Børne-, Ældre- og Boligministeriet er et dansk ministerium, som har ansvaret for børne-, ældre- og boligpolitik

Ministeriet er under sit nuværende navn oprettet efter 3. juni 2026 som en del af den kongelige resolution af 3. juni 2026Statsministeriet. (2026, 3. juni). Kgl. resolution af 3. juni 2026. som følge af regeringsdannelsen i Regeringen Mette Frederiksen III, hvor det fik Jacob Mark som minister.

Ministeriet har rødder i Ældreministeriet, som blev præsenteret den 29. august 2024 som en del af en ministerrokade i Regeringen Mette Frederiksen II, hvor Social-, Bolig- og Ældreministeriet fik Sophie Hæstorp Andersen som ny minister. Samtidig blev ældreområdet udskilt i sit eget ministerium, Ældreministeriet, hvor Mette Kierkgaard (M) og Henrik Frandsen (M) var ministre.

Ansvarsområderne inkluderer sager vedrørende

børneområdet, herunder dagtilbud og private pasningsordninger til børn indtil skolestart inklusiv de til området hørende institutioner; ældreområdet, herunder tilbud om personlig pleje og praktisk hjælp, forebyggelse, rehabilitering og genoptræning mv. samt ressortansvaret for sager vedrørende plejehjem og beskyttede boliger; boligområdet, herunder ældreboliger, almene boliger, studie- og ungdomsboliger, friplejeboliger, privat udlejning og byfornyelse samt andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber mm.

Referencer

Kategori:Danske ministerier Kategori:Etableret i 2024