Marianne Rasmussen Lindegaard (født Rasmussen d. 17. juli 1957 i Nørre Sundby) er en dansk arkæolog, der er særligt kendt som bronzealderekspert med stor viden om bronzealderens samfund.Interview med Rasmussen Lindegaard Hendes særlige fokusområde er ældre bronzealder gennem studier af bopladsernes keramik,Marianne Rasmussen (1994). Bopladskeramik i ældre bronzealder. Jysk Arkæologisk Selskabs Skrifter, 29. bebyggelsen,Marianne Rasmussen (1995). Settlement Structure and Economic variation in the Early Bronze Age. Journal of Danish Archaeology, vol. 11, S. 87-107. DOI: https://doi.org/10.1080/0108464X.1993.10590074 gravhøjeneMads Kähler Holst & Marianne Rasmussen (red.) (2013). Skelhøj and the Bronze Age barrows of Southern Scandinavia. The Bronze Age barrow tradition and the excavation of Skelhøj. Vol. 1. Jysk Arkæologisk Selskabs Skrifter. Mads Kähler Holst & Marianne Rasmussen (red.) (2015). Skelhøj and the Bronze Age barrows of Southern Scandinavia. Barrow building and barrow assemblies. Vol. 2. Jysk Arkæologisk Selskabs Skrifter. og landskabet.Marianne Rasmussen Lindegaard (2019). Danmarks oldtid i landskabet. København: Lindhardt og Ringhof. Morten Beitler (2019). Landskabets Erindring. Weekendavisen. Link til interview Rasmussen Lindegaard er ekspert i fortidsminder i landskabet. Hun formidler deres fortællinger og betydninger for nutidsmennesket, og har arbejdet med sammenhæng mellem beskyttelse og benyttelse.Marianne Rasmussen & Ida Westh Hansen (2016). ”Det virker… Brugerundersøgelse af Danmarks Oldtid i Landskabet”. Arkæologisk Forum, 35, S. 9-15. Det vil sige varetagelse af kulturarvens bevaring i dialog med det moderne samfunds udvikling via forvaltning af museumslovens kapitel 8a.Introduktion til bronzealderFilm om Danmarks oldtid i landskabetOm beskyttede fortidsminder
Rasmussen Lindegaard er også kendt for sit arbejde med både teoretisk og praktisk eksperimentel arkæologi.Josephine Schnohr 2005. Forsøg fremmer forskning. Kristeligt Dagblad. Link til interview Gennem årene har hun vist at den eksperimentelle arkæologi kan bidrage til de arkæologiske fortolkninger. Hun har desuden tilrettelagt og udført en lang række forsøg med fortidens håndværk og materialeforbrug samt bevaringsforhold i gravhøjene.Morten Meldgaard & Marianne Rasmussen (1996) (red.). Arkæologiske eksperimenter i Lejre. København. Marianne Rasmussen (red.) (2007). Iron Age Houses in Flames. Testing House reconstructions at Lejre. Studies in Technology and Culture, vol. 3. Historisk-Arkæologisk Forsøgscenter, Lejre. Link til bogenMarianne Rasmussen & Mads Kähler Holst (2004). ”Grave pakket i vand – et eksempel på rituel praksis i forbindelse med bygningen af bronzealderens gravhøje”. Arkæologisk Forum nr. 11, 2004.
Karriere Rasmussen Lindegaard fik sin studentereksamen fra Th. Langs Gymnasium i Silkeborg i 1976. I 1977 begyndte hun at læse forhistorisk arkæologi på Aarhus Universitet på Moesgaard. I 1984 bestod hun sin hovedfagseksamen og blev cand.mag. med specialet ”Regional Variation i ældre bronzealder”, som hun skrev sammen med Pauline Asingh.Litteratur om bronzealderOm Pauline AsinghLouise Felding & David Stott (2021). ”What a Mesh: Network Approaches to Nordic Bronze Age Identity and Regionality. Offa 78, 2021, S. 131–154. DOI: https://doi.org/10.26016/offa.2021.A3.
Fra 1984-1987 var Rasmussen Lindegaard løst ansat udgravningsleder på Bornholms Museum og Aalborg Historiske Museum.Om Bornholms Museum I denne periode tilrettelagde hun udstillingen om Sejlflod på Aalborg Historiske Museum.Om jernalderlandsbyen Sejlflod
Fra 1987-1989 arbejdede Rasmussen Lindegaard på sin magisterkonferens med titlen ”Bopladskeramik i ældre bronzealder”.
