thumb|Tonkawaer 1898. Bagest v-h: Winnie Richards, John Rush Buffalo, William Stevens, John Allen og Mary Richards. Forrest v-h: Høvdingene John Williams, Grant Richards og Sherman Miles Tonkawa stammen er et lille, føderalt anerkendt oprindeligt folkeslag i USA. Stammens reservat, Tonkawa Tribal Reserve, ligger i Kay County, Oklahoma, og det er på lidt over 1.230 acres2. Det var hjemsted for 805 tonkawaer i 2020.
Gennem århundreder holdt stammens mange spredte undergrupper til i Texas. I starten af 1700-tallet lå deres kerneområde i den syd-centrale del af staten. Det strakte sig fra Upper San Antonio River i sydvest og i et bredt bælte over Colorado River, Brazos River og Tritiny River til Naches River i nordøst. Familierne levede i små tipier eller hurtigt byggede gren- eller græs-ly. De opholdt sig sjældent længe på samme sted, altid på en endeløs færd efter bison-hjordene og andet vildt.Newcomb, W. W. Jr.: The Indians of Texas. From Prehistory to Modern Times. Austin. 2002.
På tonkawaernes truede sprog kalder de sig selv tickanwatic: ”De ægte mennesker.” Flere anerkender de tidlige tonkawaer (sammen med lipan apacherne) som skaberne af peyote ritualet, der sidenhen vandt indpas i mange andre stammers religiøse udfoldelser.Tickanwa•tic. Informational Guide to the History and Culture of the Tonkawa Tribe. Ft. Oakland – Oklahoma. Tonkawa Tribe of Oklahoma. 2020.
En række indfødte nationer væmmedes ved stammen,Boyd, Maurice (ed.): Kiowa Voices. Myths, Legends and Folktales. Vol. II. Fort Worth. 1983. da tonkawaerne praktiserede rituel kannibalisme.Jones, William K.: Notes on the History and Material Culture of the Tonkawa Indians. Smithsonian Contributions to Anthropology. Vol. 2, No. 5. Washington, 1969. Kiowaerne og comancherne kaldte dem ”menneske-æderne”, og kiowaerne ønskede gerne stammen udryddet.Meadows, William C.: ”Kiowa Ethnonymy of Other Populations.” Plains Anthropologist. Vol. 58, No. 226 (May 2013). Pp. 5-30. I reglen lagt for had af flere militært stærke og fjendtlige indfødte folk – apacher, comancher, wichitaer, kiowaer og andre – søgte tonkawaerne logisk nok ofte de hvides venskab. I perioder op gennem 1800-tallet spejdede en del krigere for både Texas Rangers og den amerikanske hær, der bl.a. destruerede flere comanche lejre opsporet af tonkawa spejderne. thumb|Byen Tonkawa. Stammens hovedkvarter ligger ca. 4 km fra centrum
Vedholdende kampe og en massakre på tonkawaerne udført af oprindelige amerikanere i 1862 samt dødelige epidemier bragte stammen på kanten af udryddelse. I 1884 var 92 tonkawaer i live.Schilz, Thomas Frank: People of the Cross Timbers: A History of the Tonkawa Indians. Ph. D. Dissertation. Texas Christian University. Fort Worth. August, 1983.
Efter pres fra texanerne fandt myndighederne en midlertidig plads til de uønskede tonkawaer i Oklahoma i 1884, og året efter blev tonkawa reservatet oprettet.Schilz, Thomas F.: "Plight of the Tonkawas, 1875 to 1898." Chronicles of Oklahoma. Vol. 64 (Winter 1986-87). Pp. 68-87.
Det moderne Tonkawa Tribal Reserve driver bl.a. Tonkawa Indian Casino East og – West samt Native Lights Casino.
Tonkawa stammen thumb|Stammerne i Texas omkring år 1500 Historie Forhistorisk tid til 1700 Arkæologiske fund ved Brazos River nær Hillsboro i form af f.eks. trekantede pilespidser og simpelt lertøj anses for at være levn efter de første tonkawaer. Kyle Site fundpladsen dateres til mellem 1275 og 1560.
1690: Både spaniere og franskmænd kan være stødt på tonkawaerne inden den spanske Alonso de León-ekspedition i Texas med sikkerhed kom frem til en lejr sydlige tonkawaer. På denne tid brugte lejrfolket stadig kun hunde til at transportere deres skindtelte og andre ejendele.
