thumb|En S-bus i det oprindelige design med blå-hvide striber fra 1990. S-busser er en type hurtige og direkte buslinjer i Storkøbenhavn med få stop. De første linjer blev oprettet af HT den 21. oktober 1990, og i perioden frem til 1998 blev S-busnettet løbende udbygget med flere linjer. I dag drives S-busnettet af trafikselskabet Movia og er en naturlig del af rygraden i den kollektive trafik i Hovedstadsområdet. I 2024 transporterede de ca. 25 mio. passagerer, svarende til 14,6 % af det samlede passagertal.
S-busserne kan kendes på deres blå hjørner eller linjenumre med blå baggrund. På stoppesteder, kortmateriale og andet er linjerne markeret med samme blå farve. S-busserne har trecifrede linjenumre, som er delelige med 50, efterfulgt af bogstavet "S". De linjer, hvis numre ender på 00, kører på tværs af S-togsnettet, mens de øvrige linjer, hvis numre ender på 50, er enkelt- eller dobbeltradiale via Københavns centrum. Siden 2026 findes der syv S-buslinjer, mens yderligere fem er blevet nedlagt, hvortil kom yderligere to linjer, der var planlagte men aldrig blev oprettet.https://www.sn.dk/art6433057/sjaelland/debat-sjaelland/laeser-behovet-for-busrute-700s-er-stadigvaek-intakt/
I modsætning til de nyere A-busser og R-Net betjener S-busserne kun de mest benyttede stoppesteder.
Generelt
S-busserne er underlagt Movia og indgår i deres takstsystem på linje med andre busser, tog og metro. Driften er udliciteret til forskellige entreprenører.
S-busnettet består siden 2026 af syv linjer fordelt på fire tværlinjer og tre radiallinjer. De fire tværlinjer, 200S, 400S, 500S og 600S, kører på tværs af S-togsnettet i varierende afstand fra Københavns centrum, mens de tre radiallinjer, 150S, 250S og 350S, kører i området mellem S-baner og andre baner. De fungerer derved som supplement, kompenserer for manglen på baner på tværs og skaber forbindelser fra omegnskommunerne til Københavns centrum. Der er lagt vægt på direkte linjeføringer med et minimum af omveje og varianter. Indtil 2026 kørte også linje 300S, som blev erstattet af letbanen.
Som udgangspunkt køres fra tidlig morgen til midnat. På linje 150S, 250S og 350S køres dog døgnet rundt, mens der på linje 200S, 400S og 500S er natdrift nat efter fredag og lørdag. Linje 200S og 500S har til gengæld også et par strækninger gennem industriområder, der ikke betjenes om aftenen og i weekenden. Frekvensen er forholdsvis høj med afgange mindst hvert 12. minut i myldretiden og hvert 20. minut udenfor på de fleste linjer. På nogle yderstrækninger er det dog kun hver anden bus, der kører helt igennem. Linje 600S, der delvist kører i landområder, kører hvert kvarter i dagtimerne mandag-fredag og hver halve time i øvrigt. På flere andre linjer forstærkes driften i myldretiden og dagtimerne kun på dele af strækningerne. Hvor der er natdrift køres i reglen en gang i timen.
Undervejs standses normalt kun ved de mest benyttede stoppesteder ved for eksempel jernbanestationer og busterminaler, hvor andre linjer krydser og ved store rejsemål såsom større virksomheder og uddannelsesinstitutioner. Dette afspejler, at passagererne primært er pendlere og dernæst fritidsrejsende. I gennemsnit er der ca. 1.000 meter mellem hvert stoppested, men afhængigt af de lokale forhold kan afstanden variere mellem 300 og 1.300 meter. Selve stoppestederne er forsynet med standere, hvor linjenummer og destination er angivet med hvid skrift på blå baggrund. Desuden er der elektronisk nedtælling til næste bus og oversigter over intervallet mellem busserne på de forskellige tider af dagen. Som regel er der også læskærme med bænke og trafikkort over det givne område.
