Amblyomma americanum, også kendt som lone star-flåten, er en blodmide og parasit, man hovedsageligt finder i store dele af det østlige USA samt Mexico. Flåten har et smerteløst bid, der almindeligvis går ubemærket hen, hvorefter den kan hage sig fast på sin vært i op til syv dage, indtil den er helt fyldt med blod. Den har en aggressiv adfærd, og dens larver overføres bl.a. til huden gennem kasseret tøj, der benyttes igen. Den kønsdimorfine voksne lone star-flåthun bærer en sølvhvid, stjerneformet plet nær midten af den bageste del af sit rygskjold (scutum); Voksne hanner har omvendt varierede hvide striber eller pletter omkring kanten af deres skjolde.

Det er på grund af den hvide plet (og ikke grundet tilnavnet for delstaten Texas, The Lonestar State) at flåten har fået sit navn. Den er primær smittekilde til Ehrlichia chaffeensis, der forårsager human monocytær ehrlichiose, og Ehrlichia ewingii der igen forårsager granulocytisk ehrlichiose. Biddet kan få et menneske til at udvikle det såkaldte alpha-gal-syndrom (AGS), en kødallergi der medfører intolerance over for kødindtagelse fra firbenede pattedyr. Andre sygdomsfremkaldende bakteriestoffer med lone star-flåter som smittekilde, omfatter Francisella tularensis, Rickettsia amblyommii og Coxiella burnetti. thumb|Området i USA, hvor lone star-flåter (Amblyomma americanum) hovedsageligt findes.

Udbredelse og levested Lone star-flåten er vidt udbredt over det østlige, sydøstlige og midtvestlige USA. Den lever i skovklædte områder især med tæt underskov, hvor virginiahjorte (den primære vært for modne flåter) holder til. Lone star-flåter kan også findes i økotone områder (overgangszoner mellem forskellige biomer), f.eks. i zonen mellem skov- og græsarealøkosystemer. Flåten bruger tæt krat eller højt græs til at fæstne sig til sin vært ved hjælp af sansning, det vil sige: klatre op ad et græsstrå eller til kanten af et blad, strække forbenene fremad og – på grund af stimuli fra eksempelvis kuldioxid, varme og bevægelsesvibrationer – fastgøre sig på en forbipasserende vært, når denne strejfer flåtens ben. Når flåten er fastgjort til sin vært, vil den bevæge sig rundt på legemet og vælge et foretrukket sted at suge blod.

Flåten er med tiden blevet observeret uden for sit normale udbredelsesområde f.eks. i Canada i det sydlige Ontario, herunder bl.a. i London (Ontario), Wellington County og The Regional Municipality of Waterloo.

Udvikling thumb|280px|Lone star-flåten (A. americanum) fra larve til voksen. Lone star-flåten følger de normale udviklingsstadier for flåter som henholdsvis æg, larve, nymfe og voksen. Den er kendt som en tre-værtsflåt, hvilket betyder, at den lever på forskellige værter i hvert af larve-, nymfe- og voksenstadierne.Holderman, Christopher J., and Phillip E. Kaufman. Lone Star Tick Amblyomma Americanum (Linnaeus): (Acari: Ixodidae). Entomology and Nematology Department, UF/IFAS Extension. The Institute of Food and Agricultural Sciences (IFAS), Jan. 2014. Web. Æggene lægges på jorden, klækkes, og den seksbenede larve venter på eller søger aktivt efter en vært (sansende adfærd), hvorefter larven spiser og løsner sig fra værten. Nede på jordbunden forvandler den sig til en ottebenet nymfe og søger en ny vært ved at kravle på jorden eller vente i vegetationen. Nymfen lever og gentager den samme proces som larven, men udvikler sig herefter afslutningsvis til en voksen hun eller en han, der ligeledes sanser efter en vært, men ikke i samme omfang som nymfer.

Hunnen knytter sig kun til en vært for at formere sig. Den fylder sig med værtsdyrets blod, udvider sig kraftigt, løsner sig derefter og omdanner blodet til æg, som lægges på jorden. Hunnerne fra store arter af Amblyomma (en undergruppe af såkaldt hårde flåter) kan indtage en blodvægt på 5 g og lægger 20.000 æg. Hunnen dør efter denne ene æglægning. Hannen indtager gentagne små måltider af blod og forsøger at parre sig flere gange, mens han opholder sig på den samme vært.

