thumb|right|200px|Nogle af de vigtigste norske småkongedømmer omkring år 860. thumb|right|Norges småkongedømmer ca. 872
De norske småkongedømmer (norsk smårike) var de politiske enheder, hvorfra det senere Kongerige Norge blev grundlagt. Før samlingen af Norge i 872 og i perioden med opsplitning efter kong Harald Hårfagers død var Norge opdelt i flere små kongeriger. Nogle kunne være så små som en samling landsbyer, mens andre omfattede flere af nutidens norske fylker.
På tidspunktet for de første historiske optegnelser om Skandinavien, omkring 700-tallet, eksisterede der en række små politiske enheder i Norge. Det nøjagtige antal er ukendt og har formentlig varieret over tid. Det er blevet anslået, at der fandtes ni småkongedømmer i Vestnorge i den tidlige vikingetid.Bjørn Ringstad, Vestlandets største gravminner. Et forsøk på lokalisering av forhistoriske maktsentra, (Bergen, 1986) Arkæologen Bergljot Solberg vurderer på dette grundlag, at der må have været mindst 20 i hele landet.Bergljot Solberg, Jernalderen i Norge, (Oslo, 2000)
Der findes ingen skriftlige kilder fra denne tid, der fortæller, hvilken titel disse herskere brugte, eller hvor de præcise grænser mellem deres riger gik. De vigtigste skriftlige kilder, vi har til perioden, kongesagaerne, blev først nedskrevet i 1100- og 1200-tallet. Selvom de delvist bygger på skjaldedigte og muligvis på mundtlig tradition, diskuteres deres pålidelighed som kilder til detaljerede begivenheder fra vikingetiden fortsat blandt historikere. Sagaerne – især Heimskringla – omtaler ofte de lokale herskere som konungr, dvs. konge, f.eks. i Agder, Alvheim, Hedmark, Hordaland, Nordmøre og Romsdal, Rogaland, Romerike, Sogn, Solør, Sunnmøre, Trøndelag, Vestfold (som på forskellige tidspunkter omfattede flere af de nævnte områder) og Viken; i Hålogaland var titlen dog jarl, dvs. jarl (svarende til greve i de nordiske kilder og tysk Gräf), senere Ladejarl (efter herskernes magtbase på Lade i det nuværende Trondheim). Herskerne i alle disse områder kan betegnes som småkonger, herser, underkonger, konger eller jarler afhængigt af kilden. En række mindre samfund blev gradvist organiseret i større regioner i 800-tallet, og i år 872 samlede kong Harald Hårfager riget og blev dets første overkonge. Mange af de tidligere kongedømmer blev senere jarledømmer under den norske højkonge, og nogle forsøgte senere igen at løsrive sig.
Nedenfor følger en ufuldstændig liste over Norges småkongedømmer og deres kendte herskere. De fleste personer, der nævnes, er legendariske eller halvlegendariske. Nogle af områderne kan have en omstridt status som småkongedømmer.
Liste over småkongedømmer og jarledømmer
Kongeriget Agder Herskere:
Legendariske (fra Gautreks saga) Harald Agder-konge (legendarisk) Víkar (søn af Harald Agder-konge) Harald Vikarson (søn af Vikar) Bjæring, muligvis blot en høvding (lokal legende fra Hægebostad) Vigbrand fra Agder – ca. 690Ættartolurbækur Jóns Espólíns Sysslumanns (1980-), Espólín, Jón, (Reykjavík: Samskipti, 1980-), FHL book 949.12 D2e v. 6; FHL microfilms 73,257-73., p. 42, FHL microfilm 73257. Herbrand Vigbrandsson Kissa Kjotve den Rige
Konger fra 790 til 987 Harald Granraude, 7??–815, far til Åsa Åsa Haraldsdatter, mellem 815 og 834–838, mor til Halvdan Svarte Halvdan Svarte, far til Harald Hårfager, fra 838 Kjotve den Rige, sent 800-tallet Harald Grenske, 976–987
Kongeriget Fjordane Kaldes også Firda eller Firdafylke.
Herskere: Olaf, bror til Anund Yngling AudbjørnArtikel fra BT om arkæologiske udgravninger på Nordfjordeid (norsk). Hentet 18. september 2007
Kongeriget Gudbrandsdalen Herskere:
Dale-Gudbrand
Kongeriget Hadeland Herskere: Höd Halfdan Hvitbeinn
Kongeriget Hedmark Herskere: Halfdan Hvitbeinn Sigtryg Eysteinsson Eystein Eysteinsson, bror til Sigtryg Halvdan Svarte, konge over halvdelen af Hedmark efter at have besejret Sigtryg og hans bror Eystein
Kongeriget Hordaland/Hardanger Herskere: Hunþjófr Friðþjófsson Herþjófr Hunþjófsson (fra Gautreks saga) Alrekr Eiriksson tidligt 600-tal Hrólfr eller Bergi Svåsason Sǫlvi Hrólfson Kaun Sǫlvason Haraldr Víkarsson Eirik, konge af Hordaland, sent 800-tallet, nevø af Haraldr, søn af Vatnarr
Kongeriget Hålogaland Herskere: Sæming (legendarisk søn af Odin) Thrand (søn af Sæming) Gudlog 480’erne? Eystein Halfdan Håkon Grjotgardsson
Jarledømmet Lade
Herskere: Håkon Grjotgardssonn (den første jarl af Lade omkring ca. 860–870 – ca. 900–920), allieret med og svigerfar til Harald Hårfager Sigurd Håkonsson (død 962), ven og rådgiver for Håkon den Gode Håkon Sigurdsson (ca. 937–995), hersker over Norge fra omkring 975 til 995 Erik Håkonsson (960’erne – 1020’erne), jarl og statholder over størstedelen af Norge under Svend Tveskæg Svend jarl (død ca. 1016), jarl og statholder over en del af Norge under Olof Skötkonung Håkon Eiriksson (død ca. 1029–1030), jarl og statholder over Norge under Knud den Store, den sidste af Ladejarlerne
Jarledømmet Nordmøre
Kongeriget Oppland thumb|200px|Opplands konger samles til råd. Herskere: Eystein, far til Åsa, som blev gift med Halfdan Hvitbeinn (se Ynglinga Saga, afsnit 49) Halfdan „den Gamle“ Sveidasson (ca. 750) Ivar Halfdansson (ca. 770) Eystein „Glumra (den Larmende)“ Ivarsson, svigersøn til Ragnvald Heidumhære og far til Ragnvald Eysteinsson (788)
Kongeriget Orkdalen Herskere: Gryting ?–ca. 870
Kongeriget Ranrike Herskere: Tryggve Olafsson ?–963 e.Kr.
