right|thumb|300x300px|Kort over Guineas højland . Fouta Djallon (Fula: Fuuta Jaloo, ࢻُوتَ ;𞤊𞤵𞥅𞤼𞤢 𞤔𞤢𞤤𞤮𞥅 arabisk: فوتا جالون) er en højlandsregion i det centrale Guinea i Vestafrika.

Etymologi Fulanifolket kalder regionen Fuuta-Jaloo (ࢻُوتَ جَلࣾو) på pularsproget. 'Futa' er et Fula-ord for enhver region beboet af 'Djallon' betyder 'bjerg' på gammelt jallonke.

Fransk er det officielle sprog i Guinea, og eller nogle gange er den franske stavemåde.

Historie Jallonkefolket var de tidligste indbyggere i Futa Djallon. Regionen var en provins i både Sosso-imperiet og Maliriget under navnet Dialonkadugu, der betyder hjem for bjergfolket'''.

Siden det 17. århundrede har Fouta Djallon-regionen været en islamisk højborg. Tidlige revolutionære, anført af Karamokho Alfa og Ibrahim Sori, oprettede en føderation opdelt i ni provinser. Adskillige successionskriser svækkede den centrale magt i Timbo indtil 1896, hvor den sidste Almamy, Bubakar Biro, blev besejret af den franske hær i slaget ved Porédaka.

Fulɓe af Fouta Djallon stod i spidsen for udvidelsen af islam i regionen. Fulɓe muslimske lærde udviklede indfødt litteratur ved hjælp af det arabiske alfabet. Det fungerede som nervecenter for handelskaravaner, der gik i alle retninger. De mere driftige handelsslægter, uanset etnisk oprindelse, etablerede kolonier i Futanke-bakkerne og langs de vigtigste ruter. Det tjente deres interesser at sende deres sønner til Futanke-skoler, at støtte de kandidater, der kom ud for at undervise, og generelt at udvide det enorme indflydelsesmønster, der udstrålede fra Futa Jalon.David Robinson. The Holy War of Umar Tal: the Western Sudan in the mid-nineteenth century. Clarendon Press. Oxford University Press, 1985.

Amadou Hampâté Bâ har kaldt Fuuta-Jaloo "Vestafrikas Tibet" som en hyldest til den spirituelle og mystiske (sufi) tradition blandt dets gejstlige.

Geografi Fouta-Djallon består hovedsageligt af bølgende græsarealer i en gennemsnitlig højde på omkring 914 moh., og er det næsthøjeste punkt i Vestafrika efter Mount Cameroon. Det højeste punkt, Mount Loura, er 1.515 moh.  Plateauet består af tykke sandstensformationer, der ligger oven på granitisk grundfjeld. Erosion fra regn og floder har skåret dybe junglekløfter og dale ind i sandstenen. right|thumb|300x300px|Kort over Fouta Djallon med de største floder. Området får en stor mængde nedbør og er udspring til fire store floder og andre mellemstore floder:

Tinkissofloden (vigtig biflod opstrøms til Niger ) Gambiafloden Senegalfloden Pongofloden Nunezfloden Konkouréfloden Mellacoréefloden

Højlandet kaldes derfor undertiden for Vestafrikas vandtårn (château d'eau i fransk litteratur). Nogle forfattere omtaler også Fouta Jallon som "Vestafrikas Schweiz".

Befolkning thumb|Børn i landsbyen Doucky Befolkningen består overvejende af (), også kendt som Fula eller Fulani. I Fouta Djallon kaldes deres sprog Pular eller Pulaar. Fulani (fransk: Peul) befolkningen repræsenterer mellem 32,1 % og 40 % af befolkningen i Guinea.

Økonomi Den største by i regionen er Labé. Økonomien er primært landlig og omfatter husdyrhold (kvæg, får, geder), planteavl, indsamling, handel og turisme.

Regionens vigtigste salgsafgrøder er bananer og andre frugter. Den vigtigste markafgrøde er , selvom ris dyrkes i federe jord. De fleste jorde nedbrydes hurtigt og er meget sure med aluminiumtoksicitet, hvilket begrænser udvalget af afgrøder, der kan dyrkes uden betydelig jordpleje .

Referencer

Litteratur A. Demougeot Notes sur l'organisation politique et administrative du Labé avant et après l'occupation française Boubacar Barry Bokar Biro, le dernier grand almamy du Fouta-Djallon Christopher Harrison French Islamic policy in the Fuuta-Jalon 1909-1912 D. P. Cantrelle, M. Dupire L'endogamie des Peuls du Fouta-Djallon David Robinson (1985) The Holy War of Umar Tal: the Western Sudan in the mid-nineteenth century Gustav Deveneaux. Buxtonianism and Sierra Leone: The 1841 Timbo Expedition Hanson, John H. (1996) Migration, Jihad and Muslim Authority in West Africa: the Futanke colonies in Karta'' Indiana University Press, Bloomington, IN, J. Suret-Canale The Fouta-Djallon chieftaincy J. Suret-Canale La fin de la chefferie en Guinée J. Suret-Canale Essai sur la signification sociale et historique des hégémonies peules (XVII-XIXèmes siècles) Joseph Earl Harris (1965) The Kingdom of Fouta-Diallon Kevin Shillington Fuuta-Jalon: Nineteenth Century Louis Tauxier Moeurs et Histoire des Peuls, Livre III. Les Peuls du Fouta-Djallon Marguerite Verdat. Le Ouali de Gomba. Essai Historique Paul Marty L'Islam en Guinée. Fouta-Diallon Shaikou Baldé L'élevage au Fouta-Djallon (régions de Timbo et de Labé Terry Alford Abdul-Rahman. Prince Among Slaves Thierno Diallo (1972) Les institutions politiques du Fouta-Djallon au XIXè siècle Thierno Diallo Alfa Yaya : roi du Labé (Fouta Djalon)

Kategori:Guineas geografi Kategori:Regioner i Guinea