Kommunalvalget i Brøndby Kommune 2025 blev afholdt som del af det danske kommunal- og regionsrådsvalg 2025, der blev afviklet tirsdag den 18. november 2025. Der skulle vælges 19 medlemmer af kommunalbestyrelsen for perioden 1. januar 2026 - 31. december 2029, og der krævedes dermed 10 mandater for at danne et flertal. På valgdagen havde kommunen seks valgsteder, men vælgerne havde fra den 7. oktober til den 14. november også kunnet brevstemme.
Den siddende borgmester, Maja Højgaard fra Socialdemokratiet, genopstillede.
Resultatet af valget blev, at seks partier opnåede valg til kommunalbestyrelsen. Socialdemokratiet gik tilbage fra 11 til 8 mandater og blev igen det største parti i kommunalbestyrelsen, selvom det mistede sit absolutte flertal. Dansk Folkeparti kunne notere sig en fremgang fra ét til fire mandater og blev dermed næststørste parti. Tre partier opnåede to mandater: Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti, der begge gik frem med ét mandat, samt Det Konservative Folkeparti, hvis mandattal var uændret i forhold til det foregående valg. Det sidste mandat gik til Radikale Venstre, der for andet valg i træk blev repræsenteret med ét mandat i kommunalbestyrelsen. Til gengæld mistede Venstre sin eneste plads.
Allerede på valgnatten blev det klart, at Maja Højgaard kunne fortsætte på borgmesterposten efter valget.Sjællandske Nyheder - Socialdemokratiet fik det dårligste valg i 16 år: - Jeg synes faktisk, det er et rigtig godt resultat (19. november 2025) Tre dage efter valget var konstitueringsforhandlingerne færdige, og de endte med, at Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Radikale Venstre indgik en aftale om at pege på Højgaard som borgmester, Irfan Gilani fra Radikale Venstre som 1. viceborgmester og Enhedslistens Fatih Baran som 2. viceborgmester. Formandsposterne for kommunens syv stående udvalg blev fordelt med tre til Socialdemokratiet, to til Socialistisk Folkeparti, én til Radikale Venstre og én til EnhedslistenFire partier gør Maja Højgaard til borgmester (Folkebladet, 26. november 2025, s. 13)
Partier og spidskandidater
Ved valget havde vælgere med bopæl i Brøndby Kommune mulighed for at stemme på 66 kandidater fordelt på 10 partier og lister.
Bogstav Parti SpidskandidatAMaja HøjgaardBIrfan GilaniCMichael R. RugaardFVagn Kjær-HansenICarsten ZachoKAxel LjungquistMÖzkan KocakOPoul GaardboVKurt DamstedØFatih Baran
Der var anmeldt følgende valgforbund.
Valgforbund PartierValgforbund 1A. SocialdemokratietF. Socialistisk FolkepartiValgforbund 2B. Radikale VenstreK. KristendemokraterneM. ModeraterneValgforbund 3C. Det Konservative FolkepartiI. Liberal AllianceO. Dansk FolkepartiV. Venstre
Resultat
Valgresultat for hele kommunen
Ved det foregående valg opnåede Nye Borgerlige ét mandat, men partiet stillede ikke op ved dette valg.
Valgresultat for afstemningssteder
På afstemningsstederne opnåede partierne nedenstående andele af stemmerne.
AfstemningsstedABCFIKMOVØ Valgdeltagelse Ref.Brøndbyvester Skole34,8 %4,8 %12,3 %10,3 %5,2 %0,5 %2,4 %18,5 %4,6 %6,7 %64,2 %Kulturhuset Brønden41,5 %8,8 %9,1 %7,7 %3,4 %0,2 %2,7 %12,2 %2,7 %11,7 %55,7 %Lindelundshallen41,3 %2,6 %10,5 %12,0 %2,8 %0,6 %2,0 %16,3 %3,7 %8,4 %60,3 %Nørregård41,3 %5,3 %9,5 %9,9 %2,4 %0,6 %1,8 %15,7 %2,9 %10,7 %58,4 %Søholthallen41,7 %11,5 %7,2 %7,3 %2,8 %0,4 %3,2 %10,5 %2,8 %12,5 %52,5 %Tjørnehøjhallen36,2 %4,2 %9,5 %10,9 %4,2 %0,1 %1,8 %18,6 %4,7 %9,6 %49,9 %Hele kommunen39,5 %6,3 %9,6 %9,6 %3,4 %0,4 %2,3 %15,3 %3,5 %10,1 %56,2 %
Valgte medlemmer af kommunalbestyrelsen
Nedenstående 19 kandidater opnåede valg til kommunalbestyrelsen.Valg.dk - Kommunalvalg 2025 - Brøndby Kommune
Mandatnr. Navn Parti Personlige stemmer1Maja Højgaard 1.7372Poul Gaardbo 5923Henning Elmelund 2384Anette Pilmark 5245Michael R. Rugaard 4706Henrik Dornfeldt 1457Hans Blaaberg 4978Fatih Baran 5109Vagn Kjær-Hansen 38910Irfan Gilani 50311Syed Aejaz Haider Bukhari 30912Henrik Bach 8513Berit Algreen Nilsson 8114Lene Skallebæk 23815Hajg Zanazanian 30916Harun Muharemovic 27217Annette Andersen 10218Mona Fedders Prag 25219Alexander Bruhn Skjøth 76
Kilder Valg.dk - Kommunalvalg 2025 - Stemmefordeling i Brøndby Kommune
Referencer
Kategori:Brøndby Kommune Brøndby Kommune 2025