Søren Peter Langkjær Bojsen (efternavnet ses også stavet Boisen) (født 1987 i AlkenTalent tager kvantespring på Super16. Artikel på ekkofilm.dk 20. november 2018.) er en dansk teater- og filminstruktør.Instruktør: Det er noget af den sygeste filmkunst, jeg har set i meget lang tid. Artikel på politiken.dk 14. maj 2024. Hans film Det store glitch fra 2023 fik en Robertpris og gav Bojsen talentprisen ved Bodiluddelingen 2024. I 2025 instruerede han dokumentar-tv-serien Den anden verden, som fik fine danske anmeldelser.
Levnedsløb
Bojsen har gået på Den Europæiske Filmhøjskole, er bachelor i film- og medievidenskab og kandidat i moderne kultur og kulturformidling ved Københavns Universitet. Han er uddannet filminstruktør fra den niende årgang på uddannelsen Super16 og lavede i 2018 sin afgangsfilm derfra i form af den fremtidsdystopiske og spillefilmslange En rapport om festen og gæsterne.De nye Super16-afgangsfilm: Danske filmtalenter med sci-fi, sorg og flydende seksualitet. Artikel på soundvenue.com 21. november 2018. Filmen fik en Robert for bedste ungdomsfilm og sikrede Bojsen TV 2 Talentprisen ved Bodiluddelingen 2024.
I 2023 instruerede han lavbudgetspillefilmen Det store glitch om vennerne Ronja, Serber og Franka, der brugte en sommer på forskellige mere eller mindre mærkelige fælles- og soloprojekter. Soundvenue kaldte det "en episodisk og drømmende film, en romantisk film, en agentfilm, en surrealistisk film" og udnævnte den til årets tredjebedste danske film efter Apolonia, Apolonia og Underverden II.»Der er nogle danske film, som stinker af at være skrevet i et sommerhus i Nordsjælland«. Artikel på soundvenue.com 25. december 2023.
I 2025 fik hans tv-dokumentarserie Den anden verden premiere på YouTube-kanalen Del af Labyrinten. Weekendavisen kaldte i sin anmeldelse serien for en lille sensation,Lasse Winther Jensen: Kaninhullets krinkelkroge. Anmeldelse på weekendavisen.dk 23. maj 2025. og Filmmagasinet Ekko gav den fem stjerner.Frederik Hoff: Den anden verden. Anmeldelse på ekkofilm.dk 9. maj 2025.
Bojsen bor på Nørrebro i København.
Filmografi
Kortfilm
Silas & Selma (Kortfilm, 2010) Klokkedybet (Kortfilm, 2013) Delphi (Førsteårsfilm på Super16, 2016)
Spillefilm
Det store glitch (2023)
Tv-serier
Den anden verden (seks afsnit, 2025)
Teater
Bojsen instruerede i 2024 forestillingen Monkeys Reacting to Magic, der spillede på Aveny-T.
Kilder
Eksterne henvisninger
Kategori:Filminstruktører fra Danmark