Cornel Oțelea (født 19. november 1940, død 22. januar 2025) var en rumænsk håndboldspiller, der vandt tre verdensmesterskaber i 1960'erne og 1970'erne og den første, der vandt tre verdensmesterskaber.
Håndboldkarriere Aktiv klubkarriere Oțelea spillede oprindelig volleyball, men blev af sin træner opfordret til at spille noget andet for at få større styrke i armene. Det blev håndbold, og han blev hurtigt bidt af denne sport. Han spillede derpå for Steaua Bukarest, som han blandt andet var med til at vinde mesterholdenes Europa Cup i 1968 med. Han var kendt som en stærk forsvarsspiller samt en playmaker med et stort overblik. Han indstillede sin karriere først i 1970 efter en rygskade.
Landshold Han spillede i en årrække på det rumænske landshold og var med ved VM i markhåndhold i 1959, hvor Rumænien vandt sølv. To år efter var han med til indendørs-VM, og her var han for første gang med til at føre sit landshold til guldmedaljerne. Dette gentog sig ved det følgende VM i 1964, mens rumænerne ved VM i 1967 fik bronze. VM i 1970 blev hans sidste, og her var kaptajn på holdet og indskrev sig i historien som den første, der vandt tre VM-guldmedaljer, en bedrift, der først blev nået igen af nogle af de franske spillere i 2011.
Trænerkarriere Kort efter, at han havde indstillet sin aktive karriere, blev han assistenttræner i sin klub Steaua, og han var i 1971 med til at føre denne til finalen i mesterholdenes Europa Cup, hvor rumænerne dog tabte til VfL Gummersbach. I 1977 var han cheftræner for klubben og dermed med til at sikre sejren i Europa Cup'en dette år.
Han blev senere landstræner for det rumænske landshold, og han var med til at føre holdet tilbage til noget af den storhed, holdet havde i hans aktive dage, da rumænerne i 1990 vandt VM-bronze.
Senere blev han træner for Rumæniens kvindelandshold og var med til at føre dette til en EM-syvendeplads i 2004.
Administrativ karriere Ud over sine træneropgaver var Oțelea også involveret i den administrative del af sporten gennem sin klub, Steaua, og han var således samlet præsident for klubben i to perioder (1983-1984 og 1991-1997). Derudover var han præsident for Rumæniens håndboldforbund 1993-1995.
Øvrige karriere Oțelea var oprindeligt officer i den rumænske hær, inden han helt helligede sig håndbolden.
Referencer
Eksterne henvisninger
Kategori:Håndboldspillere fra Rumænien