Hasdrubal (Punisk: 𐤏𐤆𐤓𐤁𐤏𐤋 ʿAzrobaʿl; 270–221 f.Kr.) , undertiden også kendt som Hasdrubal den Smukke, var en karthaginsk militær leder og politiker, guvernør i Iberien efter Hamilkar Bakas død og grundlægger af Cartagena.
Familie Livius' værk Ab Urbe Condita beretter om, at Hasdrubal var svoger til den karthaginske leder Hannibal og svigersøn til Hamilkar Bakas.Livy's History of Rome: Book 21.2
Karriere Hasdrubal fulgte med Hamilkar i hans kampagne mod det styrende aristokrati i Karthago ved afslutningen af den Første Puniske Krig og i hans efterfølgende erobringstogt i Iberien. I 237 f.Kr. drog de mod halvøen, hvor Hasdrubal omkring 231–230 f.Kr. angiveligt greb ind for at få de numidiske stammer fra Nordafrika til at underkaste sig Barkas-familien, og Numidien faldt snart ind under Karthagos indflydelsessfære.Polybius 3.7–16, Livy 21.22.1–4, Livy 23.26.2, Diodorus of Sicily 25.2: Hasdrubal, son of Hamilcar, was sent by his father-in-law to Carthage against the Numidians, who had rebelled against Carthaginians, killing eight thousand in combat and taking two thousand prisoners. The rest were submitted to tribute.
Efter Hamilkars død i 228 f.Kr., mens han kæmpede mod iberiske stammer,Diodorus, 25. 10.
In the course of his flight Hamilcar contrived to save the lives of his sons and his friends by turning aside on another road; overtaken by the king, he plunged on horseback into a large river and perished in the flood under his steed, but his sons Hannibal and Hasdrubal made their way safely to Akra Leuke. efterfulgte Hasdrubal ham og overtog kommandoen og fulgte ordrer fra Karthago, idet Hamilkars egne sønner var for unge. Hannibal – den ældste – var på det tidspunkt 19 år. I modsætning til sin forgænger foretrak Hasdrubal i vid udstrækning diplomati frem for militære kampagner.Livy 21.2.7 He augmented Carthaginian dominion promoting hospitality bonds with lesser kings and leaders, attracting new nations by noblemen friendships, and not by war and weapons. I overensstemmelse med tidens almindelige diplomatiske skikke krævede Hasdrubal gidsler fra de riger, der kapitulerede til Karthago, for at afskrække dem fra at bryde deres traktater.
Således udvidede han territoriet ved dygtigt diplomati og konsoliderede det ved at grundlægge den vigtige by og flådebase Qart Hadasht, som romerne senere kaldte Carthago Nova, som hovedstad i den nye provins. Han indgik endvidere en traktat (Ebro-traktaten) med den Romerske Republik, som fastlagde floden Ebro (den klassiske Iberus) som grænse mellem de to magter.Polybius 2.13, 2.22 Denne traktat skyldtes en græsk koloni, Ampurias, og den iberiske by, Sagunto, der frygtede den fortsatte stigende karthagisk magt i Iberien og bad Rom om hjælp. Hasdrubal accepterede modvilligt, da karthagisk herredømme i Iberien endnu ikke var tilstrækkeligt etableret til at bringe den fremtidige ekspansion i fare i en for tidlig konflikt med Rom.
Død Syv år efter Hamilkars død blev Hasdrubal myrdet i 221 f.Kr. af en slave tilhørende den keltiske konge Tagus, som dermed hævnede sin egen herres død.
Hasdrubals efterfølger var hans svoger og Hamilkars søn, Hannibal Barkas.
Se også
Barkas (familie)
Referencer
Litteratur . Diodorus of Sicily: History Appian: Roman History. Biblioteca Clásica Gredos 84 (in Spanish). Polybius: Histories. Biblioteca Clásica Gredos 38 y 43 (in Spanish). Titus Livius: History of Rome. Libro de Bolsillo Alianza Editorial 1595 1–2 (in Spanish).
External links Livius.org: Hasdrubal the Fair
Kategori:Personer i antikken Kategori:Militærfolk Kategori:Puniske krige