thumb|Casamanceområdet (rød) i Senegal thumb|MFDC-krigere thumb|Vægmaleri advarer om landminer ved skolen i Oussouye Casamancekonflikten var en militær konflikt udkæmpet af (MFDC) siden 1990 for at opnå Casamances uafhængighed fra Senegal. Den 1. maj 2014 søgte lederen af MFDC fred og erklærede en ensidig våbenhvile.Senegal: Movement for the Democratic Forces of Casamance (MFDC) rebels declare unilateral truce 1. maj 2014 på warsintheworld.com, hentet 27. oktober 2025Salif Sadio, chef d’une branche du MFDC, menace de rompre la trêve en Casamance jeuneafrique 24. januar 2018 hentet 29. oktober 2025
Området er hjemsted for den etniske gruppe Diola, som har en lang tradition for at kæmpe for uafhængighed. MFDC stod oprindeligt for fredelige demonstrationer for frihed men i 1982 blev organisationens ledere fængslet. Dette udløste en ond cirkel af vold og modvold.
Udbrud af væbnet vold I 1990 indledte MFDC, med støtte fra væbnede styrker fra Guinea-Bissau, angreb på militærinstallationer i regionen. Den senegalesiske hær angreb til gengæld MFDC's positioner i Region Ziguinchor, traditionelt kendt som "Basse Casamance", og i Guinea-Bissau. Begge sider i konflikten er beskyldt for også at angribe civile.
Der blev indgået adskillige våbenhvileaftaler i 1990'erne, men ingen af dem var varige. Angrebet på fire franske turister vakte også opmærksomhed om konflikten i de europæiske medier; begge sider beskyldte hinanden for at være ansvarlige.
Med Augustin Diamacoune Senghor fik MFDC en leder, der igen søgte forhandlingsløsninger, men den senegalesiske regering var fortsat stærkt imod regionens uafhængighed, og nogle medlemmer brød ud af MFDC og genoptog den væbnede kamp.
I årene mellem 1997 og marts 2001 blev cirka 500 mennesker ofre for kampene.
Regeringens foranstaltninger og planer for rydning af antipersonelminer viser tydeligt, at kampområdet var koncentreret i de tre departementer i Ziguinchor-regionen og Goudomp-departementet i Sédhiou-regionen.
Forsøg med forhandlede løsninger Med Abdoulaye Wades indsættelse som præsident, ændrede regeringens politik over for separatisterne sig. Mens hans forgænger, Abdou Diouf, støttede sig til en militær løsning, gik Wade ind for forhandlinger. Hans indsats blev understøttet af et magtskifte i nabolandet Guinea-Bissau og af den mangeårige stabschef Ansumané Manés død i 2000. Dette fik separatisterne til at miste støtte hos deres sydlige nabo. På denne baggrund underskrev Senghor en aftale i marts 2001, som blandt andet indeholdt bestemmelser om løsladelse af fanger, flygtninges tilbagevenden og rydning af landminer. Aftalen indeholdt dog ingen bestemmelser om autonomi. Som følge heraf splittedes MFDC i to modsatrettede fraktioner. Wade udnævnte også to ministre fra Casamance til sin regering og erstattede borgmesteren i Ziguinchor med en mand fra syd. Han besøgte også personligt Casamance og forhandlede med moderate repræsentanter for MDFC. På denne måde ønskede han at bidrage til en bedre integration af indbyggerne i Casamance i Senegal.
Siden MDFC blev splittet, har den militante fløj, ledet af Salif Sadio, fortsat kampene. Kampene kostede omkring 5.000 mennesker livet alene i 2009. MDFC-fraktionen, ledet af Sadio, har overholdt en "ensidig våbenhvile" siden omkring begyndelsen af 2015.
Et nyt forsøg på at afslutte konflikten blev iværksat i august 2011. Den 17. august bad Senegals præsident Abdoulaye Wade sin nabopræsident Yahya Jammeh i Gambia om at mægle i konflikten under et arbejdsbesøg i Gambia.Senegal seeks Gambia’s intervention in ending Casamance conflict (Memento 12. oktober 2011 im Internet Archive) The Daily Observer 17. August 2011
Konflikten aftog yderligere efter afslutningen af Yahya Jammehs præsidentskab i Gambia i begyndelsen af 2017. Wades efterfølger, Macky Sall, udnyttede magtskiftet til målrettede diplomatiske initiativer. Som følge heraf mistede separatisterne også støtte i deres nordlige nabo. Konflikten i Casamance fortsættes stadig, primært af udbrydergrupper fra MDFC, som forsøger at holde sig oven vande økonomisk gennem en form for banditvirksomhede.
En massakre i Bourofaye- skoven nær byen Nyassia, syd for Ziguinchor, den 6. januar 2018, hvor 14 skovhuggere blev myrdet, mens de ulovligt samlede brænde, er ikke blevet forbundet med MDFC af nogen part, men den har sat en stopper for den positive udvikling i sikkerhedssituationen i regionen. Drabene mistænkes for at være begået af en grænseoverskridende "tømmermafia", hvis ulovlige skovhugstaktiviteter har gjort dem upopulære blandt lokalbefolkningen, især da hellige skove spiller en vigtig rolle i traditionelle religiøse ritualer som Kankurang og Boukout.
Referencer
Eksterne henvisninger
BBC News, Dakar, 30. december 2004: Senegal underskriver Casamance-aftalen Deutschlandfunk Kultur, 10. april 2013: Den endeløse, ulmende ild. Den senegalesiske urolige region Casamance.
Kategori:Senegals historie Kategori:Senegals politik