Busserne er i Movias normale gule farve men på nogle linjer har de blå hjørner i højre side foran og venstre side bagpå. De indsatte busser varierer fra linje til linje alt afhængig af den aktuelle entreprenørkontrakt, og der kan således ses busser fra både BYD, Yutong og Mercedes-Benz. På flere linjer benyttes der 13 m lange busser, men ellers varierer størrelsen fra 12 m på linje 500S til 14,6 m på linje 150S. På linje 150S, 200S, 250S, 350S og 600S benyttes eldrevne busser, på linje 400S dieselbusser og på linje 500S begge dele.Linjeoversigt - alle buslinjer i Movia-området, Myldretid. Besøgt 30. august 2026. Alle busser er helt eller delvist forsynet med lavt gulv. Generelt afspejler de, at passagererne typisk kører mellemlange ture, om end længere på tværlinjerne end på radiallinjerne, der kører gennem det centrale København. Det betyder på den ene side, at der er stor udveksling af passagerer ved mange stoppesteder, hvorfor busserne er forsynet med tre dørsæt med mulighed for hurtig ind- og udstigning. På den anden side er det imidlertid også nødvendigt at tage hensyn til de længere rejser med komfortable sæder. I alle tilfælde leveres der trafikinformation på skærme med oplysning om næste stoppested, klokkeslæt mv. og af faste skilte med oversigt over stoppesteder og skift til andre linjer.
Historie De første konkrete planer til det, der skulle blive til S-busnettet, fremkom i Kollektiv Trafikplan 1989, hvor det blev foreslået at oprette syv "superbuslinjer" i årene 1989-1993 og yderligere en efter 1993. Tanken var, at de skulle fungere som regionale forbindelser på tværs af de eksisterende S-baner og fjernbaner og samtidig komplettere dem. Rejsehastigheden skulle være høj med få stoppesteder undervejs, og frekvensen og komforten skulle ligeledes være høj. Desuden skulle der være et samlet design- og sloganprogram for hele det nye system. Endelig var det tanken, at de nye linjer ikke bare skulle have numre men også kunne have hver deres navn, der skulle stå med store bogstaver på siden af busserne.Kollektiv trafikplan 1989, s. 42-47, Hovedstadsrådet, 1989.S som succes af Jesper Kiby Denborg. Busfronten 150/2000, s. 4-12.
Seks af de påtænkte linjer ville være deciderede tværlinjer i vekslende afstand fra Københavns centrum, mens en ville forbinde Valby med Københavns Lufthavn, og den sidste ville være en dobbeltradiallinje mellem Dragør og Gladsaxe. En af tværlinjerne, Superbus "Sjælsø" mellem Rungsted Kyst og Karlslunde, forudsatte dog etablering af en ny vejforbindelse, Ring 5, for at kunne blive oprettet mellem Allerød og Karlslunde. Vejen blev imidlertid ikke bygget og linjen blev aldrig oprettet. I stedet endte man med at fremrykke en unavngiven superbuslinje mellem Rungsted Kyst og Ballerup, der først skulle have været etableret efter 1993 men i praksis blev det som linje 500S i 1993.
Superbusserne Linje Påtænkt rute Svarede til Virkelighed Superbus "Sjællandsbroen" Valby - Sjællandsbroen - Lufthavnen 78E Delvist indgået i etablering af linje 100S i 1997. Superbus "Kalvebod" Lyngby - Buddinge - Gladsaxe Trafikplads - Husum - Rødovre - Friheden - Avedøre Holme - Tårnby - Lufthavnen 174E Oprettet i 1991 som linje 200S mellem Lyngby og Friheden. Avedøre Holme - Lufthavnen indgået i forlængelse af linje 500S i 1998. Linje 200S forlænget fra Friheden til Avedøre Holme i 2010, men afkortet fra Lyngby til Buddinge i 2017. Superbus "Ringvejen" Klampenborg - Lyngby - Buddinge - Gladsaxe Trafikplads - Herlev - Glostrup - Ishøj - Hundige 172E med forlængelser til Klampenborg og Hundige. Oprettet i 1990 som linje 300S mellem Lyngby og Hundige, men afkortet til Ishøj i 2005. Klampenborg - Lyngby trafikeret af linje 200S 1993-1995. Superbus "Vestskoven" Lyngby - Bagsværd - Ballerup - Høje Taastrup - Ishøj - Hundige 154E med forlængelse til Hundige Etableret i 1990 som linje 400S Lyngby - Ishøj og forlænget til Hundige i 1993, men afkortet igen i 2024. Superbus "Sjælsø" Rungsted Kyst - Allerød - Måløv knudepunkt - Høje Taastrup - Karlslunde 361 Rungsted Kyst - Allerød Aldrig oprettet. Superbus "Frederiksborg" Hillerød - Ølstykke - Roskilde 309E Oprettet i 1990 som linje 600S. Superbus "Langebro" Dragør - Tårnby - Langebro - København H - Gladsaxe Trafikplads 64 og 73E København H - Gladsaxe Trafikplads indgået i etablering af linje 250S i 1994. Tårnby - Dragør indgået i etablering af linje 350S i 1995. Den oprindeligt planlagte strækning realiseret på linje 250S i 2019. Superbus uden navn Ballerup - Farum - Birkerød - Rungsted Kyst 152 Ballerup - Farum Oprettet i 1993 som linje 500S, men omlagt til Kokkedal i 1994.
