KFI Erhvervsdrivende Fond (oprindeligt Købmændenes Finansieringsinstitut) er en dansk erhvervsdrivende fond, der ejer 42,5 procentVia holdingselskabet Mahia 17 Aps, kilde: KFI's regnskab 2022, s. 18af dagligvarekoncernen Dagrofa samt 39,5 procent af den grønlandske supermarkedskæde Pisiffik. Derudover yder KFI støtte til selvstændige købmænd i form af lejemål, finansielle ydelser og uddelinger. Det er en betingelse for lånene, at købmændene er med i en af de kæder, der ejes af Dagrofa.
Fonden blev stiftet i 1955 og får primært sine indtægter fra en stor ejendomsportefølje, der både omfatter dagligvarebutikker, øvrige erhvervslejemål og beboelse. I alt ejer fonden 162 ejendomme og 1.100 lejemål.
KFI Erhvervsdrivende Fond havde pr. 31. december 2022 en samlet formue på omkring 4 milliarder kroner.KFI's regnskab 2022, s. 33
Administrerende direktør for KFI Erhvervsdrivende Fond er Terje List.
Kilder og eksterne henvisninger KFI Erhvervsdrivende Fonds hjemmeside
Referencer
Kategori:Etableret i 1955 Kategori:Fonde fra Danmark Kategori:Dagrofa