Olsen-banden over alle bjerge er en dansk film fra 1981. Det var ment som den sidste film i rækken om Olsen-banden, men blev i 1998 efterfulgt af Olsen-bandens sidste stik.
Dette er sidste filmoptræden for skuespiller Poul Reichhardt, som har en mindre rolle. Det blev ligeledes sidste gang, man kunne opleve Kirsten Walther i en spillefilm.
Manuskript Erik Balling og Henning Bahs. Instruktion Erik Balling.
Handling
Efter i foregående film med nød og næppe at være undsluppet syre-tanken på Amager Syrefabrik, har Egon en plan til at generobre den røde kuffert og dokumenterne til Bang-Johansens illegale våbenhandel med den mellemafrikanske konføderaton (MAC). Nu gælder det verdensfreden og den højere sags tjeneste. Og ikke mindst sidste mulighed for at bruge dokumenterne til at presse penge til sølvbrylluppet ud af Bang-Johansen. Efter underdirektør Hallandsens stress-sammenbrud i lufthanven, må Bang-Johansen selv personligt bringe kufferten til Paris, hvor våbenhandlen skal finde sted. Bandens forsøg på at stjæle kufferten fra Bang-Johansens bil på Langebro slår fejl og direktøren er derfor beskyttet af bodygards fra Københavnske Bodyguards (KBG) under sit ophold på Radisson SAS Scandinavia Hotel på Amager natten før rejsen.
Yvonne deltager, sammen med sin veninde "Egone" (Egon)dansk DVD fra boks 34m00s, forklædt som rengøringsdamer i et sidste forsøg på at få fat i kufferten, før den forsvinder ud af landet. Yvonne tager rollen som rengøringsdame på hotellet lidt for bogstaveligt, kuppet mislykkes og banden må følge efter Bang-Johansen til Paris som blinde passagerer ombord i en eksport-lastbil fra bryggeriet Carlsberg, som dagligt leverer til Paris. Bang-Johansen tilbringer dagen før våbenhandlen den to timer lange franske frokostpause hos sin elskerinde og Egon udtænker på stedet et kup, da han i baggården ser Bang-Johansens natskjorte og et par temmelig store dametrusser hænge på de franske tørresnore, der strækker sig til "hotellet" på den anden side af gården. Planen kræver en 4. medvirkende og den prostituerede Suzanne hyres som medhjælp. Egon pointerer over for Benny, at hendes navn udtales [Syzanne], idet bogstavet u udtales om [y] på fransk. Da Kjeld nægter at arbejde sammen med Suzanne, må han i stedet holde vagt foran porten, mens Benny sammen med Suzanne, med tørresnorene som svævebaner må trække hhv. Egon gemt i natskjorten og kufferten gemt i trusserne, hhv. frem og tilbage og tilbage over gården. Kuppet mislykkes på grund af sproglige misforståelser: Bennys danske signal til, at trusserne med kufferten skal trækkes over gården [nu] tolker Suzanne muligvis i første omgang som et fransk "nous" (vi/os). Bennys efterfølgende, da [nu] ikke virker; gentagne insisternde [ny], dvs. "nu" (nøgen) fører til sidst til, at Suzanne står nøgen foran Benny, da han kommer ned for at undersøge, hvorfor der ikke sker noget med kufferten. Benny glemmer Egon og bukker under for seksualdriften.
Hvor det normalt er Benny, der må mægle mellem Kjeld og Egon, er det denne gang i stedet Kjeld, der må forsone Benny og Egon ved at få Benny til at love, "aldrig at gøre det mere". Bandens allersidste chance for at komme i besiddelse af kufferten og dermed forhindre overleveringen af dokumenterne under Bang-Johansens frokost med MAC og den franske regering på den verdensberømte restaurant Maxim's. Egon tilbereder en traditionel melbaseret opbagt brun dansk sovsdansk DVD 82m32s Kjeld, på Maxim's tag: "Fuldstændig som Yvonne[s] om søndagen", banden ombytter sovsen med chefkokkens specialitet: la Sauce Imperiale og udnytter selskabets efterfølgende opstandelse, kaos og panik til at stjæle kufferten.
Efter hjemkomsten til København vil Egon at aflevere kufferten til myndighederne og måske få en findeløn på 10%, dvs. 75 millioner kr. Bang-Johansen er dog via sine politiske forbindelser kommet ham i forkøbet og får Egon arresteret for at have stjålet en rød kuffert og have bragt verdensfreden i fare. Tilbage i Vridsløse ender Egon nu på den psykiatriske afdeling som den nye inspektør havde stillet ham i udsigt under det sidste ophold. Benny finder dog i bagagerummet på sin bil Hallandsens trench coat som banden havde snuppet fra ham og erstattet med med en identisk i lufthavnen. Det viser sig, at Hallandsen havde flyttet de fem millioner i sorte kontanter, som banden oprindelig var ude efter, fra den røde kuffert til lommerne i frakken. Med disse kunne Kjeld og Yvonne finansiere deres sølvbryllup, som fejres i slutningen af filmen.
