thumb|Medlemmer af den tyske forfatningsdomstol i Karlsruhe, i 1989. En forfatningsdomstol er en særlig uafhængig domstol, der behandler spørgsmål om, hvorvidt love, forvaltningspraksis eller handlinger fra statens øvrige myndigheder er i overensstemmelse med forfatningen og den øvrige lovgivning. Dens centrale opgave er således at prøve mulige brud på forfatningsmæssigt fastlagte regler, rettigheder og friheder begået af parlamentet, regeringen, forvaltningen eller i visse tilfælde andre domstole.
I nogle lande er denne kompetence henlagt til en særlig forfatningsdomstol, som eksempelvis Bundesverfassungsgericht i Tyskland og Verfassungsgerichtshof i Østrig, mens forfatningsspørgsmål i andre lande behandles af den øverste domstol i det almindelige domstolssystem, som i USA. I Danmark prøves spørgsmål om loves og myndigheders forenelighed med grundloven af de almindelige domstole. Sager om grundlovsfortolkning indbringes dog normalt først for landsretten med direkte appeladgang til Højesteret.
Den danske model I Danmark findes der ikke en særskilt forfatningsdomstol eller et forfatningsråd. I stedet behandles den slags sager normalt ved landsretterne og kan appelleres til Højesteret. Domstolenes prøvelsesret er ikke sikret i den danske forfatning, grundloven, da den ikke indeholder nogen udtrykkelig bestemmelse om, at domstolene har kompetence til at prøve, om en given lov er i overensstemmelse med grundloven. I stedet er der tale om en accept af en forfatningsmæssig sædvane.
Forfatningsmæssige sager, der vedrører strafferetligt ansvar for ministre for deres embedsførelse, behandles ikke af almindelige domstole, men af Rigsretten, der er forankret i Grundlovens §59-60. Rigsretten er sammensat af op til 15 højesteretsdommere, udvalgt efter anciennitet, og 15 lægdommere udpeget af Folketinget.
Den eneste gang, Højesteret har underkendt en folketingslov var under Tvind-sagen i 1999Helle Krunke, Professor, Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet: Essay - Domstolenes rolle i det danske demokrati, og de forudsætninger som ligger til grund herfor. Her fandt Højesteret en Tvind-lovens §7 for grundlovsstridig. Danmark er i europæisk sammenhæng kun overgået af EU-domstolen i den laveste andel af sager, hvor højesteretten eller forfatningsdomstolen har dømt mod staten. På verdensplan ligger Danmark på niveau med Uruguay. 66% af respondenterne i Djøfs jurapanel (sammensat af mere end 50 førende danske jurister) svarede i 2021, at "Der er behov for en klar plan, der kan sikre domstolenes uafhængighed og funktion i en fremtidig krise"Djøf: Domstolenes uafhængighed, januar 2021
Forslag om etableringen af dansk forfatningsdomstol Det har løbende været politisk diskuteret at etablere en forfatningsdomstol i Danmark, senest i 2026.
Under udarbejdelsen af den nugældende grundlov fra 1953 drøftede Forfatningskommisionen, også kendt som Grundlovskommissionen, organiseringen af magtadskillelsen og kontrollen med lovgivningsmagten. Her fravalgte man en forfatningsdomstol, men etablerede Folketingets Ombudsmand for at sikre borgerne en uvildig klageinstans over forvaltningens afgørelser.
I 2020 og 2021 var debatten om forfatningskontrol igen aktuel under Coronapandemien, i forbindelse med Minksagen, og i forbindelse med Instrukskommisionen (også kendt som barnebrudssagen). I 2020 fremsatte oppositionen et forslag om etableringen af et uafhængigt forfatningsråd.Folketinget: B 69 Forslag til folketingsbeslutning om oprettelse af et forfatningsråd. Forslaget blev vedtaget enstemmigt med 96 stemmer for.Folketinget EU-Oplysningen: V 45 Om oprettelse af et forfatningsråd Det udmøntede sig aldrig til et konkret lovforslag eller en bindende politisk beretning om at etablere rådet inden valgets udskrivelse i efteråret 2022.
Debatten blev taget op igen i 2026, hvor en samlet opposition samt tre løsgængere stod bag et beslutningsforslag om at undersøge en model for en dansk forfatningsdomstol. Forslaget nåede ikke at blive andenbehandlet før valgudskrivelsen.
Referencer
Kategori:Retsinstanser