Byens Lys (originaltitel: City Lights) er en amerikansk romantisk komedie-dramafilm fra 1931 skrevet, produceret og instrueret af Charlie Chaplin, der selv spiller filmen hovedrolle. Selvom filmen ikke har nogen hørbar dialog, blev den udgivet som en tonefilm med et synkroniseret musikpartitur med lydeffekter. Filmens tema er de forviklinger, der følger af, at Chaplins vagabondfigur forelsker sig i en blind pige (spillet af Virginia Cherrill) og efterfølgende udvikler et turbulent venskab med en alkoholiseret millionær (spillet af Harry Myers).
Da Chaplin begyndte arbejdet på filmen i 1928 var tonefilm i fremmarch, men han besluttede at fortsætte med filmen uden tale, men i stedet af inkorporere lyd ved brug af et synkroniseret partitur med lydeffekter. Optagelserne begyndte i december 1928 og var afsluttet i september 1930. City Lights var den første af Chaplins film, som han selv komponerede filmmusikken til. Musikken blev skrevet på seks uger sammen med Arthur Johnston. Hovedtemaet, der blev brugt som ledemotiv for den blinde blomsterpige, er sangen "La Violetera" af den spanske komponist José Padilla.
City Lights blev en kæmpe succes ved udgivelsen den 7. marts 1931 og modtog positive anmeldelser og opnåede global indtjening på over 4 millioner dollars. I dag betragter mange kritikere filmen som ikke blot den bedste af Chaplins film, men som en af de bedste film nogensinde. Chaplin-eksperten Jeffrey Vance skrev, at " City Lights er ikke blot Charles Chaplins mesterværk; det er en handling i trods", da filmen havde premiere fire år inde i lydfilmens æra, der begyndte med premieren på The Jazz Singer i 1927. I 1991 udvalgte Library of Congress City Lights til bevarelse i United States National Film Registry som værende "kulturel, historisk eller æstetisk betydningsfuld". I 2007 rangerede American Film Institute filmen som nr. 11 på sin liste over de bedste amerikanske film nogensinde. I 1949 kaldte kritikeren James Agee filmens slutscene for "det største enkeltstående skuespil nogensinde overført til celluloid".
Filmen havde dansk premiere den 1. maj 1931 i biograferne Colosseum og Det Lille Teater. Filmen har haft repremiere adskillige gange siden, senest i Gloria i 2017.Liste over danske biografpremierer, biografmuseet.dk
Handling Borgere og højtstående personer er samlet til afsløringen af et nyt monument over "Fred og velstand". Efter pompøse taler løftes sløret for monumentet, hvor Chaplins vagabondfigur ligger og sover i skødet på en af skulpturerne. Efter flere minutters slapstick lykkes det ham at undslippe forsamlingens vrede, og han går herefter rundt i byen, hvor han irettesætter to avisdrenge, der håner ham for hans lurvede udseende. Mens han omhyggeligt beundrer en nøgen statue, får han et næsten fatalt møde med en elevator i fortorvet.
thumb|upright 0.8|Vagabonden møder den blinde blomsterpige og bliver forelsket. Vagabonden støder herefter på en smuk blomsterpige på et gadehjørne og køber en blomst af hende. Mens han køber blomsten, indser han, at hun er blind, og han bliver forelsket i pigen. Pigen forveksler vagabonden med en rig mand, da hun hører døren til en bil med chauffør smække i, da vagabonden har købt en blomst. Vagabonden lister væk.
Samme aften redder Vagabonden en beruset millionær fra selvmord. Millionæren tager Vagabondenhans nye bedste ventilbage til sit palæ efter champagne, og derefter (efter endnu et mislykket selvmordsforsøg) går de ud i byen. Efter at have hjulpet millionæren hjem næste morgen, ser vagabonden blomsterpigen på vej til sit gadehjørne. Han har fået nogle penge af millionæren og bruger dem til at købe alle hendes blomster og kører hende herefter hjem i millionærens Rolls-Royce.1924 Rolls-Royce 40/50 h.p. 'Silver Ghost' Springfield
Efter mødet med vagabonden fortæller pigen sin bedstemor om hendes nye rige og venlige ven. Samtidig er vagabonden vendt tilbage til millionærens palæ, hvor den nu ædru millionær ikke kan huske vagabonden og smider ham ud. Senere på aftenen er han atter fuld, og da han ser vagabonden, inviterer han ham hjem igen til en løssluppen fest. Men næste morgen gentager historien sig: millionæren er atter ædru, og vagabonden smides ud igen.