Fra 1991-1993 modtog Rasmusen Lindegaard et kandidatstipendium til sit forskningsprojekt ”Fra boplads til landsby. Bosætningsformer og ressourceudnyttelse i Danmarks ældre bronzealder” med Torsten Madsen som vejleder.Marianne Rasmussen (1993). Gravhøje og bopladser. En undersøgelse af lokalisering og sammenhæng. I: Lars Larsson (red.): Bronsålderns Gravhögar. Lund.
Regionalitet i bronzealderen Kandidatspecialet om regionalitet i bronzealderen, der blev skrevet sammen med Pauline Asingh, var en reaktion på Kristian Kristiansens arbejde med Kriger og Høvding-temaet, der foreslog et hierarki i bronzealderen udelukkende baseret på mandsgrave og deres sværdtyper.Kristian Kristiansen 1983. Kriger og høvding i Danmarks bronzealder. Et bidrag til bronzealdersværdets kulturhistorie. I: Struktur och förändring i bronålderns samhälle. Rapport från det tredje nordiska symposiet för bronsåldersforskning i Lund 23-25 april 1982, S. 63-87. Pauline Asingh og Rasmussen Lindegaard demonstrerede, at regionalitet og identitet blev udtrykt gennem kvindegravenes kombinationer af smykker, mens sværdtyperne i højere grad var almene for større områder. Specialets resultater kan ses som indledende manøvrer til senere forskning udført af bl.a. Louise Felding, Vejlemuseerne.
Bronzealderens bopladskeramik Rasmussen Lindegaards magisterkonferens om bronzealderens bopladskeramik havde til formål at undersøge, om der kunne findes en måde at datere de bopladser fra ældre bronzealder, som omsider var begyndt at dukke op i de arkæologiske udgravninger, ud fra materiale fundet på pladserne selv. Samtidig ønskede Rasmussen Lindegaard at belyse en relativ ukendt side af bronzealderens materielle kultur og identificere pottemagerens valg. Pottemagerhåndværket i ældre bronzealder har ikke stor æstetisk værdi, men viser alligevel en iboende stil bl.a. i form af de såkaldte ekstramodelleringer. Det vil sige bestemte træk i formens profil, der ikke er funktionelt betingede.
Arbejdet og dets publikation blev støttet af et scholarstipendium fra Carlsbergfondet samt af Dronning Margrethe II’s arkæologiske Fond. Senere arbejde af Julie Lolk, Museum Midtjylland, har fulgt op på nogle af tankerne og resultaterne er desuden debatteret af Per Ethelberg, Museum Sønderjylland.Julie Lolk (2009). Bronzealderens keramik – En kilde til forståelse af kommunikation og social interaktion i bronzealderen. KUML, (58), S. 57–101. DOI: https://doi.org/10.7146/kuml.v58i58.26389
Bebyggelse og kulturlandskab Med et kandidatstipendium fra Aarhus Universitet kunne Rasmussen Lindegaard fortsætte og udvide sin forskning til ældre bronzealders bebyggelse i bredere forstand med henblik på en ph.d.-afhandling. Senere som en del af projektet Bebyggelse og kulturlandskab, finansieret af Statens Humanistiske Forskningsråd og ledet af Charlotte Fabech, Jytte Ringtved, Ulf Näsman og Steen Hvass, hvor der især blev samarbejdet med hollandske bebyggelsesforskere.Charlotte Fabech & Jytte Ringtved (red. (1999). Settlement and landscape. Jysk Arkæologisk Selskab. Forskningen blev formidlet indgående gennem diverse undervisning af studerende på både Københavns Universitet og Aarhus Universitet. En udløber af denne forskning blev deltagelse i det store projekt om Thys bebyggelse og landskab i Bronzealderen.Jens Henrik Bech, Berit Valentin Eriksen & Kristian Kristiansen (red.) (2018). Bronze Age Settlement and Land-Use in Thy, Northwest Denmark. Vol. 1 + 2. Jysk Arkæologisk Selskabs Skrifter.
Eksperimentel arkæologi I 1993 blev Rasmusseun Lindegaard ansat som forskningsleder (senere også souschef) i Historisk-Arkæologisk Forsøgscenter Lejre (nuværende Sagnlandet Lejre), og her blev den eksperimentelle arkæologi hovedfokus. Hensigten var at videnskabeliggøre denne metode og gennem bl.a. samarbejder og kuraterede forslag til forsøg at skabe nye fortolkningsplatforme til arkæologiske problemer samt at vise, at eksperimentel arkæologi kunne bruges til andet og mere end re-entactment og aktiverende formidling.
