Det olympiske tennismesterskab i herresingle i under sommer-OL 2024 i Paris blev afviklet på grusbaner i Stade Roland Garros i perioden 27. juli - 4. august 2024 med deltagelse af 64 spillere fra 28 forskellige lande. Det var det 19. olympiske tennismesterskab i herresingle.

Mesterskabet blev vundet af Novak Djokovic, som i finalen besejrede Carlos Alcaraz med 7-6(3), 7-6(2), og som dermed fik revanche for nederlaget til netop Alcaraz i Wimbledon-finalen et par uger tidligere. Djokovic vandt dermed den eneste store titel, han indtil da havde manglet i sin flotte karriere, og han blev samtidig den første serbiske OL-guldmedaljevinder i tennis.

Bronzemedaljen gik til Lorenzo Musetti fra Italien, der i bronzekampen vandt med 6-4, 1-6, 6-3 over Félix Auger-Aliassime fra Canada.

Alexander Zverev var forsvarende mester men tabte i kvartfinalen til Lorenzo Musetti.

Program

De 64 deltagere spiller en cupturnering, hvor alle kampe bliver spillet bedst af tre sæt med tiebreak i alle sæt ved stillingen 6-6. Vinderen af turneringen modtager guldmedaljen, mens sølvmedaljen går til den tabende finalist. De to tabere af semifinalerne spiller en kamp om bronzemedaljen.

Turneringen bliver afviklet over ni dage fra 27. juli til 4. august.

JuliAugust27282930311234Første rundeAnden runde Tredje runde Kvartfinaler Semifinaler Bronzekamp Finale

Kvalifikation

Turneringen havde deltagelse af 64 spillere. Hver national olympisk komité kunne nominere op til fire spillere, og spillerne skulle have deltaget i mindst to Davis Cup-kampe i perioden 2020-24 eller have repræsenteret sit land mindst 20 gange i sin karriere (med visse dispensationsmuligheder).ITF - ELIGIBILITY FOR THE OLYMPIC TENNIS EVENT, PARIS 2024

De 64 pladser i turneringen var fordelt som følger:ITF - QUALIFICATION SYSTEM – GAMES OF THE XXXIII OLYMPIAD – PARIS 2024

Antal pladser Kategori Kommentar58 56Direkte kvalifikationDe højest placerede af de nominerede på ATP's verdensrangliste i single pr. 10. juni 2024.Oprindeligt var der kun 56 pladser i denne kategori, men den blev udvidet til 57 eftersom der ikke blev behov for en særskilt plads til værtslandet, og til 58, da en spillet udpeget til en ITF-plads meldte afbud.0 1VærtslandVærtslandet, Frankrig, var garanteret en plads i turneringen, men denne plads blev ikke udnyttet eftersom fire franske spillere allerede var kvalificeret pga. deres ranglisteplacering. I stedet blev kategorien vedr. direkte kvalifikation udvidet med en ekstra plads. 5 6ITF-pladserITF rådede over 6 pladser til spillere i top 400 på ATP's verdensrangliste. Kontinental kvalifikation (i alt 4 pladser) Nord- og Sydamerika (2 pladser): Vinderen og finalisten fra Panamerikanske Lege 2023, Thiago Monteiro og Tomás Barrios Vera.Pladsen til guldmedaljevinderen fra Panamerikanske Lege 2023, Facundo Díaz Acosta, gik videre til bronzemedaljevinderen, Thiago Monteiro, eftersom Argentina allerede havde fire kvalificerede spillere under direkte kvalifikation. Asien (1 plads): Vinderen fra Asiatiske Lege 2022, Zhang Zhizhen. Afrika (1 plads): Vinderen fra Afrikanske Lege 2023, Moez Echargui. Tidligere olympiske guldmedaljevindere eller grand slam-mestre, der ikke havde kvalificeret sig på grundlag af deres ranglisteplacering (oprindeligt 2 pladser): Andy Murray og Stan Wawrinka. Murray meldte imidlertid afbud og hans plads overgik til direkte kvalifikation.1UniversalitetPlads forbeholdt underrepræsenterede lande ved legene, der uddeles af OL's trepartskommission efter konsultation med ITF. Pladsen gik til Benjamin Hassan fra Libanon.ITF - Hassan, Kovinic granted universality places for tennis at Paris 2024 (10. juni 2024)

Resultater

Lodtrækningen blev foretaget den 25. juli 2024 kl. 11:00 i Le Club des Loges i Stade Roland Garros.

Kilder

ITF - Paris 2024 Olympic Tennis Event

Referencer

Herresingle