Medvirkende
Ove Sprogøe – Egon Olsen Morten Grunwald – Benny Frandsen Poul Bundgaard – Kjeld Jensen Kirsten Walther – Yvonne Jensen Axel Strøbye – Kriminalassistent Jensen Ole Ernst – Kriminalbetjent Henningdansk DVD 89m47s K.A. Jensen taler med ministeren: "Henning?" Holm Bjørn Watt Boolsen – Direktør Bang-Johansen (Høje Nord) Holger Juul Hansen – Underdirektør Hallandsen (kun med i resumé) Ove Verner Hansen – Bøffen (kun med i resumé) Poul Reichhardt – Portvagt og flaskeskipper i havnevæsenets materieldepot Dick Kaysø – Skylift-operatør i Københavns Belysningsvæsens nødtjeneste Claus Ryskjær – KBG-[mellem?]leder Søren Steen – KBG-bodyguard Claus Nissen – KBG-bodyguard Torben Zeller – afløst KBG-bodyguard Kai Løvring – Inspektør (og liderlig buk)dansk DVD 26m54s Egon: "hotellet mangler altid damer, fordi inspektøren er en liderlig buk" på SAS-hotellet (Hotel Scandinavia) Holger Perfort – Lagerchef hos Carlsberg Bertel Lauring – Medarbejder hos Carlsberg Bendt Rothe – Overtjener på Maxim's Paul Hagen – ChefKok og saucier på Maxim's Edward Fleming – Bang-Johansens bodyguard i Paris Martin Miehe-Renard – Tjener på Maxim's Poul Thomsen – Vagthavende på belysningsvæsenets alarmcentral Gyda Hansen – Rengøringsdame, der har fået nok af inspektørens uønskede seksuelle opmærksomhed
Om filmen
En del af filmen foregår på Radisson SAS Scandinavia Hotel i København, hvor Bang-Johansen er indlogeret sammen med den røde kuffert, som banden forsøger at få fat i. I modsætning til en del andre lokaliteter i filmene bliver hotellet brugt som det, det er. Det er på hotellet, at Yvonne - første og eneste gang - har en aktiv rolle i et kup.
Senere i filmen rejser banden til Paris, hvor Bang-Johansen spiser på den berømte restaurant, Maxim’s. Erik Balling havde tænkt sig at filme på taget af den rigtige Maxim's, men dette viste sig dog at være uegnet til filmoptagelser, hvorfor man i stedet benyttede nabobygningen som husede en arabisk bank.Frank Eberlein: Das große Lexikon der Olsenbande, side 249 (på tysk)
I løbet af filmen bliver der brugt flere forskellige køretøjer, heriblandt Bennys Chevrolet Bel Air 1959, der også optræder i en række af de andre film. Da Egon flygter fra hotellet, bliver han dog lidt uvant nødt til at tage bussen. Endelig gemmer banden sig i en Carlsberg-lastbil for at komme til Paris, hvor Bang-Johansen er taget hen med den røde kuffert.
Musikken, der spilles i hotellets bygningskontor ved Yvonnes ankomst og inspektørens overgreb på rengøringsdamen, er Grethe Ingmanns udgave af Bent Fabricius Bjerres Nattens sidste cigaretdansk dvd 33m00s ff fra filmen Helle for Helene.
Bemærkninger I filmen er Carlsberg og Tuborg præsenteret som konkurrenter. I virkeligheden har Tuborg siden 1970 hørt til Carlsberg-koncernen.Tidslinie for Carlsbergfamilien. Carlsbergfondet. Hentet . Det offentlige pissoir, som Olsen-banden benyttede straks efter deres ankomst til Paris, var blevet opsat på Place Gustave Toudouze udelukkende til brug i filmen og igen pillet ned, straks optagelserne var afsluttet.Frank Eberlein: Das große Lexikon der Olsenbande, side 313 (på tysk) Dette var Kirsten Walthers sidste film. Efter denne film spillede hun på teater i nogle år, trak sig tilbage til privatlivet og døde i 1987, kun 53 år gammel. Også for Poul Reichhardt, som spillede en mindre rolle som havnevagtmand, var dette den sidste optræden på film. Han døde i 1985. Bertel Lauring havde også i denne film sin sidste spillefilmrolle som bryggerimedarbejder, inden han døde i 2000.Bertel Lauring. gravsted.dk. Hentet 17. september 2022. Efter forsøget på at stjæle kufferten, som følge af at Benny havde sex med Suzanne i stedet for at hjælpe Egon, kom der en scene som spilles under en bro. Her skælder Egon Benny og Kjeld ud og nævner samtidig lokationerne fra alle filmene: Valby, Mallorca, Jylland og Paris. I Norge blev denne film i 1982 genindspillet sammen med sin forgænger, Olsen-bandens flugt over plankeværket, til den 12. film Olsenbandens aller siste kupp. Muligvis som en konsekvens af, at den norske produktion havde et mindre budget end den danske, måtte holde udgifterne nede og nøjes med een film, lykkes kuppet på hotellet for den norske Olsenbande, der derfor ikke behøver at tage til Paris. Kjell og Benny undslipper med kufferten efter en hektisk biljagt forbi Oslos fineste seværdigheder med Kristoffersens Body Guards og politiet i hælene. Handlingen mødes igen med den danske, hvor Olsen-banden er kommet tilbage med kufferten fra Paris, dog med en anden slutning til allersidst. Som en 13. film udkom i 1984 filmen ...men Olsenbanden var ikke død!, dog uden dansk forbillede.
Referencer
Fodnoter
Eksterne Henvisninger
Olsen-Banden-lokationer
Over alle bjerge Kategori:Danske film fra 1981 Kategori:Film instrueret af Erik Balling