Eurostand var en kampagne i 1998 rettet mod det internationale europæiske fodboldforbund UEFAs forbud mod anvendelsen af ståpladstribuner ved UEFA’s fodboldbegivenheder. Kampagnen blev indledt af tilhængere af Brøndby IF og kulminerede i september 1998, da supportergrupper over hele Europa satte sig ned og forholdt sig helt tavse i én halvleg under kampe med deres favoritklub. Formålet var at vise forskellen mellem en stående og en siddende tilskuermasse. Mange frygtede, at UEFA’s ståpladsforbud på længere sigt ville få stemningen ved fodboldkampe til at ligne den i Nordamerika.

Set i bakspejlet må kampagnen betragtes som mislykket, og ståpladsforbuddet ser ikke ud til at blive ophævet inden for en overskuelig fremtid. Forbuddet blev indført som en sikkerhedsforanstaltning efter Hillsborough-katastrofen i England i 1989. Siddetribuner anses desuden for at modvirke hooliganisme på fodboldstadioner.

Referencer Noter

Trykte kilder

Göteborgs-Posten, 10. august 1998, del 2, side 1 Aftonbladet, 27. august 1998, del 1, side 37 GT, 12. september 1998, del 1, side 28

Kategori:Fodboldkultur Kategori:Brøndby IF Kategori:1998