China Open 2024 er en tennisturnering, der bliver spillet udendørs på hardcourt-baner i Beijing Olympic Park i Beijing, Folkerepublikken Kina i perioden 25. september - 6. oktober 2024. Det er den 18. udgave af China Open, og det er sæsonens niende og næstsidste turnering på WTA Tour i kategorien WTA 1000, mens den tilhører kategorien ATP 500 på ATP Tour 2024. Siden året før var damesingleturneringen blevet udvidet til 96 deltagere og varede for første gang to uger.

Damesingletitlen blev vundet af Coco Gauff, som dermed vandt sin anden WTA 1000-titel, og i finalen besejrede Gauff Karolína Muchová med 6-1, 6-3. Gauff havde året før havde vundet sin første singletitel på dette niveau ved Cincinnati Open 2023, hvor hun også vandt over Muchová finalen. Den 20-årige amerikaner blev dermed den yngste vinder af damesingletitlen ved China Open, siden Caroline Wozniacki vandt titlen i 2010. Det var endvidere Gauffs anden WTA-titel i 2024 og hendes ottende i alt i karrieren. Hun blev samtidig den første spiller i tennissportens åbne æra (siden 1968), der vandt sine første syv hardcourt-finaler på WTA Tour.WTA Tour - Gauff storms past Muchova to win China Open, second title of 2024 (6. oktober 2024)

I første runde af damesingleturneringen vandt Zhang Shuai med 7-6(5), 7-6(1) over McCartney Kessler, hvilket satte et stopper for Zhangs kedelige stime på 24 singlenederlag i træk på WTA Tour. Det var hendes første sejr siden Open de Lyon 2023, og dermed endte en periode på 603 dage uden vundne kampe. De 24 nederlag i træk var den næstlængste nederlagsrække i WTA Tours historie – kun overgået Madeleine Pegel, der i perioden 1968-72 tabte 29 kampe i træk.WTA Tour - 'Perfect timing': Zhang beats Kessler to end 24-match losing streak (25. september 2024) Kampen i første runde mellem Sara Sorribes Tormo og wildcard-spilleren Gao Xinyu varende 4 timer og 9 minutter, inden spanieren trak sig sejrrigt ud af opgøret med cifrene 6-7(4), 7-5, 7-5. Dette var den fjerdelængste damesinglekamp i tennissportens åbne æra siden 1968 men stadig langt fra rekorden på 6 timer og 31 minutter fra 1984.WTA Tour - Sorribes Tormo breaks four-hour mark, wins fourth longest match of Open Era (26. september 2024)

Herresingletitlen blev vundet af Carlos Alcaraz, som i finalen vandt med 6-7(6), 6-4, 7-6(3) over Jannik Sinner, og som vandt kampens sidste syv point, hvorved han gik fra 0-3 til 7-3 i tredje sæts tiebreak. Den tætte finale varede 3 timer og 21 minutter. Dermed vandt Alcaraz sin fjerde ATP-titel i 2024 og sin 15. singletitel på touren i karrieren. Det var samtidig tredje Alcaraz-sejr i de to topspilleres indtil da tre indbyrdes opgør i 2024.ATP Tour - Alcaraz hits 2024 hat-trick vs. Sinner with epic Beijing final win (2. oktober 2024)

Sejren i Damedoublerækken gik til de olympiske mestre, Sara Errani og Jasmine Paolini, der besejrede Chan Hao-Ching og Veronika Kudermetova i finalen med 6-4, 6-4. Dermed vandt Errani og Paolini deres anden WTA 1000-titel og deres femte WTA-titel i alt som makkere, og de blev de første italienske vindere af China Open-titlen i damedouble. Triumfen var Erranis 31. damedoubletitel på WTA Tour i karrieren, heraf den syvende på WTA 1000-niveau. For Paolini var de karrierens femte doubletitel og den anden i kategorien WTA 1000. Chan Hao-Ching tabte i China Open-finalen for andet år i træk.WTA Tour - Errani and Paolini become China Open's first Italian doubles champions (6. oktober 2024) Resultaterne medførte, at Errani og Paolini sammen med Kateřina Siniaková og Taylor Townsend samt Gabriela Dabrowski og Erin Routliffe kvalificerede sig til WTA Finals 2024.WTA Tour - Three more doubles teams qualify for WTA Finals Riyadh (7. oktober 2024)

Herredoubleturneringen fik også italienske vindere, idet Simone Bolelli og Andrea Vavassori sejrede efter finalesejr på 4-6, 6-3, [10-5] over Wimbledon-mestrene Harri Heliövaara og Henry Patten. Bolelli og Vavassori vandt dermed deres tredje ATP-titel i 2024.ATP Tour - Bolelli/Vavassori reign supreme in Beijing (2. oktober 2024)

Præmier

Den samlede præmiesum for turneringen androg $ 13.140.000 og fordelte sig som følger.

