Frederik Emmery Søgaard (født 25. december 2006) er en dansk fodboldspiller, der spiller for AGF som angriber.
Karriere AGF Emmery spillede som barn for HEI, men allerede som 12-årig skiftede han til AGF. Han debuterede for klubbens U/19-hold allerede som 15-årig i 2022. Det var dog først fra efteråret 2023, han blev fast mand på holdet, og han fik adskillige kampe på dette hold frem til foråret 2025.
Han debuterede på klubbens superligahold som blot 17-årig. I foråret 2025 modtog han klubbens Martin Jørgensen-talentpris, som snart blev fulgt op af en seniorkontrakt med klubben løbende frem til 2029.
Emmery fik sit store gennembrud i 2025-2026-sæsonen, hvor han allerede i førsterundekampen på udebane mod Sønderjyske lavede assisten til Tobias Bechs mål efter blot ét minut. Det hørte dog til sjældenhederne, at han startede kampene i sæsonen, men han scorede sit første og kampens eneste mål, da han var blevet skiftet ind på udebane mod FC Nordsjælland. Målet blev efterfølgende kåret som rundens bedste. I sæsonens sidste kamp, hvor AGF havde sikret sig det første mesterskab i 40 år, spillede Emmery igen fra start, og han var i hopla specielt i første halvleg, hvor han både scorede det første mål og lagde op til det andet, da AGF cementerede mesterskabet med en 6-2-sejr over Viborg FF. Efter sæsonen blev hans kontrakt forlænget, så den løb til 2030.
Landshold Emmery blev udtaget til det danske U/19-landshold til slutrunden om EM i 2025, og her fik han to kampe.
Referencer
Eksterne henvisninger
Kategori:Fodboldspillere fra Danmark Kategori:Fodboldspillere fra AGF