Sapo Nationalpark er en nationalpark i Sinoe Amt i Liberia. Den er landets største beskyttede regnskovsområde, var den første nationalpark, der blev etableret i landet, og indeholder det næststørste område med primær tropisk regnskov i Vestafrika efter Taï Nationalpark i nabolandet Elfenbenskysten. Landbrug, byggeri, fiskeri, jagt, og skovhugst er forbudt i parken.
Sapo Nationalpark ligger i det øvre guineanske skovøkosystem, der er et hotspot for biodiversitet, der ifølge organisationen , har "den højeste artsdiversitet blandt pattedyr i verden".
Historie
Betegnelse og tidlig historie I 1976 blev den liberiske skovudviklingsmyndighed oprettet for at forvalte og bevare landets skovressourcer. Et år senere, i 1977, blev afdelingen for dyreliv og nationalparker dannet under ledelse af Alexander Peal, der fungerede som dens leder indtil 1990. I 1982 var der blevet foreslået syv beskyttede områder i Liberia, herunder tre nationalparker. Af disse blev kun Sapo Nationalpark - opkaldt efter den lokale Sapo (eller Sao) stamme - formelt udpeget i 1983, af militærjuntaen (People's Redemption Council). På det tidspunkt, og i tyve år, dækkede den et område på 1.308 km2 øst for Sinoefloden og syd for Putubjergene. Parkens oprindelige grænser blev fastsat, og dens forvaltningsplan blev udarbejdet af Division of Wildlife and National Parks i samarbejde med Verdensnaturfonden, Verdensnaturbeskyttelsesunionen og Fredskorpset.
Gennem sin historie har Sapo Nationalpark været truet af ulovlig landbrug, jagt, skovhugst og minedrift, "alt sammen forværret af landets knusende fattigdom" og social og politisk ustabilitet. I begyndelsen af 1990'erne rapporterede imidlertid, at "landdistriktsudviklingsprojekter omkring parken og den generelle accept af dens eksistens har bidraget til at minimere potentielle konflikter." Indtil 1990'erne var krybskytteri begrænset på grund af forskellige initiativer, finansieret af United States Agency for International Development, der gjorde lokale landsbyboere til interessenter i parkens bevarelse.
Borgerkrig i Liberia Under den første liberiske borgerkrig faldt Sapo Nationalpark i hænderne på oprørsstyrker, og meget af parkens infrastruktur og udstyr blev beskadiget eller ødelagt, inklusive et rehabiliterings- og børnehjem for vilde dyr, der blev bygget i 1989. Ud af 33 parkansatte blev mindst tre dræbt, og syv måtte flygte. Omfanget af ulovlig ressourceudvinding fra parken mens den var under oprørernes kontrol er omdiskuteret. Dog var skovhugst begrænset, og at presset fra landbrug og jagt blev minimeret på grund af befolkningsfordrivelse - herunder udvandringen af mennesker fra over to dusin landsbyer omkring parken - og det herskende klima af usikkerhed, i et sådant omfang at artspopulationerne faktisk steg i krigsårene. William Powers, en embedsmand fra Catholic Relief Services, der var udstationeret i Liberia fra 1999 til 2001, bemærkede, at parken var et fristed under krigstid for små grupper af mennesker, der ledte efter mad og jagede bushmeat for at overleve. Skovhugst og krybskytteri blev mere almindeligt igen efter krigens afslutning i 1996.
I 2002 dukkede der beskyldninger op om, at præsident Charles Taylor havde solgt koncessioner til en værdi af flere millioner amerikanske dollars til et tømmerfirma med base i Hong Kong - Oriental Timber Company - for at udføre skovhugst inden for parkens grænser. Midlerne blev angiveligt gik til Taylor eller brugt til at sikre loyaliteten hos forskellige højtstående kommandører, til at bevæbne loyalistiske styrker, der var involveret i den anden liberiske borgerkrig (1999-2003), og til at erhverve lejesoldater fra Sydafrika. Liberias informationsminister, Reginald Goodridge, benægtede beskyldningerne og bemærkede, at der ikke blev fundet beviser for skovhugst under et hold fra National Geographic Societys to ugers besøg i parken.
Geografi og klima Sapo Nationalpark ligger i Sinoe Amt i det sydvestlige Liberia og har et areal på 1.804 km2. Parken er afgrænset mod nord af Putu-bjergene og mod vest af Sinoe-floden. Parkens ret homogene, flade og sumpede topografi understøtter et stort område med ubeboet skov. Det sydøstlige område ligger lavt med blide bakker op til cirka 100 moh. mens der er højder på omkring 400 moh og stejle bjergrygge i nord. Der er mange små vandløb og floder mellem disse bjergrygge. Sinoe-floden er den største flod i parken. Mount Putu er 640 moh. og er det højeste punkt i parken.
Dyreliv Udover kæmpe skovsvin, vortesvin og aber, herunder almindelige chimpanser, Diana-aber, vestlig sort-hvid colobus og de truede røde colobusaber, findes den truede dværgflodhest og adskillige dykkerarter her, herunder den truede sorthovedet dykkerantilope, hvidbrynet dykkerantilope og zebradykkerantilope. Antallet af skovelefanter, der lever her, er ukendt.
Sapo Nationalpark er et "regionalt centrum for endemisme" og biodiversitet, der på et tidspunkt var vært for omkring 125 pattedyrarter og 590 fuglearter, herunder en række truede arter såsom den afrikanske guldkat, golapragtvæver , liberiansk mangust, hvidbrystet kalkunhøne og gulhovedet kragedrossel.
Flora Parken er et af de artsrigeste blomsterhabitater i landet, med mange endemiske arter. En undersøgelse af parken fra 1983 fastslog, at den består af 63% primær og moden sekundær skov, 13% sumpskov, 13% sæsonbestemt oversvømmet skov og 11% ung sekundær skov. Skoven er frodig med træer, der kan blive op til 70 m høje. Skovkronens højde varierer fra 12 - 32 med en gennemsnitlig højde på 25 m. Plantearter, der findes i parken, omfatter bælgplanterne Tetraberlinia tubmaniana* og Gilbertiodendron splendidum samt træet Brachystegia leonensis.
Parken er også hjemsted for den afrikanske civet, afrikanske fiskeørn, grå papegøje, kæmpe skovsvin, stor blå turako, spættet odder , vandchevrotain, tre arter af pangolin, syv arter af aber (inklusive den truede Diana-abe ), krokodiller, leoparder, biædere, hejrer, næsehornsfugle, isfugle, ruller og solfugle .
Parken er blevet udpeget som et vigtigt fugleområde (IBA) af BirdLife International, fordi den understøtter betydelige bestande af mange fuglearter.
Referencer
Kategori:IUCN Kategori II Kategori:Liberias geografi Kategori:Nationalparker i Afrika