Nordsøenheden er en selvstændig offentlig virksomhed, der varetager statens deltagelse i efterforskning og indvinding af olie og gas i Nordsøen.
Enheden blev etableret i 2005 og er underlagt Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet. Nordsøenheden administrerer Nordsøfonden, der også blev oprettet i 2005. Fonden ejer nye statslige andele i licenserne til efterforskning og indvinding. Såvel enheden som fonden blev nedsat ved lov, hvori det fastslås, at enhedens formål er "at skabe den størst mulige værdi for staten af Nordsøfondens deltagelse i efterforskning og produktion af olie og gas i Danmark."
Enhedens medarbejdere står for den daglige drift af licenserne, herunder arbejdet med at udvikle CO2-lagring.
Nordsøenheden har sin egen bestyrelse, der vælges af erhvervsministeren.
Referencer
Kategori:Etableret i 2005 Kategori:Statsejede virksomheder i Danmark