018 portrætteres de som voksne af Emily Mortimer og Ben Whishaw; i BBC Radio 4 udgaven fra 2004 spilles de af Sophie Stuckey og Jonathan Bee. John og Annabel optræder i filmen Mary Poppins Returns fra 2018 men som Michaels børn i stedet for hans søskende. Michael har desuden et tredje barn i filmen ved navn Georgie (sandsynligvis opkaldt efter Michaels far).

Hr. Banks