Kvinder

Pengepræmier ekskl. per diemResultat Damesingle DamedoublePr. spillerPr. parVindere $ 1.100.000 $ 447.300Finalister $ 585.000 $ 236.800Semifinalister $ 325.000 $ 127.170Kvartfinalister $ 185.000 $ 63.600Tabere i 4. runde $ 101.000 -Tabere i 3. runde $ 59.100 -Tabere i 2. runde $ 34.500 $ 34.100Tabere i 1. runde $ 23.250 $ 18.640Tabere i 2. kval.runde $ 13.500 -Tabere i 1. kval.runde $ 7.000 -

Mænd

Pengepræmier ekskl. per diemResultat Herresingle HerredoublePr. spillerPr. parVindere $ 695.750 $ 228.510Finalister $ 374.340 $ 121.870Semifinalister $ 199.495 $ 61.660Kvartfinalister $ 101.925 $ 30.830Tabere i 2. runde $ 54.405 - Tabere i 1. runde $ 29.015 $ 15.960Tabere i 2. kval.runde $ 14.870 $ 0Tabere i 1. kval.runde $ 8.340 $ 0

Damesingle

Hovedturnering

I hovedturneringen deltog 96 spillere, der var fordelt på: 71 spillere, der havde kvalificeret sig i kraft af deres placering på WTA's verdensrangliste fire uger før turneringens start. 8 spillere, der havde modtaget et wildcard (markeret med WC). 12 spillere, der havde kvalificeret sig til hovedturneringen fra kvalifikationsturneringen (markeret med Q). 5 lucky losere fra kvalifikationen (markeret med LL).

Ottendedelsfinaler, kvartfinaler, semifinaler og finale

Første, anden og tredje runde

Kvalifikation

Kvalifikationen havde deltagelse af 48 spillere, der spillede om de sidste 12 ledige pladser i hovedturneringen.

Følgende 12 spillere kvalificerede sig til hovedturneringen.

Kvalifikanter Kimberly Birrell Dalma Gálfi Liang En-Shuo Elena-Gabriela Ruse Rebecca Šramková Hailey Baptiste Sara Sorribes Tormo Arina Rodionova Alycia Parks Julija Starodubtseva Zarina Dijas Mananchaya Sawangkaew

Følgende spillere gik videre til hovedturneringen som lucky losere.

Lucky losere Kamilla Rakhimova Emina Bektas Jana Fett Mai Hontama Tamara Korpatsch

Resultater

Damedouble

Damedoublerækken havde deltagelse af 32 par, der fordelte sig på: 30 direkte kvalificerede par i form af deres placering på WTA's verdensrangliste. 2 par, der havde modtaget et wildcard (WC).

Herresingle

Hovedturnering

Hovedturneringen havde deltagelse af 32 spillere, der fordelte sig på: 22 direkte kvalificerede spillere i form af deres placering på ATP's verdensrangliste seks uger før turneringens start. 3 spillere, der havde modtaget et wildcard (WC). 4 spillere, der havde kvalificeret sig til hovedturneringen fra kvalifikationsturneringen (Q). 3 lucky losere fra kvalifikationen (LL).

Kvalifikation

Kvalifikationen havde deltagelse af 16 spillere, der spiller om de sidste fire ledige pladser i hovedturneringen.

Følgende spillere kvalificerede sig til hovedturneringen.

Kvalifikanter Zizou Bergs Pavel Kotov Roberto Bautista Agut Jakub Menšík

Følgende spillere gik videre til hovedturneringen som lucky losere.

Lucky losere Roberto Carballés Baena Roman Safiullin Arthur Rinderknech

Resultater

Herredouble

Hovedturnering

Hovedturneringen i herredouble havde deltagelse af 16 par, der fordelte sig på: 12 direkte kvalificerede par i form af deres placering på ATP's verdensrangliste. 2 par, der havde modtaget et wildcard (WC). 1 par, der havde kvalificeret sig til hovedturneringen fra kvalifikationen (Q). 1 par, der var gået videre fra kvalifikationen som lucky losere (LL).

Kvalifikation

Fire par spillede i kvalifikationen om den sidste ledige plads i hovedturneringen.

Eksterne henvisninger China Open WTA - Results - Beijing 2024 ATP Tour - Results - Bejing 2024 Noter

2024 Kategori:WTA Tour 2024 Kategori:ATP Tour 2024