Hans Redder (født 13. november 1988 i København)https://www.altinget.dk/person/hans-redder er en dansk journalist, der arbejder som politisk kommentator på TV2. Redder har tidligere arbejdet for Dagbladet Information og Jyllands-Posten.https://nyheder.tv2.dk/profil/hans-redder

Baggrund Redder, der er søn af journalisterne Niels Nørgaard og Gitte Redder, er uddannet fra Syddansk Universitet i 2012.https://www.billedbladet.dk/kendte/danmark/tv/tv-2/bagom-tv-2s-politiske-redaktoer-vidste-du-det-om-hans-redder Under sine studier boede han kortvarigt i Odense og engagerede sig i at skrive historier til avisen Lixen for journaliststuderende.https://www.sdu.dk/da/om-sdu/fakulteterne/samfundsvidenskab/moed-alumner/moed_fire_journalisterhttps://lixen.dk/ustoppelig-nysgerrighed-politisk-noerderi-og-fravalg-i-privaten/ thumb|Redder på Christiansborg, 2026 Ved afslutningen af sine studier blev Hans Redder ansat på TV2. Han havde egentlig sat sig for at blive almindelig avisjournalist, men opdagede at kanalen søgte en politisk journalist. Han har sidenhen også fået rollen som først politisk analytiker og senere politisk redaktør, som han overtog fra Troels Mylenberg i 2021.https://www.altinget.dk/artikel/hans-redder-overtager-posten-som-politisk-redaktoer-paa-tv-2-fra-troels-mylenberg

Privatliv Redders bror Anders Redder (født 1993) er også journalist.https://www.kristeligt-dagblad.dk/profiler/anders-redder I sin ungdom så han op til Jørn Stjerneklar.

Redder er bosat i Køge med sin hustru Emilie og er far til en datter, der er født i 2017. Parret har derudover en søn, der på tragisk vis døde af et hjertestop i maj 2024 blot fire år gammel.https://www.billedbladet.dk/kendte/deler-frygtelig-nyhed-hans-redder-har-mistet-sin-fireaarige-soenhttps://www.bt.dk/danske-kendte/hans-redders-soen-er-doedhttps://www.avisen.dk/hans-redder-har-mistet-4-aarig-soen_767086.aspx Dødsfaldet fik Redder til at tage en længere pause fra arbejde, før han vendte tilbage til TV2 i august samme år.https://dk.newsner.com/kendte-og-kongelige/hans-redder-mistede-sin-fireaarige-soen-nu-vender-han-tilbage-til-tv-2-efter-tragedien/?amp=1https://www.seoghoer.dk/kendte/hans-redder-vender-tilbage-til-tv-2-efter-personlig-tragedie

Referencer

Kategori:Journalister fra Danmark Kategori:Personer fra København Kategori:Ansatte ved TV 2 Kategori:Journalister ved Dagbladet Information