1698: For første gang rykkede en lille gruppe tonkawaer ind i en spansk missions-station etableret i Mexico. At søge tryghed tæt på de hvide – enten spanske missionsstationer eller amerikanske militære forter – skulle kendetegne tonkawaernes overlevelses-strategi i usikre tider gennem de næste to århundreder.
År 1700 til 1800 thumb|Tonkawaernes vej fra Texas til Tonkawa Tribal Reserve, Oklahoma 1718: En ervipiame tonkawa høvding besøgte spanierne i San Antonio de Béxar og den nye San Antonio de Valero missionsstation ved San Antonio River. De fleste af hans folk jagtede bisoner ved en flod et andet sted sammen med andre tonkawaer. Siden ville de handle med franske pelsopkøbere. (Modsat spanierne forbød ingen lov franskmændene at sælge ildvåben til indianerne).Nebraska History. Vol. 74., No. 1 (Spring 1993). Høvdingens folk lå i krig med både apacherne og osagerne på denne tid. Når tonkawaerne kom forbi San Antonio bebyggelserne de følgende år, var det mest for enten at tage spaniernes heste eller for at handle med bisonskind.
thumb|San Antonio de Valero. Nogle tonkawaer levede blandt missionsstationens præster i 1720erne 1727: Nogle tonkawaer boede i San Antonio de Valero. De spejdede med mellemrum for de spanske soldater i det nærtliggende fort mod deres indianske fjender, bl.a. apacherne. I længden var livet på en fast lokalitet dog ikke noget for størsteparten af tonkawaerne. De skyldte deres eksistens og hele måde at leve på en omstrejfende, ulvelignede skaber, og missionsstationerne fik aldrig mange ægte konvertitter.
1739: En koppe-epidemi krævede mange liv blandt neofytterne i San Antonio missionsstationerne.
1745: De følgende år etablerede spanske præster tre missionsstationer ved en mindre biflod til Brazos River, San Gabriel River, hvoraf de to bl.a. var tiltænkt tonkawaerne.Quirarte, Jacinto: The Art and Architecture of the Texas Missions. University of Texas Press. 2002. Da 60 apacher angreb San Francisco Xavier de Horcasitas i maj 1848, tilføjede tonkawaer dem tab og drev dem væk. Apacherne truede med at hævne sig ved at vende talstærkt tilbage og ødelægge hele missionsstationen.
1750: Fra 1750 og årtiet ud slog tonkawaernes undergrupper sig mere og mere sammen i en decideret stamme. Det skete efter tab af landområder og jagtmarker til bl.a. comancher, osager og apacher.
1758: En usandsynlig alliance af bl.a. tonkawaer, wichitaer, comancher og andre indfødte folk udførte raids mod San Sabá de la Santa Cruz. Denne nye missionsstation ved et tilløb til Upper Colorado River skulle til alliancens fortørnelse tjene de fjendtlige lipan apacher; spanierne ville ikke spilde flere kræfter på at prøve at omvende tonkawaerne. Den 16. marts dræbte alliancen mindst to præster og stak bygningerne i brand. Angrebet blev fulgt af raids mod flere spanske bosættelser de følgende måneder.
1759: Nyspaniens svar på urolighederne kom med Ortiz Parrillas ekspedition ind i området med 300 soldater og 200 allierede apacher. Femoghalvtreds yojuane tonkawaer blev dræbt i hærens angreb på en lejr ved Brazos River den 2. oktober. En del tonkawaer under høvding Neques søgte tilflugt i Cross Timbers mellem Upper Trinity River og Upper Brazos River.
1760: Neques prøvede at forbedre forholdet til Nyspanien, der ignorerede fredsfølerne. En anti-spansk tonkawa fraktion anført af tre høvdinge, bl.a. El Mocho, gjorde de følgende år livet besværligt og farligt for beboerne af San Antonio missionsstationerne. Desuden angreb de lipan apacher langs San Saba River og andre steder.
1769: Frankrig afstod Lousiana til Spanien. Nyspansk territorium strakte sig nu langt øst for Texas, og tonkawaerne mistede deres franske handelsforbindelser. Mens caddoer og wichitaer så sig nødsaget til at indgå aftaler med spanierne for at få adgang til europæiske varer, skaffede den hårde tonkawa fraktion sig våben fra engelske smuglere ved Texas’ kyst. Ved at udføre raids mod spanske nybyggere og missionsstationer skaffede de sig heste og dræbte kvæg (som erstatning for de svindende bison-hjorde).
1773: Tonkawaerne under Neques indgik en formel fredsaftale med spanierne i august.
