Otto Carl Aagaard (født 14. december 1883 i København, død 24. september 1970 smst.) var en dansk læge, obstetriker og gynækolog. Han var både kliniker, forsker og forfatter og fik betydning for udviklingen af moderne blodtransfusion samt for dansk gynækologi og obstetrik i første halvdel af 1900-tallet.

Biografi Aagaard blev student i 1902 fra Schneekloths Skole. Han tog lægevidenskabelig embedseksamen ved Københavns Universitet i 1909. Allerede som student var han demonstrator anatomiae ved universitetets normalanatomiske institut og i kandidatåret prosektor samme sted.

Efter turnustjeneste ved Rigshospitalet i 1913 blev han fra 1914 til 1921 klinisk assistent og senere reservelæge hos kirurgen Theodor Rovsing på Rigshospitalet, og samtidig assistent på Rovsings privatklinik. Fra 1924 til 1928 var han reservelæge og underaccoucheur hos Sv. Aa. Gammeltoft på Rigshospitalets fødeafdeling A, hvor han i 1935 under Gammeltofts sygdom blev konstitueret som overaccoucheur og professor i obstetrik og gynækologi.

Fra 1928 virkede Aagaard som en efterspurgt praktiserende speciallæge i fødsler og kvindesygdomme med egen privatklinik frem til 1956. Han var desuden tillidslæge for Københavns Brandvæsen fra 1927.

Aagaard foretog gentagne studierejser til England, Frankrig og USA i perioden 1909–1924. I 1911 modtog han universitetets guldmedalje for en afhandling om det lymfatiske apparat i tungeroden, og i 1919 publicerede han et banebrydende arbejde om blodtransfusion i Hospitalstidende, hvor han som den første i Danmark påviste agglutinationsfænomenets betydning for blodoverførsel.

I 1924 forsvarede han sin doktorafhandling Les vaisseaux lymphatiques du coeur chez l'homme et chez quelques mammiféres, et klinisk-anatomisk og medicinsk-historisk betydeligt værk. Den kritiske opposition fra kirurgen A. Lendorf og anatomen Fr. C.C. Hansen ramte Aagaard personligt og påvirkede ham resten af livet.

Han bidrog med talrige artikler om anatomiske, kirurgiske, gynækologiske og obstetriske emner og skrev oversigtsartikler til Vore Sygdomme (1928–30) og Kvinder i Sundhed og Sygdom (1946–47). Han forfattede også en stor del af artiklerne om læger i 2. udgave af Dansk Biografisk Leksikon (1933–44). En af artiklerne – om kirurgen A. Lendorf – førte til en del polemik.

Hverv og anerkendelse Aagaard var fra 1929 til 1961 sekretær for Det Classenske Litteraturselskab for Læger, hvor han organiserede selskabets tidsskriftudveksling og økonomi. Han var sekretær (1925–33) og siden formand (1933–35) for Foreningen for gynækologi og obstetrik, medlem af kræftkomiteen fra 1929, censor ved Lægeforeningens massagekursus 1914–47 og censor i obstetrik og gynækologi ved Københavns Universitet 1935–45. I 1947 blev han medlem af kommissionen til valg af censorer ved medicinsk embedseksamen, som bl.a. indførte aldersgrænsen på 70 år for censorer.

I 1962 modtog Aagaard Dansk medicinsk-historisk Selskabs Lederlepris.

Aagaard er begravet på Mariebjerg Kirkegård.

Referencer

Kategori:Personer fra København Kategori:Studenter fra Statsgymnasiet Schneekloths Skole Kategori:Alumni fra Københavns Universitet Kategori:Læger fra Danmark Kategori:Gynækologer fra Danmark Kategori:Riddere af Dannebrog Kategori:Personer i 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon Kategori:Personer i Kraks Blå Bog (afdøde)