Pattisons Limited var en skotsk whisky-blender og -aftapper fra 1896 indtil selskabets konkurs i 1901. Virksomheden er kendt for sin rolle i den blomstrende skotske whiskymarked i slutningen af det 1800-tallet samt for sin afgørende rolle i markedets efterfølgende kollaps.
Historie thumb|Pattisons Blends
Pattisons Ltd. begyndte som en mejerigrossist i Edinburgh. Da de så mulighed for langt større fortjeneste, trådte de ind i whiskybranchen ved at etablere et blendingfirma i 1887 og blev børsnoteret to år senere. Omtrent på samme tid hærgede den store phylloxera-epidemi vinmarkerne i Frankrig, hvilket kraftigt reducerede regionens beholdning af brandy. Dette produktionsfald gav whiskyproducenter mulighed for betydelig markedsvækst. Det var i dette boom-miljø, at Pattisons voksede frem.
thumb|left|En gravering af Pattisons whiskyfade på havnen i Leith
Walter G.G. Pattison og Robert P. Pattison udvidede fra blending til destillation og blev indregistreret som Pattisons Ltd. i 1896. Selskabet voksede meget hurtigt og opkøbte en halv andel i Glenfarclas, aktier i Aultmore og Oban samt Ardgowan grain whisky-destilleri. De erhvervede også Duddingston Brewery i Craigmillar.Gillian Strickland, The Scotch Malt Whisky Society, 1 March 1999, "(http://www.smws.co.uk/your-society-adventure/article-archive/The_Day_the_Bubble_Burst.html )", 2 August 2011 Blandt deres produkter var Morning Dew og Royal Gordon.What was the Pattison Crash? Whisky History. hackstons.com. Hentet 24/2-2026
thumb|Pattisons reklame
Brødrene var kendt for deres ekstravagante forbrug både privat og professionelt. De ansatte en salgsstyrke på 150 mænd – langt flere end deres betydeligt større konkurrent Distillers Company Ltd. Alene deres reklamebudget udgjorde over £60.000 i 1898. Ud over omfattende trykte reklamekampagner uddelte de 500 gråpapegøjer til forhandlere, trænet til at gentage fraser som “Pattisons Whisky is best!” eller “Buy Pattisons Whisky!”.Ian Buxton, Whisky Magazine, Issue 52, Page 52, November 2005, "(http://www.whiskymag.com/magazine/issue52/12005968.html )", 2 August 2011
Konkurs og domfældelse Selskabets salgsmetoder gjorde, at der opstod en voldsom overproduktion af whisky, hvilket førte til prisfald.The Pattison Crisis. diffordsguide.com. Hentet 24/2-2026
I december 1898 begyndte selskabet at bryde sammen. Distillers Company indefrøs deres konto efter en ubetalt saldo på £30.000. Det blev afsløret, at virksomheden kraftigt havde oppustet sine overskud gennem mangelfuld bogføring og havde misligholdt flere betydelige gældsposter. Blandt deres forseelser var at blande billig whisky med en mindre mængde fin skotsk whisky og markedsføre det som “Fine old Glenlivet” for at forbedre bundlinjen med næsten £27.000. Brødrene blev i 1901 tiltalt for fire tilfælde af bedrageri og underslæb. Efter blot halvanden times votering blev Pattison-brødrene fundet skyldige. Robert Pattison fik 18 måneders fængsel, og Walter ni måneder.Otago Witness, page 13, October 1901, "(http://paperspast.natlib.govt.nz/cgi-bin/paperspast?a=d&d=OW19011002.2.33&l=mi&e=-------10--1----0-- )", 2 August 2011
Betydning Hele whiskybranchen led et stort knæk af konkursen og de afsløringer, som den bragte med. Særlig var der en stor tillidskrise til whiskyselskaber og destillerier. Antallet af whiskydestillerier gik fra 161 i 1899 til 120 i 1912.The 1898 Pattison Crash and 50 difficult years for Scotch. edinburghwhiskyacademy.com. Hentet 24/2-2026 Der blev ikke etableret nye whiskydestillerier i Speyside før Glen Keith åbnede i 1958.
Ni destillerier blev direkte ramt af konkursen; Glenfarclas, Ardgowan, Aultmore og Oban overlevede men blev hårdt ramt, mens Glenfiddich, Caperdonich, Imperial, Glen Elgin, Kilkerran og Longmorn enten gik konkurs eller var bare meget tæt på.What are Lost Distilleries. whiskipedia.com. Hentet 24/2-2026 Distillers Company opkøbte lagrene fra Pattisons billigt, og selskabets position blev derved styrket.
Referencer
Eksterne henvisninger
Kategori:Blended skotsk whisky Kategori:Etableret i 1896 Kategori:Ophørt i 1901 Kategori:Virksomheder fra Skotland Kategori:Spiritusvirksomheder