Vagabonden opdager, at pigen ikke er på sit sædvanlige gadehjørne, og han tager til hendes lejlighed, hvor han overhører, at lægen fortæller bedstemoren, at pigen er meget syg med feber, og at hun har brug for pleje. Fast besluttet på at hjælpe tager vagabonden et arbejde som gadefejer.
I sin frokostpause kommer han med købmandsvarer til pigen, mens hendes bedstemor er ude og sælge blomster. For at underholde hende, læser han højt fra en avis. I avisen er en historie om en læge i Wien, der kan kurere blindhed. "Dejligt, så kan jeg se dig", siger pigenog Vagabonden frygter, hvad der kan ske, hvis hun får sit syn og opdager, at han ikke er den velhavende mand, som hun forestiller sig. Han finder og læser også et brev fra udlejeren af pigen og bedstemorens lejlighed, der rykker for huslejen og truer med at sætte de to på gaden. Da Vagabonden går, lover han pigen, at han vil betale huslejen.
thumb|upright 0.8|Farvelagt reklamekort for filmen med still fra boksescenen Vagabonden vender tilbage til sit arbejde, men han bliver fyret, da han er kommet for sent. En bokser overtaler ham til at stille op til en aftalt boksekamp; de vil "gå let" på hinanden og dele præmiepengene. Men bokseren flygter, da han erfarer, at politiet leder efter ham. I stedet dukker en bokser op, der på ingen måde er indstillet på at tage let på kampen. Han slår Vagabonden ud på trods af Vagabondens kreative og smidige bestræbelser på at holde sig uden for rækkevidde.
Vagabonden støder på den berusede millionær for tredje gang og bliver igen inviteret til hjem til palæet. Vagabonden fortæller om pigens situation, og millionæren giver ham penge til hendes operation. Indbrudstyve slår millionæren ud og tager resten af hans penge. Politiet finder Vagabonden med de penge, som millionæren har givet ham. På grund af slaget i hovedet kan millionæren ikke huske at have givet pengene til Vagabonden. Det lykkes dog Vagabonden at undslippe politiet længe nok til at få givet pengene til pigen. Han fortæller hende, at han skal væk for en tid; og han bliver herefter pågrebet og fængslet.
Måneder senere løslades Vagabonden. Han går til pigens sædvanlige gadehjørne, men hun er der ikke. Pigen har fået synet igen, og nu driver hun en travl blomsterbutik med sin bedstemor. Men hun har ikke glemt sin mystiske velgører, som hun forestiller sig at være rig og smuk: Hver gang en elegant ung mand kommer ind i butikken, spekulerer hun på, om "han" er vendt tilbage.
Vagabonden går hen til butikken, hvor pigen er ved at arrangere blomster i vinduet. Han bøjer sig for at tage en blomst op, der er smidt i rendestenen. Avisdrengene gør nar ad ham, mens blomsterpigen morer sig over optrinnet. Han vender han sig mod butikkens vindue, hvor han pludselig ser pigen, der har holdt øje med ham uden at vide, hvem han er. Ved synet af hende stivner han et par sekunder, hvorefter han sender hende et bredt smil. Pigen er smigret og fniser til sin medarbejder: "Jeg har gjort en erobring!" Via pantomime gennem glasset tilbyder hun ham en frisk blomst (for at erstatte den ødelagte, som han tog fra rendestenen) og en mønt.
