Samanou Acheche Sahlstrøm (født 1. januar 1982 i Frankrig) er en dansk filminstruktør. Han har blandt andet instrueret spillefilmene I dine hænder (2015) og Til vi falder (2019) og været konceptualiserende instruktør på den danske Netflix-tv-serie Legenden (2025).

Levnedsløb

Samanou Acheche Sahlstrøm blev født i Frankrig i 1982 og kom til Danmark i 2001. Året efter blev han elev på Zentropa. Han er uddannet fra Den Danske Filmskoles instruktørlinje i 2011 med afgangsfilmen Les amours perdues.

Sahlstrøms spillefilmsdebut var I dine hænder i 2015, og hans anden spillefilm var Til vi falder fire år senere. I 2022 instruerede han tv-serien Elvira.

I 2025 var han konceptualiserende instruktør på den danske Netflix-tv-serie Legenden. Han instruerede også tre af dens seks afsnit og var en af dens tre hovedforfattere (de to andre var Frederik Ringtved og Adam August).Mere dansk indhold på vej til Netflix. Artikel på ekkofilm.dk 31. januar 2025.Legenden. Opslag på imdb.com, besøgt 26. oktober 2025.

Kilder

Eksterne henvisninger

Kategori:Filminstruktører fra Danmark