Tigernach-annalerne (forkortet AT, ) er middelalderlig krønike, der sandsynligvis stammer fra Clonmacnoise, Irland. Sproget er en blanding af latin og old- og mellemirsk.

Mange af de forhistoriske dele stammer fra manuskriptet Rawlinson B 502 fra 1100-tallet.Hughes, Early Christian Ireland: Introduction to the Sources, s. 99–162. Den egentlige betydning af krøniken ligger dog i perioderne 489–766, 973–1003 og 1018–1178. Disse tre fragmenter overlever i manuskript Rawlinson B 488 fra 1300-tallet. Beskrivelsen af perioden 766 til 973 er gået tabt, men menes at overleve i forkortet form i Chronicon Scottorum (fork. CT). Sidstnævnte er mangelfuld for perioden 718 til 804, men da meget af dens indhold er afledt af den hypotetiske Irlandskrøniken (som selv delvist er afledt af Iona-krøniken), hvorfra også Ulster-annalerne (fork. AU) og Inisfallen-annalerne (fork. AI) stammer, har vi en vis idé om, hvad disse år indeholdt af information. Kathleen Hughes postulerer, at AU og AT skilte sig fra Irlandskrøniken engang før år 913.

Krøniken har fået sit moderne navn grundet Tigernach Ua Braín (d. 1088), abbed af Clonmacnoise, men det betyder ikke nødvendigvis, at han også var forfatteren. En note tilføjet for 1088, året for hans død, i Rawlinson B 488, angiver, at teksten blev skrevet af Tigernach op til dette tidspunkt. Hvis han ikke blot var skriveren af den oprindelige tekst, som blev kopieret af en skriver i 1300-tallet, kan det betyde, at han var en af de annalister, der var ansvarlige for værket.Charles-Edwards, "Ua Braín, Tigernach (d. 1088)"

Se også Irske annaler Irlandskrøniken Gilla Críst Ua Máel Eóin Banbáin Os Cach Chronicon Scotorum

Referencer

Kategori:Krøniker fra Irland