Infektionsmedicin er et medicinsk speciale, der beskæftiger sig med infektionssygdomme forårsaget af bakterier, virus, svampe og parasitter. Specialet omfatter både diagnostik, behandling, forebyggelse og overvågning af smitsomme sygdomme hos voksne og børn, ofte i samarbejde med andre specialer som mikrobiologi og infektionshygiejne.
Anvendelsesområde Infektionsmedicin anvendes ved både akutte og kroniske infektioner. Specialet har særligt fokus på: Sepsis HIV/AIDS Tuberkulose Hepatitis Tropesygdomme som malaria og denguefeber Multiresistente bakterier, fx MRSA Zoonoser og smitteudbrud COVID-19 og andre luftvejssygdomme
Infektionsmedicinere håndterer ofte patienter med uklare febertilstande eller svære infektioner efter fx kirurgi, organtransplantation eller immunsvækkelse.
Historie Specialet har fået stigende betydning gennem det 20. og 21. århundrede i takt med globalisering, antibiotikaresistens og nye sygdomsudbrud. I Danmark blev infektionsmedicin anerkendt som selvstændigt speciale i 2007 af Sundhedsstyrelsen.
Uddannelse For at opnå autorisation som speciallæge i infektionsmedicin, skal man gennemføre: Medicinstudiet på universitet Klinisk basisuddannelse (KBU) En 5-årig speciallægeuddannelse godkendt af Sundhedsstyrelsen
Arbejdsområder og samarbejde Infektionsmedicinere arbejder oftest på sygehusenes infektionsmedicinske afdelinger og samarbejder tæt med: Klinisk mikrobiologi Intensivmedicin Lungemedicin Infektionshygiejne Tropemedicin Epidemiologi Praktiserende læger
Samfundsmæssig betydning Infektionsmedicin spiller en vigtig rolle i folkesundheden, især i forbindelse med: Vaccinationsprogrammer Udbrudsopsporing og -kontrol Antibiotikapolitik Rådgivning ved rejsemedicin
Se også Medicinske specialer Epidemiologi Klinisk mikrobiologi Hygiejne Folkesundhed
Referencer
Kategori:Medicinske specialer Kategori:Infektionssygdomme Kategori:Lægevidenskab