thumb|Bundesarbeitsgericht. Bundesarbeitsgericht (BAG) er Tysklands føderale højesteret i arbejdsretssager. Domstolen blev oprettet i 1954 og har siden 1999 haft sæde i Erfurt i Thüringen.

Domstolen afgør blandt andet anker over domme afsagt af delstaternes arbejdsretsdomstole (Landesarbeitsgerichte). Bundesarbeidsgericht behandler både sager om individuel arbejdsret (mellem arbejdsgiver og arbejdstager) og kollektiv arbejdsret (mellem arbejdsmarkedets parter).

Bundesarbeitsgericht har ti afdelinger, kaldet senater. Hvert senat sættes med tre juridiske dommere og to lægdommere fra henholdsvis arbejdsgiver- og arbejdstagersiden. I særlige sager sammenkaldes et storsenat med ti juridiske dommere, heriblant domstolens præsident samt seks lægdommere med ligelig repræsentation fra fra arbejdsgiver- og arbejdstagerside.

Sagerne handler oftest om løn, ferie, dokumentation for ansættelsesforhold, opsigelse, pension og den lovfæstede særlige beskyttelse af gravide.

Domstolen er administrativt underlagt Bundesministerium für Arbeit und Soziales (Arbejds- og Socialministeriet).

Referencer

Kategori:Tysklands politik Kategori:Tysklands retsvæsen Kategori:Tysklands forfatnings- og forvaltningsdomstole Kategori:Etableret i 1953