1779: Neques og mange andre indfødte døde under en koppe-epidemi. Høvding El Mocho, der var en apache taget til fange af tonkawaerne på et tidspunkt, og som havde mistet et øre i kamp, overtog posten som stammens øverste leder. I næsten 20 år havde han bekæmpet spanierne.
1783: El Mocho skabte en militær-alliance mellem flere anti-spanske tonkawaer og mange af sine oprindelige stammefæller, lipan apacherne, ligesom han indledte samtaler med caddoer og karankawaer. Han anførte snart raids mod både spanske bebyggelser og pro-spanske stammer. Spanierne var utrygge ved rygterne om opbygningen af en formidabel indianerhær, og de bad El Mocho kommentere forlydenderne i 1784. For at berolige spanierne indtil hans stor-alliance var en realitet, ankom høvdingen til Presidio La Bahía ved det nedre løb af San Antonio River. Inde i fortet blev han straks myrdet, og den spansk-venlige Yaculchen, søn af afdøde høvding Neques, blev udpeget til ny leder for tonkawaerne.
1785: Som ønsket af spanierne slog Yaculchen og tonkawaerne sig ned ved Navasota River, en biflod til Brazos River, hvor de blev lovet hjælp til at forvandle sig til fredelige agerdyrkere.
1787: Høvding Yaculchen faldt under et krigstogt mod osagerne. Dette tab samt tørke og en trang til at forblive nomader fik tonkawaerne til at opgive deres få marker ved Navasota River året efter og søge tilbage til Cross Timbers.
1790: Tonkawaerne stiftede fra nu af jævnligt bekendskab med andre hvide end spaniere, nemlig amerikanere, under besøg i Edward Murphy og Samuel Davenports handelsfirma i Nacogdoches. De byttede bæverskind og bisonhuder samt stjålne heste til ildvåben, glasperler og whisky.
År 1800 til 1850 thumb|Tonkawaerne støttede ind imellem Gutiérrez-Magee-ekspeditionens oprør mod Nyspanien 1807: Tonkawaer ved Colorado River bød amerikaneren Zebulon M. Pikes ekspedition velkommen med tobak og whisky. Deres store hesteflokke imponerede Pike, der skønnede stammen kunne mønstre 600 krigere. En del af disse må have været lipan apacher, som stadig levede i harmoni med tonkawaerne. Endnu en af stammens allierede var en særlig gren af comancherne, penatekaerne. Tonkawaerne bad Pike om faste besøg af amerikanske pelsopkøbere og skjulte ikke deres syn på spanierne, som de følte havde svigtet dem igen og igen. Pike hæftede sig ved tonkawaernes evne til at kommunikere letforståeligt og flydende på tegnsprog.
1812: Flere tonkawaer tilsluttede sig den mexicanske og amerikanske Gutiérrez-Magee invasion i Texas, hvis formål var at vriste området fra Spanien. Høvdingene Cuernitos og El Cojo førte over 200 tonkawaer og 70 lipan apacher i kamp mod spanierne ved San Antonio de Béxar i 1813, hvor de dræbte flere og drev mange kreaturer væk. Andre store slag faldt også heldigt ud for oprørshæren og deres indianske hjælpetropper, der - som stillet dem i udsigt - sikrede sig skalpe, de faldnes våben og mange heste. Lige før oprørs-hærens nederlag ved Medina River i august trak tonkawaerne sig ud af kampen og vendte tilbage til Cross Timbers.
1817: En krigsgruppe tonkawaer prøvede at indtage det spanske fort ved La Bahía. De følgende år udførte de flere raids mod spanierne og hjalp illegale pelsopkøbere og smuglere til at undgå spanske patruljer. Samme år samlede cherokee høvding Taklonteskee en hær af coushattaer, choctawer, penateka comancher samt tonkawaer og tilføjede alles fælles fjende, osagerne, et smerteligt nederlag.
thumb|Stephen F. Austin. Høvding Carita drog fordel af sit venskab med amerikaneren Austin ved at skaffe sin lejr adgang til varer, som Mexico ikke tilbød 1821: Mexico erklærede sin uafhængighed. Tonkawaerne skelnede ikke mellem spaniere og mexicanere og indgik ingen aftaler med områdets nye magthavere. Derimod plejede de gode forbindelser til de amerikanske nybyggere under Stephen F. Austin, der slog sig ned mellem Brazos – og Colorado River. Høvding Carita blev personlig ven med Austin og drog fordel af det som et handelsmellemled mellem de velforsynede amerikanere og sit eget folk.