Wong Liu Tsong (født 3. januar 1905, død 3. februar 1961), kendt som Anna May Wong, var en amerikansk skuespillerinde, der blev betragtet som den første kinesisk-amerikanske filmstjerne i Hollywood,Chan 2003, p. xi. såvel som den første kinesisk-amerikanske skuespillerinde, der fik international anerkendelse.Gan 1995, p. 83. Hendes karriere spændte over stumfilm, tonefilm, tv, teater og radio.
Hun blev født i Los Angeles af førstegenerations taishanesiske kinesisk-amerikanske forældre og begyndte at optræde i film i en tidlig alder. Under stumfilmsæraen medvirkede hun i Det tabte Paradis (1922), en af de første farvefilm, og i Douglas Fairbanks' Tyven fra Bagdad (1924). Wong blev et modeikon og havde i 1924 opnået international stjernestatus. Wong havde været en af de første til at omfavne flapper-looket. I 1934 kårede Mayfair Mannequin Society i New York hende til "verdens bedst klædte kvinde". I 1920'erne og 1930'erne blev Wong hyldet som et af de største modeikoner.
Frustreret over de stereotype biroller, som hun modvilligt spillede i Hollywood, rejste Wong til Europa i marts 1928, hvor hun medvirkede i adskillige skuespil og film, herunder Piccadilly Club (1929). I den første halvdel af 1930'erne rejste hun ofte mellem USA og Europa i forbindelse med film- og scenearbejde. Wong var med i film fra begyndelsen af tonefilm-æraen og medvirkede bl.a. i Daughter of the Dragon (dansk titel: Dr. Fu Manchus Datter, (1931)) med Marlene Dietrich, i Josef von Sternbergs Shanghai Express (1932), i Java Head (1934) og i Den gule Hævnerske (1937).Zia 1995, p. 415.
I 1935 fik Wong sin karrieres alvorligste skuffelse, da Metro-Goldwyn-Mayer nægtede at overveje hende til hovedrollen som den kinesiske karakter O-Lan i filmversionen af Pearl S. Bucks Den gode Jord . MGM castede i stedet Luise Rainer til at spille hovedrollen som asiatiske karakter i filmen. En filmhistoriker mener, at valget skyldtes den amerikanske filmindustris interne kodeks, Hays Code, der forlangte, at hustruen til en hvid skuespiller skal spilles af en hvid skuespillerinde.See Hodges, Graham Russell. Anna May Wong: From Laundryman's Daughter to Hollywood Legend (New York: Palgrave Macmillan, 2004), 44, 60–67, 148. Hays Code indeholdt imidlertid kun forbud mod fremstilling af seksuelle forhold mellem hvide og sorte, og indeholdt ikke bestemmelser om andre racerelationer.See the Production Code of the Motion Picture Producers and Distributors of America, Inc., 1930–1934, II, Item 6. No mention is made of miscegenation between whites and any race other than Black Americans.Lim, Shirley Jennifer. Anna May Wong: Performing the Modern. (PA: Temple University Press, 2019). MGM screen-testede Wong for birollen som Lotus, forførersken, men det er tvetydigt, om hun principielt nægtede rollen eller blev afvist.Hodges, Graham Russell. Anna May Wong: From Laundryman's Daughter to Hollywood Legend (New York: Palgrave Macmillan, 2004), 44, 60–67, 148, 154.
Wong brugte det næste år på at turnere i Kina, besøge sin families forfædres landsby, studere kinesisk kultur og dokumentere oplevelsen på film på et tidspunkt, hvor der var få fremtrædende kvindelige instruktører i Hollywood.
I slutningen af 1930'erne medvirkede hun i flere B-film for Paramount Pictures, hvor hun portrætterede kinesiske og kinesiske amerikanere i et positivt lys.
Hun brugte mindre tid på sin filmkarriere under anden verdenskrig, da hun brugte sin tid og sine penge på at hjælpe den kinesiske sag mod Japan. Wong vendte tilbage til offentligheden i 1950'erne i flere tv-optrædener.
I 1951 skrev Wong historie med sit tv-show The Gallery of Madame Liu-Tsong, det første amerikanske tv-show nogensinde med en asiatisk-amerikansk serie i hovedrollen.UCLA Today, 2008. Hun havde planlagt at vende tilbage til filmen i Flower Drum Song, da hun døde i 1961, i en alder af 56 år, af et hjerteanfald. I årtier efter sin død blev Wong husket hovedsageligt for de stereotype roller som "Dragon Lady" eller ærbødig "Butterfly"; roller, som hun ofte fik. Hendes liv og karriere blev revurderet i årene omkring hundredeåret for hendes fødsel i tre store litterære værker og filmretrospektiver.
Delvis filmografi thumb|Still fra Den gule Danserinde (1934) med Anna May Wong
Den røde lanterne (1919) debut – ukrediteret Udenfor Loven (1920) Opiumssmugleren (1921) som Lotus Blossum Bits of Life (1921) Det tabte paradis (1922) som Lotus Flower Hvorledes Mary kom til filmen (1923) Drifting (1923) Tyven fra Bagdad (1924) som en mongolsk slave Peter Pan (1924) som Tiger Lily Strømpebaandet (1925) Trip to Chinatown (1926) som Ohati San Franciscos sidste Dage (1927) som Orientens blomst Picadilly Club (1929) som Shosho Storbyens fremmede Fugl (1929) Elstree Calling (1930) som sig selv Vejen til Vanære (1930) som som Hai-Tang Dr. Fu Manchus Datter (1931) Shanghai-Ekspressen (1932) som Hui Fei Et Studie i rødt (1933) som Mrs. Pyke Den gule danserinde (1934) som Tu Tuan Den gule Hævnerske (1937) som Lan Ying Lin Storbyens farligste mand (1938) som Madame Lan Ying Dangerous to Know (1938) som Lan Ying King of Chinatown (1939) som Dr. Mary Ling Island of Lost Men (1939) som Kim Ling Bombs Over Burma (1942) som Lin Ying Lady from Chungking (1942) som Kwan Mei Mysteriet Williams (1949) som Su Lin Portræt i sort (1960) som Tawny
Referencer
Litteratur
Sparks, Beverley N., "Where East Meets West," Photoplay, June 1924, p. 55.
Winship, Mary, "The China Doll," Photoplay, June 1923, p. 34.
Eksterne henvisninger
Kategori:Skuespillere fra USA