thumb|Fredsvagten på Christiansborg Slotsplads 2008 En fredsbevægelse er en social bevægelse, der uden at anvende vold forsøger at forhindre krige, krigsformer og oprustning til krig og ønsker at udelukke krig som et middel til at føre politik.
Pacifisme, nedrustning, begrænsning af våbenhandel, fjernelse af årsagerne til krig og skabelsen af et internationalt retssamfund er blandt de vigtige temaer i fredsbevægelsernes historie, politik og praksis.Petersen, Nikolaj: artiklen "fredsbevægelsen" i Den Store Danske på lex.dk. Hentet 9. september 2023.
Fredskirker thumb|alt=Oliemaleri af William Penn, der underskriver en fredsaftale med Tamanend fra Lenape-stammen|Penns traktat (1847), af Edward Hicks
En religiøst betinget kategorisk afvisning af vold optrådte tidligt hos nogle hinduer, buddhister og visse kristne sekter, bl.a. kvækerne.Møller, Bjørn: artiklen "ikke-vold" i Den Store Danske på lex.dk. Hentet 9. september 2023. Under Reformationen var dennes radikale fløj, som bestod af døberbevægelser, optaget af fredstanken. Til de såkaldte "historiske fredskirker" hørte udover kvækerne også mennonitterne og den amerikanske brødremenighed.Concise Encyclopedia of Amish, Brethren, Hutterites, and Mennonites p6 Donald B. Kraybill – 2010 "In 1935, BRETHREN, Mennonites, and Quakers met in North Newton, Kansas, for a conference on peace. The term HISTORIC PEACE CHURCHES was developed at this conference in order to distinguish between the groups' biblically based peaceful ..."The Brethren encyclopedia 1983 p608 "The American Civil War brought the peace churches together in combined appeals to government, both in the North and in the South ... This conference used the term historic peace churches as more acceptable to Mennonites than the term pacifist churches because the latter connoted theological liberalism. Called without prior agenda, the three-day meeting concluded with "Mark Matthews Smoke jumping on the Western fire line: conscientious objectors p36 – 2006 "CHAPTER TWO The Historic Peace Churches – The three historic peace churches that united to lobby for reforming the treatment of conscientious objectors during World War II shared many religious beliefs, but they also differed in many "Speicher, Sara and Durnbaugh, Donald F. (2003), Ecumenical Dictionary: Historic Peace Churches G. Kurt Piehler, Sidney Pash The United States and the Second World War: New Perspectives on 2010 p265 "The Selective Service, in collaboration with the historic peace churches, created Civilian Public Service to provide ... In October 1940, to coordinate administration of the CPS camps, the historic peace churches established the NSBRO. " Blandt andet Bjergprædikenen og Frans af Assisi har udgjort vigtige inspirationskilder for kristne fredsbevægelser.Lodberg, Peter: artiklen "kristne fredsbevægelser" i Den Store Danske på lex.dk. Hentet 9. september 2023.
Fredsdebatten i middelalderen og oplysningstiden
thumb|LaBoétie001
En række filosoffer beskæftigede sig i 1500- til 1700-tallet med fredsspørgsmål. Det gjaldt blandt andet teologen og humanisten Erasmus af Rotterdam, der skrev “Skøn er krigen for den uerfarne” i 1504, og i 1509 Tåbelighedens lovprisning. I 1576 blev den fransk-katolske dommer Étienne de La Boéties værk “Frivillig Trældom” udgivet, der som et af de første diskuterede begreberne civil ulydighed og ikke-voldelig modstand.Det frivillige slaveri: Imod eneherskeren. williamdam.dk, besøgt 9. september 2023. Også den tyske filosof Immanuel Kant beskæftigede sig med spørgsmålet og udgav i 1795 "Den evige fred".
Fra Napoleonskrigene til første verdenskrig thumb|L.N.Tolstoy Prokudin-Gorsky
Efter Napoleonskrigenes afslutning i 1815-16 opstod der organiserede fredsbevægelser i USA og Storbritannien, og de bredte sig senere til det europæiske kontinent. Deres formål var især at arbejde for afrustning, voldgift og folkeret. Den første af disse grupper i USA var , grundlagt i 1815 af teologen David Low Dodge (1774-1852), og den blev efterfulgt af Massachusetts Peace Society. Grupperne fusionerede til det stadigt eksisterende American Peace Society i 1828.American Peace Society: The Contribution of Benjamin F. Trueblood & Others. Besøgt 13. september 2023. London Peace Society, også kendt som Society for the Promotion of Permanent and Universal Peace, blev dannet af kvækeren og filantropen William Allen i 1816. Senere kom der nationale fredsbevægelser rundt om i Europa.Devere Allen: The Fight for Peace bind 1 s. -11.