Kongeriget Raumarike Herskere: Sigurd Ring 8. århundrede Ragnar Lodbrog 8. århundrede Halfdan Hvitbeinn Eystein Fart Halvdansson, søn af Halfdan Halfdan den Milde, søn af Eystein Gudrød Veidekonge, søn af Halfdan Sigtryg Eysteinsson Halvdan Svarte, søn af Gudrød
Kongeriget Ringerike Herskere: Raum den Gamle Halvdan den Gamle Sigurd Syr
Kongeriget Rogaland Herskere: Gard Rugalf Gardsson Ogvald Rugalfsson midten af 500-tallet (fra Hálfs saga ok Hálfsrekka) Ingjald Ogvaldsson aktiv ca. 600 Jossur Ingjaldsson aktiv midten af 600-tallet Hjor Jossurasson aktiv i 700-tallet Hjørleif Hjorsson den Utugtige aktiv midt–sent i 700-tallet Halfur Hjorleifsson Hjor Halfsson ?–ca. 870’erne Sulke ?–870 Geirmundur Hjorarsson
Kongeriget Romsdal Herskere: Raum den Gamle (legendarisk) Jøtunbjørn den Gamle, søn af Raum Raum Hrossbjørn Orm Brudtskald (Broken-shell) Knatti Thórolf og Ketill Raum (i én version er Thórolf og Ketill Raum sønner af Orm)
Kongeriget Sogn Herskere: Kong Harald Gullskjegg (dvs. Harald Gulskæg): 770–850 e.Kr. (ifølge Fagrskinna og Heimskringla)
Kongeriget Solør Herskere: Halfdan Hvitbeinn
Jarledømmet Sunnmøre
Kongeriget Telemark Telemarks status som kongerige er blevet bestridt af nogle historikere.
Herskere eller figurer: Geirthjof fra Oppland (Første slag i Telemark) Fridthjof (Andet slag i Telemark)
Kongeriget Toten Herskere: Halfdan Hvitbeinn
Kongeriget Trøndelag Herskere: Håkon Grjotgardsson
Kongeriget Vestfold Herskere: (Sigtryg af Vetteland)Snorre: Norske Kongers Chronica, 1633 – archive.org Eirik Sigtrygsson Agnar Eiriksson Eirik Agnarsson Halfdan Hvitbeinn (del af Vestfold) Eystein Fart Halvdansson, Eriks svigersøn Halfdan den Milde, Eysteins søn Gudrød Veidekonge, søn af Halfdan Halvdan Svarte, herskede over halvdelen af riget, søn af Gudrød Olaf Gudrødsson, herskede over halvdelen af riget, søn af Gudrød Ragnvald Heidumhære Bjørn Farmann Olaf Haraldsson Geirstadalf, bror til Bjørn Harald Grenske, 976–987
Kongeriget Vestmar Herskere: Dag den Milde
Kongeriget Vingulmark Vingulmark er det gamle navn for det område, som i dag udgør fylkerne Østfold og Akershus, og omfattede stedet for Norges hovedstad, Oslo, som endnu ikke var grundlagt på dette tidspunkt. Arkæologer har gjort fund af rigt udstyrede grave i området omkring udløbet af floden Glomma, ved Onsøy, Rolvsøy og Tune, hvor resterne af et skib – Tuneskibet – blev fundet. Dette indikerer, at der fandtes et magtcentrum i området.Solberg 2000, p. 279
Der er indikationer på, at i hvert fald den sydlige del af dette område var under dansk herredømme i slutningen af det 9. århundrede. I beretningen fra Ottar, som blev nedskrevet ved hoffet hos den engelske konge Alfred den Store, fortæller Ottar, at da han sejlede sydpå fra Skiringssal, havde han Danmark om bagbord i tre dage.
Herskere: Gudrød Veidekonge, halvdelen af Vingulmark Alfgeir (oldnordisk: Álfgeir) Gandalf Alfgeirsson Halvdan Svarte, søn af Gudrød Olaf Haraldsson Tryggve Olafsson Harald Grenske, 976–987 Svein Alfivuson, 1030–1035
Kongeriget Viken Herskere: Sigurd Orm-i-Øje
Kongeriget Voss (Vörs) Herskere: Skilfir Skjöld Eirík Alrek (fra Hálfs saga ok Hálfsrekka) Víkar (fra Hálfs saga ok Hálfsrekka) Vatnar (fra Hálfs saga ok Hálfsrekka) Ímald og Eirík
Se også Landskap i Norge Rigssamlingen
Referencer
Småkongedømmer Kategori:Forhenværende kongeriger