Vagabonden bliver flov og forsøger at liste af sted, men pigen går hen til butiksdøren og tilbyder atter blomsten, som han genert tager imod. Hun tager hans hånd og trykker mønten i håndfladen, men hun stopper brat, og hendes smil bliver til et undrende blik, da hun genkender berøringen af hans hånd. Hun kører sine fingre langs Vagabondens arm, skulder og revers, og udbryder: "Du?" Vagabonden nikker og spørger: "Kan du se nu?" Pigen svarer: "Ja, jeg kan se nu", og trykker hans hånd mod hendes hjerte med et tårefuldt smil. Lettet og opstemt smiler Vagabonden tilbage.
Medvirkende Charlie Chaplin som Vagabonden Virginia Cherrill som den blinde pige Florence Lee som bedstemoren Harry Myers som den ekscentriske millionær Al Ernest Garcia som hans butler (krediteret som Allan Garcia) Hank Mann som bokser
Produktion
Præ-produktion Chaplins spillefilm Cirkus (The Circus) blev udsendt i 1928 på et tidspunkt, hvor filmindustrien skiftede til tonefilm og derved bragte stumfilmsæraen til en ende. Chaplin var skeptisk overfor tonefilmen, og som sin egen producer og distributør (Chaplin var medejer af United Artists) havde han mulighed for at skabe City Lights som en stumfilm. Teknisk set var filmen en "crossover", da filmen var med lyd i et synkroniseret lydspor med musik og lydeffekter, men der er ingen talt dialog i filmen. Dialogen blev præsenteret på mellemtekster. Chaplin var afvisende overfor de nye "talkies" og fortalte en journalist, at han ville "give talkies tre år, det er alt." Han var også bekymret for, hvorledes vagabond-karakteren skulle tilpasses til tonefilm.
Chaplin begyndte at skrive på manuskriptet i 1928 sammen med Harry Carr. Plottet udviklede sig fra et indledende koncept, som Chaplin havde overvejet efter succesen med The Circus, hvor en cirkusklovn bliver blind og må skjule sit handicap for sin unge datter ved at lade som om, at hans manglende syn er en del af nummeret. Det ledte til den blinde piges karakter. Den første scene, som Chaplin udviklede, var afslutningen, hvor pigen efter at have fået synet igen for første gang ser Vagabonden. Der blev skrevet en meget detaljeret beskrivelse af scenen, da Chaplin anså den for central for hele filmen.
Som en sidehistorie overvejede Chaplin først en karakter, der stod endnu lavere i det sociale hierarki, en sort avisdreng. Til sidst valgte han i stedet en beruset millionær, en karakter, der tidligere blev brugt i filmen Paa Fribillet (The Idle Class) fra 1921.
Præ-produktion blev sat i værk i maj 1928. Chaplin hyrede den australske art director Henry Clive til at designe kulisserne, og Chaplin gav senere Clive rollen som millionæren. Selvom filmen oprindeligt skulle have foregået i Paris, er byen i filmen inspireret af en blanding af flere byer. Robert Sherwood skrev om byen, "det er en mærkelig by, med forvirrende ligheder med London, Los Angeles, Napoli, Paris, Tanger og Council Bluffs. Det er ingen by på jorden, og det er alle byer."
Den 28. august 1928 døde Chaplins mor Hannah Chaplin i en alder af 63 år, hvilket udskød præproduktionen med flere uger indtil den blev genoptaget midten af efteråret 1928. Psykolog Stephen Weissman har antaget, at City Lights er selvbiografisk, hvor den blinde pige repræsenterer Chaplins mor, mens den berusede millionær repræsenterer Chaplins far. Weissman sammenlignede også mange af filmens kulisser med steder fra Chaplins virkelige barndom, såsom statuen i åbningsscenen, der ligner St. Mark's Church på Kennington Park Road og havnefronten, der ligner Themsens bred.
Chaplin havde haft flere skuespillerinder til casting til rollen som den blinde blomsterpige, men uden at finde den rette til rollen. Mens han så en filmoptagelse af badende kvinder på en strand i Santa Monica, mødte han Virginia Cherrill, der spurgte om ikke hun kunne få lov at arbejde med ham. Chaplin gav en en prøveoptagelse, og hun var den første skuespillerinde, der subtilt og overbevisende kunne spille blind foran kameraet på kameraet på grund af hendes nærsynethed, og hun blev herefter antaget til rollen.
Optagelser