Diskussionen om brugen af ikkevoldelige metoder som civil ulydighed, herunder boykot, i arbejdet for fred blev videreført af amerikanerne Adin Ballou (1803-1890), William Lloyd Garrison (1805-1889), Henry David Thoreau (1817-1862) og russeren Leo Tolstoj (1828-1910).Leo Tolstoj: Hvori bestaar min Tro: Studie. Andr. Schous Forlag, 1889Leo Tolstoj: Kristi Lære og Kirkens Lære. Andr. Schous Forlag; 1894. Forfatteren Henry David Thoreau blev fængslet i 1846 for at nægte at betale militærskat som en protest mod den mexicansk-amerikanske krig, hvilket igen førte til hans skrift "Civil Disobedience". Dansk udgave: Civil ulydighed. Information, 2013
Det stadigt eksisterende internationale Fredskontor blev grundlagt i 1891. Allerede to år forinden havde den norske kvindesagsforkæmper Anna Bugge holdt et længere foredrag om emnet "Fredsbevægelsen i Europa".Fredsbevægelsen i Europa. Foredrag holdt i N. K. F. den 19de februar 1889 af frøken Anna Bugge. Nylænde : tidsskrift udgivet af Norsk kvindesagsforening / 3. aarg. Kristiania, Iste September 1889. No. 17. s -269.Christina Carlsson Wetterberg: Jag saknar fruntimmer här: en biografi över Anna Bugge Wicksell, Natur & Kultur, Stockholm, 2020 I 1905 udgav Alfred Hermann Fried et internationalt opslagsværk om fredsbevægelser, Handbuch der Friedensbewegung .Handbuch der Friedensbewegung
Den første Nobels fredspris blev uddelt i 1901 til Henry Dunant og Frédéric Passy,Fredrik Heffermehl: Nobels vilje. Vidarforlaget, 2008 Øivind Stenersen, Ivar Libæk, Asle Sveen: Nobels Fredspris : Hundre år for fred : Prisvinnerne, 1901-2000. Oslo: Cappelen, 2001 og i 1910 blev The Carnegie Endowment for International Peace (Carnegie-stiftelsen for international fred) stiftet af Andrew Carnegie.
Pacifisten Bertha von Suttner (1843-1914) offentliggjorde romanen Ned med vaabnene: En Levnedsskildring i 1889 (filmatiseret i 1914).
Fredsbevægelsernes start i Danmark
Muligvis den første dokumenterede protest mod krigsdeltagelse begrundet i pacifisme fandt sted i 1658 under svenskernes belejring af København. Kun en tredjedel af de studerende ved Københavns Universitet dannede et regiment, fordi ikke alle ville være soldater. Der kunne være mange grunde til at unddrage sig militærtjeneste, men, som det fremgår af præsten Holger Rørdams doktordisputats (1855), ville en af studenterne ikke være med til at slå ihjel: "En Student Jesper Baltzersen Kønichen, der var hildet i weigelianske anskuelser, opfordrede Borgerne til at nedlægge Våbnene for ikke at besmitte dem med Fjendeblod; men hans Røst forstummede i den almindelige Nidkjærhed."Holger Rørdam (1855) De danske og norske Studenters Deltagelse i Kjøbenhavns Forsvar mod Karl Gustav : Et Bidrag til Kjøbenhavns Universitets Historie 1658-60. s. 21. C.G. Iversen, Kjøbenhavn. blev i 1663 landsforvist til Holland hvor han udgav nogle skrifter på latin og hollandsk: Meditationes Pacificæ Jasperi Könekenii Haunia-Dani Latino Belgicæ. Vreedewillende Handeling aen de Hoogmoogende Heeren Staeten in den Haagh. Typis datæ Amstel. d. 10.-20. april. 1665. Heri er et af brevene til den svenske konge.Holger Rørdam: Efterretninger om Sværmeren Jesper Baltzarsen Könecken. Kirkehistoriske Samlinger, 2. række, bd. 3. s. -261. s. 226. Det er de ældst kendte bøger om fred og konfliktløsning skrevet af en dansker.En gennemgang af danske bogfortegnelser, herunder Lauritz Nielsens Dansk bibliografi 1482-1600 viser, at der ikke er registreret fredslitteratur. Heller ikke i Danbib er der registreret noget i perioden 1600-1663.
