PDO (forkortelse for pisse dårligt opdraget) er et begreb, som i 2025 blev introduceret i den danske skole- og undervisningsdebat af børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye, med henvisning til elever, som ved deres adfærd virker forstyrrende for undervisningen og bryder skolens ordensregler, uden at det skyldes psykiske lidelser som ADHD, OCD eller angst, eller at de kommer fra hjem præget af fx misbrug eller skilsmisse. Slut med “mors og fars lille pusling”. Elever må gerne slæbes i armen, siger ministeren, artikel på zetland.dk 21. august 2025 af Mads Olrik Der skal være plads til alle børn – men ikke til al opførsel, indlæg af Mattias Tesfaye i Politiken 7. september 2025 Debat

Begrebet fremkom i debatten, som efterfulgte et politisk udspil, hvor Tesfaye gerne ville give lærerne bedre muligheder for at sanktionere elever med uhensigtsmæssig adfærd, herunder hjemmel til at anvende fysiske metoder til at neutralisere urolige og voldelige elever, ved fx at sende eleverne hjem eller få dem til at blive efter skole og rydde op efter deres hærværk. Udspillet havde også til formål at understrege, at i tilfælde med PDO-elever er det ikke skolen, som skal tilpasse sig eleven, men derimod eleven, som må forandre sig og blive bedre til at respektere fællesskabet.

Udspillet blev mødt med kritik fra flere sider: Psykolog Astrid Høy påpegede, at vrede og dårlig adfærd aldrig er en planlagt bevidst handling fra et barn, men næsten altid udtryk for magtesløshed, ligesom læreren, der reagerer ved at råbe eller slæbe eleven afsted i armen, også gør det pga. magtesløshed. Magtesløshed opstår i sammenhænge, hvor de krav, som stilles, overstiger de ressourcer, man har til at løse dem med. Visse elever har svært ved at klare folkeskolens krav til dem, både hvad angår det faglige i timerne og det sociale samvær i frikvartererne, og visse lærere magter ikke at give disse elever den hjælp, de har brug for. Det skaber magtesløshed hos begge parter. Man bør derfor se bag om adfærden og løse de problemer, som skaber den. Psykolog: Tesfayes udtalelser er over stregen – især dem, der handler om det, han kalder »PDO-børn«, debatindlæg af psykolog Astrid Høy i Politiken 30. august 2025

Psykolog Heidi Karina Schiøtz mente, at børn grundlæggende ønsker at indgå i fællesskabet, men at de senere års markante stigning i ensomhed, mistrivsel, skolevægring og diagnoser står i vejen for dette, og opfordrede ministeren til i stedet at forholde sig hertil. Hun tvivlede på, om mistrivsel kan håndteres med sanktioner.Psykolog: Tesfayes PDO-diagnose afslører et børnesyn, der skyder langt fra skiven, artikel på altinget.dk af psykolog og forfatter Heidi Karina Schiøtz

Da statsminister Mette Frederiksen i sin åbningstale til Folketinget i oktober 2025 nævnte PDO som medvirkende årsag til folkeskolens problemer, fik det SF til at gå i rette med hende, og i stedet tale om PDP, "pisse dårlige prioriteringer", fra regeringens side mht. folkeskolen.SF: Mette Frederiksen og regeringen prioriterer pisse dårligt, artikel af ritzau på berlingske.dk 7. oktober 2025

Historiker Kasper Brock-Jørgensen har argumenteret for, at PDO-børns dårlige opdragelse i givet fald ikke kan bebrejdes forældrene, men derimod bedsteforældrene, som typisk er fra boomer-generationen, og som i sin tid satte deres egen karriere og selvrealisering i centrum i en grad, så deres børn blev nedprioriteret og fik en "barndom præget af fravær, ensomhed og følelsesmæssig selvregulering", og at disse børn nu som forældre forsøger at gøre det modsatte af deres boomer-forældre.Det er ikke forældrene, der har svigtet. Det er deres forældre, indlæg af historiker Kasper Brock-Jørgensen i Politiken 13. februar 2026

Se også Curlingbørn Noter

Litteratur Mads Olrik (2025): Jeg er kommet for at ryste jer: den årtusinder lange historie om, hvordan læreren udvirker mirakler, ændrer vores liv og alligevel mistede sin autoritet. Zetland Bøger, 274 sider,

Referencer

Eksterne henvisninger Pisse Dårligt Opdraget, samtale mellem cand.psych. og lektor i pædagogik på DPU Grethe Kragh-Müller og Kaspar Colling Nielsen, podcast på dr.dk, 6. september 2025

Kategori:Uddannelsespolitik Kategori:Pædagogik