NørregadeTeatret er et dansk egnsteater i Maribo. Med en kerne af professionelle skuespillere og inddragelse af amatører opfører det ca. tre egenproduktioner om året. Desuden viser teateret gæstespil og afholder en teaterskole for børn fra 6 til 17 år. Teaterets chef er skuespilleren Frank Rubæk. Fra 1998 til 2026 afholdt teateret desuden hvert andet år en stor musical som friluftsforestilling i Hylddalen.

NørregadeTeatrets faste indendørs-scene ligger i Kulturværket, et ombygget elværk på Banegårdspladsen i Maribo. Lejlighedsvis opfører det stykker på særlige lokaliteter. Det har eksempelvis opført familieforestillingen Jernbanebørnene på Bandholm Station, hvor et 15 tons tungt damptog medvirkede i forestillingen.Forestilling med 15 tons tung hovedperson. Artikel på tv2east.dk 22. juni 2017. I 2026 opførte teatret en teaterversion af Umberto Ecos roman Rosens navn i Maribo Domkirke.Teater blæst bagover: Billetter til ny forestilling flås væk. Artikel på folketidende.dk 9. maj 2025.

Historie

NørregadeTeatret blev oprindelig dannet i 1991 i den bygning, der tidligere havde rummet Lollands-Postens Bogtrykkeri. Bygningen lå i Nørregade, hvoraf teatrets navn. Siden oprettelsen har teatret hvert år opført 3-4 forestillinger og stået for en række andre kulturelle arrangementer i Maribo.

Det var oprindelig et amatørteater, men fik i 2007 status som egnsteater i Lolland Kommune. I 2011 renoverede teatret med fonds- og kommunal støtte byens gamle elværk på Banegårdspladsen og har herefter brugt denne bygning, omdøbt til Kulturværket, til sine indendørs forestillinger.Om os. Teatrets hjemmeside, besøgt 14. juli 2025.

Som egnsteater har NørregadeTeatret en kontrakt med kommunen, som definerer en lang række opgaver, som teatret skal opfylde. Det skal således opføre både brede og smalle forestillinger, årligt opføre en forestilling, der fokuserer på lokale eller andre aktuelle samfundsmæssige temaer, og arbejde for at inddrage børn og unge fra alle sociale lag.Egnsteateraftale mellem NørregadeTeatret Og Lolland Kommune For perioden 1.1.2025 - 31.12.2028. slks.dk, hentet 14. juli 2025.

Fyens Stiftstidende fremhævede i 2007 Frank Rubæk og den senere teaterdirektør for Bornholms Teater Jens Svane Boutrup som to af de talenter, der var blevet udklækket på NørregadeTeatret.Egnsteater i Maribo. Artikel på fyens.dk 28. juli 2007. Også skuespilleren Martin Bo Lindsten blev oprindelig sporet ind på livet i teaterverdenen, da han som barn i Maribo blev bedt om at være børnestatist i musicalen Oliver. Han vedblev med at optræde i stadig større roller i teatrets forestillinger, mens han boede i barndomsbyen Maribo, og endte i 2005 med at spille hovedrollen i musicalen Aladdin på udendørsscenen i Hylddalen.Signe Damgaard Jepsen: Den magiske Aladdin. Artikel i Lolland-Falsters Folketidende 30. juli 2005.

Da Anders And-Bladet i 2024 lavede en udgave af bladet, der foregik på Lolland-Falster, optrådte NørregadeTeatret og en andeficeret udgave af dets teaterchef Frank Rubæk som en del af historiens handling.Anders And rejser til Sydhavsøerne: Lokale kendisser andeficeres i nyt blad. Artikel på folketidende.dk 7. oktober 2024. Rubæk sørgede for at få sendt Onkel Joakim rundt til alle dele af Lolland.Verdens rigeste and køber Lolland og Falster i jagten på roer. Artikel på effektivtlandbrug.dk 10. oktober 2024.

I 2026 stod teateret for dramatiseringen af Umberto Ecos roman Rosens navn, med teaterversionen skrevet og instrueret af Frank Rubæk, i Maribo Domkirke - en opsætning, der fik landsdækkende opmærksomhed. Forestillingen solgte over 9.000 billetterDomkirke sætter scenen for verdensberømt krimi. Nyhed på tv2east.dk 12. marts 2026. og blev af Informations teateranmelder kaldt for årets store egnsteateroplevelse.Anne Middelboe Christensen: Forestillingen over ’Rosens navn’ er en flot og sanselig teaterfortolkning af Umberto Ecos magtroman. Anmeldelse på information.dk 17. marts 2026.

Friluftsforestillinger

Der har været arrangeret teaterforestillinger under åben himmel i Hylddalen i Maribo siden 1916, hvor Elverhøj blev opført som friluftsteater. Stedet havde sin storhedstid i 1950'erne og 1960'erne, hvor Det Kongelige Teater afholdt gæstespil på stedet hver sommer. Sidst i 1960'erne standsede traditionen imidlertid og lå stille, indtil Nørregadeteatret i 1998 genoptog traditionen med friluftsspil.Facebookopslag fra Nørregadeteatret 7. august 2024. Teatret spillede første gang Elverhøj som i 1916, og siden opførte teatret indtil 2026 en række større musicalforestillinger i fri luft i Hylddalen, normalt en gang hvert andet år:Arkiv på teatrets hjemmeside, besøgt 14. juli 2025. På grund af svigtende publikum ophørte teateret dog med traditionen i 2026, hvor den sidste friluftsforestilling, Prinsessen holder fridag, blev opført.

1998: Elverhøj 1999: Der skete noget sjovt på vejen til Forum 2001: Livsens Ondskab 2003: My Fair Lady 2005: Aladdin 2007: Les Misérables 2009: The Producers 2012: Cyrano 2014: The Sound of MusicNørregadeTeatret vender tilbage til Hylddalen. Artikel på folketidende.dk 17. maj 2023. 2016: Miss Saigon 2018: Doktor Zhivago 2021 Spillemand på en tagryg (oprindelig programsat til 2020, men udskudt pga. COVID 19-pandemien) 2024: My Fair Lady 2026: Prinsessen holder fridagSæsonprogram 2025/26, hentet 14. juli 2025.

Kilder

Eksterne henvisninger

Kategori:Teatre i Danmark Kategori:Bygninger, konstruktioner og anlæg i Lolland Kommune Kategori:Etableret i 1991 Kategori:Kultur i Maribo Kategori:Virksomheder i Lolland Kommune