Four Points Flex by Sheraton er et internationalt hotelbrand, der er en del af Marriott International. Brandet omfatter hoteller med standardiserede faciliteter og et forenklet servicekoncept. Hotellerne er typisk beliggende i byområder eller i nærheden af trafikknudepunkter.

Four Points Flex by Sheraton er repræsenteret i flere lande, herunder Danmark, Storbritannien, Tyrkiet, Italien og Tyskland.

Historie Four Points Flex by Sheraton blev lanceret som led i Marriott Internationals strategi for at udvide sin hotelportefølje. Brandet blev første gang annonceret i september 2023 under navnet "Four Points Express by Sheraton" og var målrettet markederne i Europa, Mellemøsten og Afrika.

Brandkonceptet blev udviklet med henblik på at muliggøre tilknytning til Marriott International for eksisterende hoteller med lave krav til renovering og tilpasning. Formålet med brandet var at skabe et standardiseret drifts- og designkoncept med et begrænset serviceudbud.

I forbindelse med den internationale udrulning blev brandet senere omdøbt til Four Points Flex by Sheraton. Det første hotel under dette navn åbnede i januar 2024 i Bursa Nilüfer i Tyrkiet.

Four Points Flex by Sheraton i Danmark Brandets tilstedeværelse i Danmark begyndte i 2024 som følge af en rebranding-aftale mellem Marriott International og Core Hospitality, hvor 14 tidligere hoteller fra Zleep Hotels blev omdannet til Four Points Flex by Sheraton-hoteller. De danske hoteller drives af Core Hospitality.

Referencer

Kategori:Hotelkæder