Politikeren Fredrik Bajer etablerede i 1882 den første danske fredsgruppe Dansk Fredsforening.Fredrik Bajer's Livserindringer udgivne af hans Søn [Gunnar Bajer]. / : Fredrik Bajer. Jul. Gjellerup, 1909 Foreningens politiske hovedkrav var dansk neutralitet under kommende krige.
Første verdenskrig og mellemkrigsårene
thumb|left|200x200px|Kvinder protesterer for fred i Haag thumb|The Deserter
Første verdenskrig gav anledning til forskellige protester, dels overordnet mod krigen, og dels mod dens konkrete følger, blandt andet i form af værnepligt i de krigsførende lande. Der var to folkeafstemninger om den militære værnepligt i AustralienConscientious Objection to Military Service in Australia. Parliamentary Library Publications 2003 og omfattende irskeAnti-conscription conference, 1917. Besøgt 13. september 2023. og fransk-canadiske protester mod værnepligten.Amy J Shaw: Crisis of conscience: conscientious objection in Canada during the First World War, UBC Press, 2009
I England kom Bertrand Russell og Alfred Salter (1873-1945) galt afsted på grund af deres pacifisme.Fenner Brockway: Bermondsey Story : The Life of Alfred Salter. Allen & Unwin, 1949.
thumb|Udsnit af et fredsoptog for kvinder
Kvindernes Internationale Liga for fred og frihed blev oprettet internationalt i 1915 med blandt andre amerikanerne Jane Addams og Emily Greene Balch samt ungareren som stiftende medlemmer. Allerede samme år blev den tilsvarende danske afdeling etableret som Danske Kvinders Fredskæde.Fredsakademiet: Freds- og sikkerhedspolitisk Leksikon D 23 : Danske Kvinders Fredskæde; Danske Kvinders FredsbureauIrene Andersson: Kvinnor mot krig: aktioner och nätverk för fred 1914-1940. Lund: Team offset & media, 2001
thumb|Aldrig mere Krig
Efter første verdenskrig blev militærnægtelse legaliseret rundt omkring i verden.Devi Prasad: Militærnægtelse i andre lande. Militærnægterforeningen, 1969 I Danmark blev civil værnepligt indført i 1917Bjerg, Hans Christian: artiklen "civil værnepligt" i Den Store Danske på lex.dk. Hentet 9. september 2023. efter en omfattende debat igangsat af Foreningen for konsekvente Antimilitarister 1915-1921, blandt hvis medlemmer var Andreas Fritzner. Carl Heinrich Petersen: Danske Revolutionære: Ideer, bevægelser og personligheder. Borgen, 1970 bd. 2 s. 131 Den første militærnægterlovgivning i Norge kom i 1923. Sverre Røed Larsen: Militærnekting i Norge: en studie av en protestgruppe, Oslo: 1973 s. 3.2
Mellemkrigstidens fredsbevægelse fokuserede i øvrigt især på international organisering og støtte til Folkenes Forbund, som generelt støttede nedrustningsbestræbelser. "Krigsmodstandernes internationale forbund" blev dannet i 1921 i Holland.Devi Prasad: War is a crime against humanity: The Story of War Resisters’ International, 2005 s. 25. Den danske afdeling Aldrig Mere Krig blev oprettet i 1926. I Indien udviklede den førende fortaler for selvstændighed Mahatma Gandhi i mellemkrigsårene en selvstændighedsbevægelse, der meget bevidst hvilede på et ikkevoldsprincip. Bevægelsen voksede til en kollektiv form for protest mod det britiske kolonistyre, hvilket efterfølgende inspirerede en lang række personer langt fra Indien: Blandt dem var amerikaneren Martin Luther King, den hollandsk-amerikanske pacifist og aktivist A. J. Muste, Gene Sharp, hollænderen Bart de Ligt samt englænderen Annie Besant og Ellen Hørup.