Opfodringstiden for larver varer 4-7 dage, for nymfer i 5-6 dage og for voksne i 7-10 dage. Den tid, der bruges på forvandling og søgning efter en vært, kan tage fra 6 til 18 måneder for en enkelt flåt, hvorefter dens livscyklus er fuldført. Livscyklusperioden forlænges ofte ved en diapause (forsinket eller midlertidig standset udvikling eller aktivitet), der opstår grundet ændrede fugt- og varmebetingelser i det omgivende miljø. Lone star-flåter er meget modstandsdygtige og kan overleve længere tid uden en vært som fødekilde, ligesom de kan trække fugten direkte ud af fugtig luft for at kunne holde sig i live. Overlevelsen reduceres dog kraftigt af stærkere varme, tørhed samt mangel på egnede værter at fastgøre sig på., side 8

Værter Lone star-flåten forfølger aktivt sit bytte og er ikke specifik med hensyn til valg af værtsart, når den vil suge blod. Livscyklussen begynder, når den blodfyldte voksne hunflåt falder af sin vært og lægger omkring 5.000 æg et par dage senere, når hun har nået et sikkert og passende sted, f.eks. i barkflis eller i førne. Efter en liggeperiode klækkes larverne fra deres æg og gennemgår en hvileperiode. Dette efterfølges af jagten på en vært via sansning. Efter at have indtaget føde i 1-3 dage, løsner den blodfyldte larve sig fra sin vært for at fordøje blodet og omdanne sig til en nymfe. Nymfen følger det samme mønster og knytter sig til en ny vært gennem sansning og falder fra værten efter blodsugningen for at forvandle sig til en voksen flåt. Den voksne hunflåt dør kort efter, hun har lagt sine æg.

Flåtlarver findes på fugle og små pattedyr, og flåtnymfer findes på de samme grupper, bl.a. på små gnavere. Voksne lone star-flåter indtager normalt blod fra mellemstore og store pattedyr, og findes meget ofte på virginiahjorte. Mennesker udgør en fødekilde på alle flåtens udviklingsstadier.

Smittebærere Som alle øvrige flåter kan lone star-flåten være smittekilde til sygdomme, herunder human monocytotrop ehrlichiose (Ehrlichia chaffeensis), hunde- og menneskevarianten af granulocytisk ehrlichiose (Ehrlichia ewingii), harepest (Francisella tularensis) og Southern tick-associated rash illness (STARI, muligvis forårsaget af spirokæten Borrelia lonestari).

Selvom den primære bakterie, Borrelia burgdorferi, der er ansvarlig for borreliose, lejlighedsvis er blevet isoleret fra lone star-flåter, har flere videnskabelige smitteforsøg vist, at det er yderst usandsynligt, at denne flåt er i stand til at overføre borreliose. Nogle beviser tyder på, at A. americanums spyt inaktiverer B. burgdorferi hurtigere end spyt af Ixodes scapularis. For nylig er bakterierne Borrelia andersonii og Borrelia (Borrelia americana) blevet forbundet med A. americanum.

Forskere fastslog dog i forbindelse med to tilfælde af alvorlig febersygdom hos to landmænd i det nordvestlige Missouri i 2013, at lone star-flåten er i stand til at smitte med Heartland-virus. Yderligere seks tilfælde blev identificeret i 2012-2013 i samme delstat samt i Tennessee.

Kødallergi Flåtens bid på et menneske kan udvikle sig til kødallergi (alpha-gal-syndromet), en forsinket reaktion på kød og kødprodukter fra pattedyr, der ikke er primater. Allergien viser sig som anafylaksi en livstruende allergisk reaktion karakteriseret ved indsnævring af luftvejene og et fald i blodtrykket, udløst af IgE-antistof mod pattedyrskulhydratet oligosakkarid (alpha-gal). En undersøgelse offentliggjort i 2019 påviste, at spyt fra lone star-flåten indeholder alpha-gal. Ud over hos pattedyr, har man også fundet alpha-gal i katteallergener og i antistoffet cetuximab. Allergiske reaktioner på alpha-gal opstår normalt 3-6 timer efter indtagelse af rødt kød, i modsætning til allergiske reaktioner på andre fødevarer, hvis begyndelse efter indtagelse er mere eller mindre øjeblikkelig. Dette gør det sværere at identificere, hvad der forårsager reaktionen. Hudtests med normale kødtestopløsninger regnes for upålidelige, når de testes for alpha-gal-allergi, hvorimod hudtests med råt kød og/eller svinenyre er mere præcise. Der findes specifikke test til bestemmelse af IgE-reaktionen for alpha-gal.

Litteratur

Referencer

Eksterne henvisninger Kansas State University - Animal Parasitology - Hypostomes (and dentition) of three tick species

Kategori:Flåter Kategori:Parasitiske mider