KHL 2024-25 var den 17. sæson af ishockeyligaen KHL. Ligaen havde deltagelse af 23 hold, der indledte sæsonen med et grundspil med 68 runder, hvorefter 16 hold gik videre til slutspillet om Gagarin-pokalen.

Mesterskabet blev vundet af Lokomotiv Jaroslavl, som i finaleserien tabte den første kampe med vandt de følgende fire over Traktor Tjeljabinsk, og som dermed vandt Gagarin-pokalen for første gang. Den femte og mesterskabsafgørende kamp i serien blev spillet den 21. maj 2025 i Jaroslavl, hvor Maksim Sjalunov mål til 2-1 efter otte minutter spil i sudden death blev afgørende.KHL - Золотой Ярославль! «Локомотив» стал обладателем Кубка Гагарина! (21. maj 2025) Lokomotivs indtil da bedste resultat havde været finalepladserne i sæsonerne 2008-09 og 2023-24, mens andenpladsen var en tangering af Traktors bedste placering nogensinde, idet holdet også tabte finalen om Gagarin-pokalen i 2012-13.KHL - Первый Кубок Гагарина для Ярославля. Итоги серии «Локомотив» - «Трактор» (24. maj 2025) Lokomotiv Jaroslavls topscorer i slutspillet, Aleksandr Radulov, blev kåret som slutspils-MVP og satte med 16 point (7 mål og 9 assister) ny scoringsrekord for spillere over 37 år i KHL-slutspillet.KHL - «Локомотив» выиграл Кубок Гагарина, Радулов признан самым ценным игроков плей-офф (22. maj 2025)

Lokomotiv Jaroslavls mesterhold var bygget op omkring spillere fra klubben egen ishockeyskole, hvilket var ganske ukarakteristisk for ligaens hold. 11 af holdets spillere var født i Jaroslavl eller i en af nabobyerne Kostroma og Rybinsk, mens yderligere fire spillere født uden for regionen havde trænet i klubbens ishockeyskole siden deres barndom.Championat.com - Путь «Локомотива» к чемпионству — романтика, почти пропавшая в спорте (23. maj 2025)

Finalen om Gagarin-pokalen var et opgør mellem de to hold, der havde opnået flest point i grundspillet. Lokomotiv Jaroslavl havde kvalificeret sig til slutspillet ved at vinde Tarasov-divisionen med 102 point og dermed Kontinentalpokalen som grundspillets bedste hold. Lokomotiv Jaroslavl blev den blot anden klub (efter CSKA), der formåede at vinde både Gagarin-pokalen og Kontinentalpokalen i samme sæson. I slutspillet eliminerede Lokomotiv i første runde Torpedo Nizjnij Novgorod med 4-0 kampe, mens det i anden runde slog Avangard Omsk ud efter en sejr på 4-3 i kampe. I semifinalen gik det ud over Salavat Julajev Ufa, der blev besejret med 4-1 i kampe. Traktor Tjeljabinsk havde i grundspillet opnået 96 point, hvilket rakte til sejren i Kharlamov-divisionen. I slutspillets første runde vandt Traktor først med 4-2 i kampe over Admiral Vladivostok, og i anden runden besejeredes Dinamo Minsk med 4-1 i kampe. Klubben kvalificerede sig til finalen om Gagarin-pokalen ved at slå Dinamo Moskva ud i semifinalen med 4-1 i kampe.

Grundspillet blev som sædvanligt indledt med kampen om Åbningspokalen mellem sidste sæsons to finalister, Metallurg Magnitogorsk og Lokomotiv Jaroslavl, der løb af stablen den 3. september 2024,KHL - Кубок Открытия и «Зелёное дерби»: первые домашние матчи клубов в сезоне 2024/2025'' (10. juni 2024) og som blev vundet af Lokomotiv med 3-2.

Hold

Ligaen havde deltagelse af de samme 23 hold som i den foregående sæson.

Holdene var inddelt i to konferencer, vest-konferencen med 11 hold og øst-konferencen med 12 hold. Hver konference var yderligere inddelt i to divisioner med fem eller seks hold i hver.

Grundspil

Format

Hvert hold spillede 68 kampe i grundspillet, hvilket var samme antal som i den foregående sæson og dermed en tangering af det højeste antal grundspilskampe i ligaens historie. For hvert hold var de 68 kampe fordelt på: To kampe (en hjemme og en ude) mod hvert af de øvrige 22 hold i ligaen (i alt 44 kampe). Yderligere to kampe (en hjemme og en ude) mod hvert af de øvrige 10 eller 11 hold fra holdets egen konference (i alt 20 eller 22 kampe). Yderligere to kampe (en hjemme og en ude) mod hvert af holdets 1 eller 2 udvalgte modstandere (i alt 2 eller 4 kampe).

Der blev uddelt point efter følgende pointsystem: Sejre gav 2 point. Nederlag i forlænget spilletid eller straffeslagskonkurrence gav 1 point. Nederlag i forlænget spilletid uden en målmand på banen gav dog 0 point. Nederlag i ordinær spilletid gav 0 point.

I hver konference gik de to divisionsvindere videre til slutspillet om Gagarin-pokalen sammen med de seks bedste af resten af holdene i konferencen.

Ligaen holdt pause i følgende perioder: 9. - 16. december på grund af landsholdsturneringen Kanal 1 Cup. 31. december - 2. januar på grund af nytår. 7. - 10. februar på grund af all star-kamp i Novosibirsk.KHL - Фонбет Матч Звезд КХЛ 2025: билеты, составы, расписание (19. november 2024)

Vestkonferencen

Bobrov-divisionen

Tarasov-divisionen

Østkonferencen

Kharlamov-divisionen

Tjernysjov-divisionen

Kampe