thumb|Områder der var lingvistisk og kulturelt gæliske omkring år 1000 (lysegrøn) og ca. 1700 (mellemgrøn) og gælisk-talene områder i moderne tid i mørkegrøn.
Gælere (; ; skotsk gælisk Ny Gaeil) er en insulær-keltisk etnisk gruppe, der er hjemmehørende i Irland, Skotland og Isle of Man, og historisk også i Island og på Færøerne. De er forbundet med de gæliske sprog: en gren af de keltiske sprog, som omfatter irsk, manx og skotsk gælisk.
Det gæliske sprog og den gæliske kultur opstod i Irland og bredte sig til Dál Riata i det vestlige Skotland. I antikken handlede gælerne med Romerriget og foretog også plyndringstogter mod romersk Britannien. I middelalderen blev gælisk kultur dominerende i resten af Skotland og på Isle of Man. Der fandt også en vis gælisk bosættelse sted i Wales, samt kulturel indflydelse gennem keltisk kristendom. I vikingetiden foretog mindre grupper af vikinger plyndringer og bosættelser i gæliske områder og blev til norrøn-gælere. I 800-tallet blev Dál Riata og Piktland forenet og dannede det gæliske Kongeriget Alba (Skotland). Samtidig bestod Gælisk Irland af flere kongeriger, hvor en overkonge ofte hævdede overherredømme over dem.
I 1100-tallet erobrede anglo-normannerne dele af Irland, mens dele af Skotland også blev normanniseret. Den gæliske kultur forblev dog stærk i hele Irland og i Det skotske højland, Hebriderne og Galloway. I begyndelsen af 1600-tallet kom de sidste gæliske kongeriger i Irland under engelsk kontrol. Jakob 6. go 1. forsøgte at undertvinge gælerne og udslette deres kultur; først i det skotske højland gennem undertrykkende love som Statutes of Iona, og derefter i Irland ved kolonisering af gælisk jord med engelske og skotsktalende protestantiske bosættere. I de følgende århundreder blev det gæliske sprog undertrykt og fortrængt af engelsk. Det er dog fortsat hovedsproget i Irlands Gaeltacht og i Skotlands Gàidhealtachd (De Ydre Hebrider og lommer af det nordvestlige det skotske højland). De moderne efterkommere af gælerne har spredt sig til resten af De Britiske Øer, Amerika og Australasien.
Det traditionelle gæliske samfund var organiseret i klaner, hver med sit eget territorium og sin egen konge (eller høvding), valgt gennem tanistri. Irerne var tidligere hedninge med mange guder, ærede deres forfædre og troede på en andenverden. Deres fire årlige fester – Samhain, Imbolc, Beltane og Lughnasa – blev ved med at blive fejret op i moderne tid. Gælerne har en stærk mundtlig tradition, traditionelt bevaret af shanachier. Indskrifter i ogham-alfabetet begyndte i 300-tallet. Gælernes omvendelse til kristendommen ledsagede indførelsen af skrift med det latinske alfabet. Irsk mytologi og Brehon-loven blev bevaret og nedskrevet af middelalderlige irske klostre. Gæliske klostre var anerkendte centre for lærdom og spillede en central rolle i udviklingen af insulær kunst; gæliske missionærer og lærde var meget indflydelsesrige i Vesteuropa. I middelalderen boede de fleste gælere i rundhuse og ringforter. Gælerne har længe haft deres egne dragttyper; i Irland var den i århundreder kendetegnet ved léine croich (“safrangul skjorte”), og i gælisk Skotland ved belted plaid (forløberen for den moderne kilt). Gæliske folk har frembragt karakteristisk musik, danse, festivaler og sportsgrene (herunder gæliske spil i Irland og highland games i Skotland) helt op til nutiden. Gælisk kultur er fortsat en væsentlig bestanddel af irsk, skotsk og manx kultur.
Noter
Referencer
Eksterne henvisninger