Drusus Julius Cæsar (7. oktober ca. 14 f.Kr. – 14. september 23 e.Kr.), også kaldet Drusus den Yngre, var søn af kejser Tiberius, og arving til Romerriget efter sin adoptivbror Germanicus' død i 19 e.Kr.
Han blev født i Rom i en fremtrædende gren af slægten Claudia, søn af Tiberius og hans første hustru, Vipsania Agrippina. Hans navn ved fødslen var Nero Claudius Drusus efter sin farbror, Drusus den Ældre. I 4 e.Kr. antog han navnet Julius Cæsar efter at hans far af Augustus var blevet adopteret ind i Julia-slægten og blev Drusus Julius Cæsar.
Drusus gik først ind i politik med embedet som kvæstor i 10 e.Kr. Hans politiske karriere afspejlede Germanicus', og han overtog alle sine embeder på samme alder som ham. Efter Augustus' plan var det meningen, at de to skulle regere sammen. De var begge populære, og mange dedikationer er blevet fundet til deres ære i det romerske Italien. Cassius Dio kalder ham "Castor" i sin romerske historie og sammenligner Drusus og Germanicus med tvillingerne Castor og Pollux fra den romerske mytologi.Cassius Dio, Roman History, LVII.14
Drusus døde pludseligt den 14. september e.Kr. Oldtidens historikere, såsom Tacitus og Sveton, hævder, at han døde midt i en strid med den magtfulde Sejanus, prætorianergardens præfekt i Rom. De hævder begge, at Drusus blev myrdet. I deres fortælling havde Sejanus forført hans hustru Livilla, og med hjælp fra en læge havde hun forgiftet Drusus. På trods af rygterne havde Tiberius ikke fattet mistanke mod Sejanus, og de to forblev venner, indtil Sejanus' faldt fra nåde i 31 e.Kr.
Tidlige liv og familie thumb| Grand Camée de France, der muligvis forestiller hans hustru Livilla Han blev født i Rom omkring 14 f.Kr. med navnet Nero Claudius Drusus. Han omtales ofte af historikere som "Drusus II", "Drusus den Yngre" eller "Drusus Minor" for at skelne ham fra hans farbror, Nero Claudius Drusus, den yngre bror til Tiberius, som Drusus var opkaldt efter. Drusus var gennem sin mor barnebarn af Marcus Vipsanius Agrippa, en nær ven af Augustus, og hans første hustru Caecilia Attica.
Som medlem af Det julisk-claudiske dynasti var han en nær slægtning til alle fem julisk-claudiske kejsere. Hans far var kejser, og hans adoptivfarfar var Romerrigets grundlægger, Augustus. På sin mors side var han fætter til Caligula, på sin faders side fætter til Claudius, og grandfætter til Nero - alle senere romerske kejsere.
Før Tiberius var Augustus' arvinger sønnerne af Julia den Ældre og Marcus Agrippa, Gajus og Lucius Cæsar, som han adopterede og gjorde til arvinger. De avancerede gennem deres karrierer i samme tempo og skulle regere sammen. De døde dog unge, hvilket tvang Augustus til at udtænke en anden arvefølge. I 4 e.Kr. adopterede han Tiberius på betingelse af, at Tiberius samtidig adopterede Germanicus.Suetonius, The Lives of Twelve Caesars, Life of Tiberius 15 Dette gjorde Tiberius til Augustus' arving og Germanicus til Tiberius' arving. Ligesom med Agrippas sønner var det Augustus' hensigt, at Germanicus og Drusus skulle regere sammen.Selvom dette placerede Germanicus foran Drusus i arvefølgen, sørgede adoptionen for at give Germanicus samme rang som Drusus, og det var meningen at de to skulle avancere i deres karrerier på samme vis indtil det var tid for at de skulle herske .Cassius Dio, Roman History, LV.13
Senere samme år blev Drusus gift med sin kusine, Livilla, for at knytte båndene til Julia-slægten endnu stærkere. Tacitus fortæller, at hun var uattraktiv som barn, men voksede op til at blive smuk.Tacitus, Annals, IV.3 Deres datter Julia blev født ikke kort inde i ægteskabet, og de fik tvillingesønnerne Tiberius Gemellus og Germanicus Gemellus i 19 e.Kr., dog døde sidstnævnte døde stadig var spæd i 23 e.Kr. Hans sønners fødsel blev mindet på mønter.
