The Macallan er et Speyside single malt skotsk whisky-destilleri i Craigellachie i Moray i det nordøstlige Skotland. The Macallan Distillers Ltd er et helejet datterselskab af Edrington, som købte mærket af Highland Distillers i 1999.English, Shirley. "Macallan begins testing for fake vintage malt". The Times (UK). 3 November 2003
The Macallan anses generelt for at være den næst- eller tredjestørste sælgende skotsk single malt, efter Glenfiddich og ifølge nogle opgørelser Glenlivet.Bain, Simon. The Herald. 24 October 2009 retrieved from Macallan predicts 'strong year' as improved efficiency sends turnover up by £9m on 9 February 2011Lyons, William. "Macallan has a taste for global domination". The Scotsman. 2009-08-16. retrieved from http://business.scotsman.com/fooddrinkagriculture/Macallan-has-a-taste-for.5558155.jp on 9 February 2011.
Oprindeligt blev The Macallan udelukkende lagret på egetræsfade, der tidligere havde indeholdt sherry, og som blev bragt til destilleriet fra Jerez de la Frontera i Spanien. Fra og med 2004 introducerede The Macallan et nyt hovedprodukt, Fine Oak-serien, hvor whiskyen blev modnet både på egetræsfade, der tidligere havde indeholdt bourbon, samt på sherryfade.Macallan Fine Oak (page retrieved 24 May 2006). I 2018 blev Fine Oak-serien omdøbt til Triple Cask Matured-serien.
Historie thumb|Det gamle Macallan-destilleri
The Macallan-destilleriet blev grundlagt i 1824 af Alexander Reid i Craigellachie. Det var oprindeligt et gårddestilleri, og navnet Macallan stammer fra det gæliske ord “magh”, som betyder ”frugtbart land”, og “allan”, der henviser til den lokale bæk. I 1892 var destilleriet i stand til at købe sin første store kobber-pot still, hvilket gjorde det muligt at øge produktionen.
Efter første verdenskrig blev whiskyindustrien påvirket af forbudstiden i USA og den generelle globale økonomiske nedtur, men Macallan fortsatte med at producere skotsk whisky.
I 1930’erne begyndte Macallan at lagre sine whiskyer i længere tid, hvor deres 12-årige udgave adskilte destilleriet fra mange konkurrenter, som i højere grad baserede sig på yngre whiskyer.
I 1996 overtog Highland Distillers The Macallan-destilleriet.
I 1999 blev Macallan en del af Edrington Group, et selskab der også ejer mærker som Highland Park og The Glenrothes, efter at Edrington opkøbte Highland Distillers. Dette gav destilleriet den økonomiske opbakning til yderligere at udvide driften og øge produktionen.
I 2002 lancerede Macallan Macallan Fine & Rare Collection, en serie af sjældne og lagrede whiskyer fra destilleriets arkiver. Disse flasker blev særdeles eftertragtede blandt samlere.
I 2007 blev en flaske Macallan 1926 solgt på en Christie's-auktion for 54.000 dollars, hvilket gjorde den til en af de dyreste whiskyflasker, der var solgt på det tidspunkt.
I 2010 blev en flaske Macallan 64-årig single maltwhisky i en unik krystaldekanter, “Lalique: Cire Perdue”, solgt for 460.000 dollars på en auktion hos Sotheby's i New York City. Hele provenuet fra salget blev doneret til charity: water, en organisation der arbejder for at sikre adgang til rent og sikkert drikkevand for mennesker i udviklingslande. I 2012 modtog Macallan en Guinness World Record for den dyreste whisky solgt på auktion.
thumb|Luftfoto af det sneklædte nye destilleri og besøgscenter
I 2018 åbnede Macallans nye destilleri og besøgscenter til en værdi af £140 millioner. Det blev designet af arkitekten Norman Foster og forsøgte kombinerer moderne arkitektur med destilleriets historie og håndværk. Destilleriet har 36 kedler, bestående af 12 wash stills og 24 spirit stills.
I juli 2019 kom det nye destilleri og besøgsoplevelsen på Easter Elchies-ejendommen nær Craigellachie på shortlisten til Stirling Prize for fremragende arkitektur. Det blev designet af Rogers Stirk Harbour + Partners. Ligeledes i 2019 vandt destilleriet RIAS Andrew Doolan Best Building in Scotland Award.
I oktober 2019 blev en flaske Macallan 1926 solgt på en Sotheby’s-auktion for £1,5 millioner, hvilket gjorde den til den dyreste whiskyflaske solgt på daværende tidspunkt.
I november 2023 blev en flaske Macallan 1926 solgt på auktion for £2,1 millioner, hvilket gjorde den til den dyreste whiskyflaske, der nogensinde er solgt.
Referencer
Eksterne henvisninger
Kategori:Whisky fra Skotland Kategori:Etableret i 1824 Kategori:Destillerier i Skotland