Inspiration og samarbejde kom især fra og involverede forskere som Annelou van Gijn, Leiden, Linda Hurcombe, Exeter, Jaques Pelegrin, Paris, Helle Juel Jensen, Aarhus Universitet og Deborah Olausson, Lund Universitet.
Forsøgscenter Lejres teori og praksis omkring den eksperimentelle arkæologi blev præsenteret på internationale konferencer som EAA i Göteborg og Krakow samt SAA i Vancouver m.fl.Om EAA I løbet af denne periode blev grundlagt adskillige internationale samarbejder som f.eks. stiftelsen af en europæisk netværksorganisation for kulturhistoriske formidlingscentrer, EXARC i 2003 i Lejre.Om EXARC Desuden blev der udgivet en række bøger fra Historisk-Arkæologisk Forsøgscenters eget forlag med Rasmussen Lindegaard som redaktør i serierne, Studies in Technology and Culture, Technical Reports og Forsøg med fortiden.
Fra midten af 1990’erne blev der introduceret et fast årligt meritgivende undervisningsforløb sammen med Københavns Universitet og Henriette Lyngstrøm ligesom flere studentergrupper blev oprettet om f.eks. bronzestøbning, flinthugning og keramik.Om Henriette Lyngstrøm
I 1995 indledte Rasmussen Lindegaard flerårige forsøg med bygning af gravhøjsmodeller i 1:4 og 1:5 for at monitorere og undersøge ændringer i jordbundskemiske forhold ved stabling af tørv og forskellige byggemetoder. Formålet var at undersøge hvordan jernkapperne i ældre bronzealders gravhøje blev dannet og deres eventuelle sammenhæng med specielle byggemetoder. Den overordnede problemstilling var de unikke bevaringsforhold i gravhøjene i en bestemt periode af bronzealderen og en bestemt geografisk udbredelse. Hvad var baggrunden for at gravlagte som Egtvedpigen,Foredrag om bevaringen i gravhøje de tre fra Borum Eshøj m.fl. var så velbevarede? I modelgravhøjene blev der begravet flæskestege, hvorfor forsøgene senere blev kendt som flæskestegsforsøgene. Forsøgene blev udført sammen med Henrik Breuning-Madsen og Mads Kähler Holst.Om Henrik Breuning-MadsenOm Mads Kähler Holst Forsøgenes vigtigste resultater var erkendelsen af at gravhøjenes opbygning var planlagt og ikke en tilfældig ophobning af jord eller tørv.Henrik Breuning-Madsen, Mads Kähler Holst & Marianne Rasmussen (1995). Jernkapper i bronzealderens gravhøje. Naturens Verden 12, 1995. København.
Skelhøj Sammen med boreundersøgelser i regi af projektet Undersøgelse af oldsagers og gravhøjes bevaringstilstand på landbrugets arealer i mere end 100 overpløjede og 18 fredede gravhøje for at kortlægge bevaringsforhold og udbredelse af gravhøje med bevarede jernkapper ledte eksperimenterne til tilladelse til en arkæologisk udgravning af den fredede storhøj Skelhøj i højgruppen ved Tobøl ved Kongeåen i årene 2002-2004. Udgravningen foregik som et tværvidenskabeligt samarbejde mellem en lang række institutioner, hvoraf Nationalmuseet, Geografisk Institut, Københavns Universitet, Afdeling for Arkæologi på Institut for Kultur og Samfund, Aarhus Universitet, Museet på Sønderskov, Kulturarvsstyrelsen og Forsøgscentret i Lejre var repræsenteret i styregruppen. Projektet var støttet af bl.a. Augustinusfonden, Statens Humanistiske Forskningsråd og senere Det Frie Forskningsråd, Aarhus Universitets Forskningsfond og Dronning Margrethe II’s arkæologiske Fond.
Udgravningen af Skelhøj havde fokus på selve gravhøjens konstruktion og byggeriets organisation frem for det gravlagte individ. Derfor banede undersøgelsen vej for en ny forståelse af gravhøjene som arkitektonisk monument, for organisationen af det samfund, der stod bag byggeriet og for gravhøjenes rolle i samfundets organisering af landskabet i Sydvestjyllands ældre bronzealder. Undersøgelsens resultater vakte international opmærksomhed og projektet var i en årrække fast bidragyder i en særlig gravhøjssession på EAA.