Ligesom Agrippas sønner var Drusus omtrent på samme alder som Germanicus, og begge fulgte også parallelle karrierer. Drusus og Germanicus havde alle deres embeder i samme alder og gik videre gennem cursus honorum i samme tempo. Begge beklædte embedet som kvæstor i samme alder, begge blev fritaget for præsteembedet, de havde deres første og andet konsulat i samme alder, og begge fik prokonsulat med imperium maius, da de blev udsendt for at regere henholdsvis Germania og Illyricum.
Karriere thumb| Statue af Drusus Julius Cæsar fra Sulcis (Sardinien, Italien) Drusus' første embede var som kvæstor i år 10 e.Kr. Da han var politisk interesseret, blev han permanent medlem af den komité, Augustus havde grundlagt i 13 e.Kr. for at udarbejde Senatets daglige arbejde.
I august den 14 døde hans adoptivfarfar Augustus. Til hans ære læste Drusus en lovprisning foran talerstolen ved hans begravelse. Den næste måned, den 17. september, mødtes senatet for at bekræfte hans far som princeps. Blandt sine første handlinger som kejser indstiftede Tiberius Sodales Augustales, et præstedømme for Augustus-kulten, som medlemmer af den kejserlige familie, såsom Drusus, sluttede sig til.Tacitus, Annals, I.54 Dette var dog ikke hans første religiøse post, da han havde været pontifex siden 7/8 e.Kr. - et vigtigt skridt til det prestigefyldte embede pontifex maximus.
Drusus havde kort tid til at sørge over Augustus' død eller fejre sin far Tiberius' tronbestigelse, da legionerne ved Rhinen og Illyricum gjorde mytteri. De havde ikke modtaget de bonusser, som Augustus havde lovet dem, og da det stod klart, at et svar fra Tiberius ikke ville komme, gjorde de oprør.Tacitus, Annals, I.16 - 17 Den 17. eller 18. september blev Drusus sendt afsted for at tage sig af tropperne i Illyricum, og en delegation blev sendt afsted for at overdrage prokonsulatets imperium maius til Germanicus, som tog sig af situationen ved Rhinen.Cassius Dio, Roman History, LVII.6 Drusus krævede ikke prokonsulatets beføjelser, fordi han var udnævnt konsul.
Oprøret i Pannonien De tre legioner i Pannonien (VIII Augusta, XIX Hispana og XV Apollinaris) var under ledelse af Junius Blaesus, som havde tilladt sine mænd en pause fra militære pligter for at sørge over Augustus' død.Tacitus, Annals, I.16 Der var et sammenbrud i disciplinen, og som et resultat var soldaterne holdt op med at adlyde ordrer. Tacitus, Annals, I.20 Efter at være blevet udsendt med to prætorianske kohorter, nåede Drusus og den prætorianske præfekt Sejanus den 26. september de pannoniske legioner ved Emona.
Deres krav var: militærtjeneste skulle ophøre allerede efter seksten år (fald fra tyve år), en belønning for tjeneste, en lønforhøjelse til en denar om dagen. Men forhandlingerne brød sammen, og soldaterne begyndte at kaste sten mod medlemmer af Drusus' gruppe.Tacitus, Annals, I.26 Næste morgen overbeviste en måneformørkelse før daggry soldaterne om, at deres mytteri var dødsdømt, og som et resultat blev orden genoprettet ved daggry. Drusus fik af Blaesus lov til at komme ind i lejren og foran en samling af tropperne roste Drusus soldaternes kontrollerede opførsel og lovede at skrive et brev til sin far, hvor han adresserede deres krav. Hvis Drusus' brev blev afsendt den 28. september, skulle det have nået Rom inden den 3. eller 4. oktober.