S-busserne oprettes thumb|De tre første S-buslinjer ved oprettelsen i 1990. thumb|Eksempel på den nye type læskærme, der blev udbredt med S-busserne. De første tre linjer blev oprettet af det daværende Hovedstadens Trafikselskab (HT) den 21. oktober 1990. Navnet var blevet ændret til S-busser, der ikke stod for noget officielt men spillede på, at linjerne kørte på tværs af S-togsnettet.S-busserne runder 25 år af Thomas de Laine. Myldretid.dk, 21. oktober 2015. Ideen med navne for de enkelte linjer var også blevet droppet, idet de i stedet fik numre med hele hundreder. Den planlagte Superbus "Ringvejen" blev således etableret som linje 300S ad primært Ring 3 fra Lyngby st. via Buddinge st., Herlev og Glostrup st. til Ishøj st. og videre til Hundige st. i myldretiden. Den erstattede de hidtidige linjer 134, 162 og 172E. Superbus "Vestskoven" blev til linje 400S ad primært Ring 4 og Motorring 4 fra Lyngby st. via Bagsværd st., Ballerup st. og Høje Taastrup st. til Ishøj st.. Den erstattede linje 154E. Superbus "Frederiksborg" blev til linje 600S ad Primærrute 6 fra Hillerød st. via Slangerup, Ølstykke st. og Jyllinge til Roskilde st.. Den erstattede linje 309E. Som et kuriosum kan i øvrigt nævnes, at den første S-bus ifølge køreplanen var en linje 300S, der kørte fra stoppestedet ved Gladsaxe Trafikplads om morgenen kl. 6.15 med kurs mod Ishøj st., hvortil den ankom kl. 6.47.HT Køreplan 111-987, gyldig fra 21. oktober 1990, s. 299.
Fra starten var det meningen, at komforten skulle være høj. 26 busser blev ombygget formedelst 6 mio. kr., så de bl.a. fik fuldturiststole med nakkestøtte og armlæn, mørktonede sideruder, læselamper, bagagehylder, lys ved midtergangen der tillige fik gulvtæppe samt oversigter over både den enkelte linje og hele S-busnettet. Udenpå fik busserne blå/hvide striber i tagkanten og blå destinationsskilte med hvid tekst. Dertil kom så selve rejsetiden, der blev holdt nede ved, at man kun stoppede ved de største stoppesteder. Desuden sparede man tid ved, at busserne ikke kørte ind omkring terminalerne på Gladsaxe Trafikplads og ved Herlev st. men nøjedes med at stoppe på Ring 3 udfor dem. Derudover blev antallet af kørte ture øget, ligesom der blev kørt på faste minuttal.S-busser, Busfronten 65/1990, s. 5-6.
Også ved stoppestederne kunne de nye standarder mærkes. De traditionelle stoppesteder udformet som rør med skilte foroven blev erstattet af standere, mens læskærmene, der fandtes i mange forskellige udformninger, blev erstattet af en ny standardtype passende til standeren. Både stander og læskærm stammede oprindelig fra en konkurrence om ny udformning af stoppested i 1985-86, om end især læskærmen var blevet modificeret i mellemtiden.DD Billetin No. 28, juni 1986, s. 6-11. Dansk Designråd. De blev ikke lavet med S-busser i tankerne men blev alligevel fra starten et karakteristika for de nye linjer. I øvrigt fulgtes det sædvanlige princip med, at linjerne så vidt muligt havde hver deres stoppested i terminalerne men delte med andre linjer ved stoppesteder ude langs ruten.Terminalkort i HT Køreplan 111-987, gyldig fra 21. oktober 1990, s. 610-632.