Efter at have fået kontrol over soldaterne, var hans næste træk, ifølge Tacitus, at henrette mytteriets ledere. Han sendte en eftersøgningsgruppe ud i den omkringliggende skov for at dræbe de ledere, der ikke var til stede til samlingen. Efter at have afsluttet disse sager vendte Drusus tilbage til Rom.Tacitus, Annals, I.28 - 30
Første konsulat og leder af Illyricum left|thumb|300x300px| Provinsen Illyricum I 15 e.Kr. havde han konsulatet sammen med Gajus Norbanus Flaccus. Det var i dette år, at han var vært for gladiatorlegene i hans og Germanicus' navn, som han nød i så høj grad, at det forstyrrede de andre tilskuere. Han udførte efter sigende sine opgaver som konsul godt, selvom han var tilbøjelig til vold og fik tilnavnet "Castor" fra at kæmpe mod en equites. Der var også en hændelse på et teater mellem prætorianerne og claqueurs ("skuespillere"), hvor Drusus efter sigende stod på skuespillernes side og forhindrede prætorianerne i at straffe uregerlige skuespillere. I sine Annaler 1.77 beretter Tacitus, at skuespillernes og folkemængdernes uregerlige opførsel senere blev adresseret af Senatet, som vedtog foranstaltninger, der tillod prætorerne at straffe urolige tilskuere. Sådan var hans udskejelser, at Tiberius året efter besluttede at gøre ham til guvernør over Illyricum, både for at give ham erfaring i krig og for at styrke hans popularitet blandt tropperne, og måske også for at holde ham væk fra bylivets aflad.Cassius Dio, Roman History, LVII.14Tacitus, Annals, I.76
Af disse grunde blev Drusus sendt til Illyricum med prokonsulatets imperium maius og endte med at være guvernør der fra 17 til 20 e.Kr. Efter at Germanicus havde forladt Rhinen i 16 e.Kr., havde de tyske stammer, der tidligere havde kæmpet sammen med hinanden mod romerne, vendt sig mod hinanden. De to store styrker i regionen, markomannerne under kong Maroboduus og Cheruskerne under Arminius stødte sammen, og efter et uafgjort slag trak Maroboduus sig tilbage til hjertet af sit rige i Bøhmens skove. Inden da havde to stammer (semnonerne og langobarderne) skiftet side til Arminius.
Da Maroboduus indså sin problemer, anmodede han om romersk hjælp. Det var to år siden, at markommanerne havde nægtet at hjælpe romerne mod Arminius' styrker, og derfor nægtede Tiberius at sende hjælp. I stedet sendte Tiberius Drusus afsted for at fremme romernes interesser på Maroboduus' bekostning, da han vidste, at markomannerne var sårbare. I løbet af sommeren 18 modtog Drusus efterretninger fra Maroboduus' tidligere fange, Catualda, om at Maroboduus var svag, og at det var et godt tidspunkt at angribe. Derfor førte Drusus en mægtig styrke ind i markomannernes riges hjerte og stormede deres kongelige højborg. Maroboduus flygtede, men blev tvunget til at søge asyl i Rom, hvilket Tiberius gav. Senere tabte Catualda en kamp mod Hermunduri, og han fik også asyl. Senatet dekreterede, at Drusus fik en hyldest for sin succes, som han modtog ved sin tilbagevenden til Rom den 28. maj år 20.
Arving til Principatet left|thumb| Buste af Germanicus Mens Drusus var i Illyricum, var hans adoptivbror Germanicus død i Syrien af sygdom eller gift den 10. oktober. Germanicus' død gjorde Drusus til den nye arving, noget som fik Germanicus' hustru Agrippina til at få mistanke om mord. Hun mente, at Tiberius havde fået hendes mand myrdet for at gøre Drusus hans enearving. Historikeren Barbara Levick skriver, at dette er usandsynligt i betragtning af hendes søn Neros forfremmelse i sin karriere det følgende år.I 20 e.Kr. blev Nero ført ind i Forum af Tiberius og Drusus for at modtage toga virilis. Han blev lovet at blive udnævnt til kvæstor om fem år og blev gift med Drusus' datter Julia senere det år .
Den 10. oktober 19 e.Kr., havde hans hustru Livilla født tvillingesønnerne Tiberius Gemellus og Germanicus, som han opkaldte efter sin adoptivbror.Tacitus, Annals, II.84 Deres fødsel blev fejret af hans far, som hævdede, at der aldrig før i Roms historie var blevet født tvillinger til en mand af så høj rang som Drusus, og begivenheden blev fejret på bagsiden af mønter. Tiberius havde håbet, at Drusus ville holde den kejserlige familie sammen og betroede ham værgemålet for Germanicus' sønner, Nero og Drusus.
Han vendte tilbage til Rom i december og var til stede den 20. marts, da Agrippina ankom med Germanicus' aske. Han var også til stede under retssagen mod Gnaeus Calpurnius Piso, der posthumt blev fundet skyldig i forbrydelsen maiestas (forræderi). Den 16. december lovpriste hans far under et senatsmøde Germanicus, og han gav en lovprisning ved næste møde. Det blev besluttet, at deres lovprisninger begge skulle indskrives i bronze: Tiberius' for fremtidige generationer, mens Drusus' lovtale skulle demonstrere Drusus hengivenhed over for sin adoptivbror som en demonstration af fromhed.